Betyder kampen mod terror begyndelsen til enden for privacy ?


privacybrud

The Institute for Public Policy Research (IPPR),  en britisk tænketank med stærke bånd til det engelske Labour parti, har netop udgivet en rapport med titlen “The National Security Strategy: Implications for the UK intelligence community”. 

I rapporten opstiller Sir David Omand, den tidligere regerings koordinator for efterretningstjenesterne,  en plan for, hvordan staten vil kunne udtrække data,  herunder rejseinformation, teledata og e-mails fra både offentlige som private organisationer, og indrømmer:  “At finde ud af andre menneskers  hemmeligheder vil betyde, at vil komme til at bryde hverdagens moral.”

Omand siger, at en voksende mængde af efterretninger med henblik på at fjerne ekstremister og foregribe  potentielle terrorangreb, udledes af såkaldte “beskyttede oplysninger”, som i efterretningskredse også kaldes for “Protint” (sammentræk af ”protected information”).  “Det er personlige oplysninger om enkeltpersoner, lagret i databaser, såsom avancerede passageroplysninger, flyreservationer, og andre rejsedata, pas og biometriske data,  optegnelser om indvandring, identitet og grænsekontrol, strafferegistre og andre statslige og private data, herunder bankdata, telefon og anden kommunikationsdata. ”

“Sådanne oplysninger kan findes i de nationale registre, der er omfattet af lovgivningen om databeskyttelse, men kan også blive opbevaret af andre nationer eller globale virksomheder, og er ikke nødvendigvis omfattet af internationale aftaler.  Adgang til sådanne oplysninger, og i nogle tilfælde med mulighed for at anvende datamining og profileringssoftware til databaser, kan meget vel være nøglen til effektivt foregribende magtanvendelse [anticiperet selvforsvar] mod terrorangreb i fremtiden. “

Rapporten giver den hidtil mest ærlige vurdering af omfanget af den engelske regerings ambitioner om en statslig database til sporing af terroristgrupper.  Den hævder, at selv om foranstaltningerne er betydelige, så vil offentlighedens tillid kun blive sikret, såfremt en sådan indgribende overvågning udføres under forudsætning af en stærk moral og under håndhævelse af menneskerettighederne.

“Moderne efterretningsvirksomhed vil ofte involvere indgribende metoder til overvågning og efterforskning med accept af, at det i visse henseender kan ske på bekostning af nogle aspekter af privacy.” (…)

“Det er et svært valg og går imod aktuelle krav om at tøjle ”overvågningsamfundet”, men det er langt at foretrække at pille ved retsbeskyttelsen eller at fravige de grundlæggende menneskerettigheder.  At være i stand til at påvise en lovlig bemyndigelse og passende tilsyn med anvendelsen af en sådan indgribende efterretningsmetode, kan gå hen og blive en væsentlig problemstilling for fremtidens efterretningsvirksomhed, såfremt den brede offentlighed skal overbevises om det ønskelige i denne form for efterretningsmulighed“.

Hans anbefalede retningslinjer kan ses som en nyttig tjekliste for forsvarere af privacy.  De omfatter:

1. Der skal være en tilstrækkelig bæredygtig årsag tilstede, og omfanget af den potentielle skade skal retfærdiggøre anvendelsen af denne form for efterretningstjeneste.
2. Der skal foreligge et hæderligt motiv og de fordele der forfølges skal begrundes i hensyn til almenvellet.
3. De anvendte metoder skal stå i et rimeligt forhold til alvoren af den pågældende handling og kun ved et minimum af brud på andres privacy.
4. Bemyndigelse skal udstedes på tilstrækkeligt højt niveau med passende tilsyn.
5. Der skal være en rimelig udsigt til succes med et acceptabelt niveau i forhold til risikoen for utilsigtede konsekvenser eller politiske/ diplomatiske skader ved afsløring.
6. Brug af hemmelige efterretningsmetoder skal være den sidste udvej, snarere end den første – er oplysninger tilgængelige fra åbne kilder?

Selvom rapporten er engelsk, så rejser den efter min opfattelse generelle problemstillinger som også er valide i en dansk sammenhæng. Den er derfor værd at stifte bekendskab med. De foreslåede principper lyder jo umiddelbart tilforladelige, men hvem vil på betryggende vis være i stand til at kontrollere at de bliver overholdt ? Uden at gå for meget ned i substansen , så er det tankevækkende, at Sir David Omand foreslår yderligere beføjelser til den engelske efterretningstjeneste og dermed en yderligere indskrænkning i privacy, når forholdet er det, at personfølsomme data allerede nu udleveres til højre og venstre.

Hertil kommer, at det er højst tvivlsomt om datamining har nogen effekt overhovedet. Det er derimod ikke rimeligt, at uskyldige mennesker uden videre skal være omfattet af disse procesteknikker. Raterne for “falske positive” og “falske negativer” er ifølge eksperter  for høje og ideen om, at søge efter en nål i en høstak ved at stable endnu flere høstakke sammen imødegås selv af den engelske efterretningstjeneste, som fastslår, at der ikke findes enkle metoder eller indikatorer, som vil kunne forudsige, hvem der præcist kan blive terrorist. De teknologiske muligheder er ikke tilstrækkelige, fordi vurderingen af et menneskes motiv nødvendigvis må foretages af mennesker selv.  Der henvises iøvrigt til en nylig rapport fra FNs Menneskerettighedsråd, som bl.a. anfører, at etnisk eller racemæssig profilering er et brud på retten til ikke at blive udsat for diskrimination. 

I princippet vil enhver uforholdsmæssig eller arbitrær overvågning, ethvert data eller privacy brud og ethvert nyt overvågningssystem der implementeres, uden at der forinden har været en ordentlig offentlig debat, være med til at svække befolkningens tillid.  Man kan med god grund advare imod den “snigende overvågning” som en trussel mod demokratiet. Derfor er den folkelige debat og den enkeltes engagement under alle omstændigheder bydende nødvendig.

Download rapporten her.

Reklamer

Federal Trade Commission reviderer online reklame principper


onlineshopping

Den amerikanske Federal Trade Commission (kan sammenlignes med forbrugerombudsmands-institutionen) har for nylig udsendt en rapport om brug af online sporing og forbrugeradfærdsdata i reklameøjemed ( consumer behavioral targeting) og angiver reviderede principper for frivillig brancheregulering på dette område. Det centrale spørgsmål er, hvordan online-annoncører bedst kan beskytte forbrugernes privacy, når de indsamler oplysninger om deres online aktiviteter.

Behovet for at styre anvendelsen af reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata afspejler samfundets had/kærligheds forhold til markedsføring, der skræddersys til en forbrugers online aktiviteter. Forskning viser, at forbrugerne i almindelighed foretrækker at se meddelelser om brands, som de er vant til. Samtidig er mange forbrugere mistænksomme overfor værktøjer, der efter deres opfattelse kan hjælpe marketingfirmaer med at snage i deres personlige liv.

 Over det sidste årti, har FTC regelmæssigt undersøgt forbrugernes privatliv i forbindelse med online reklame baseret på adfærdsdata, som i korthed går ud på at spore individuelle online aktiviteter med henblik på at levere reklamer, der er skræddersyet til forbrugerens interesser. FTC har senest undersøgt denne praksis i november 2007. Som svar på en offentlig debat om behovet for at adressere privacy bekymringer, har FTC sendt et sæt af principper i offentlig høring for at opmuntre og vejlede branchen med henblik på selvregulering. Rapporten med titlen “Self-Regulatory Principles for Online Behavioral Advertising,” opsummerer og besvarer de vigtigste spørgsmål som fremgår af mere end 60 modtagne kommentarer.

Rapporten indeholder desuden reviderede principper. Rapporten diskuterer de potentielle fordele ved reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata, herunder gratis online-indhold, som reklamer generelt støtter samt personaliseret kommunikation som mange forbrugere tilsyneladende synes om. Desuden diskuteres de privacy bekymringer, som denne praksis rejser, herunder den for forbrugeren usynlige dataindsamling og risikoen for, at de indsamlede oplysninger, der i blandt følsomme oplysninger om sundhed, økonomi, eller børn, vil kunne falde i de forkerte hænder eller blive anvendt til uforudsete formål.

I overensstemmelse med FTC’s overordnede tilgang til forbrugernes privatliv, søger rapporten at afveje de potentielle fordele ved reklame baseret på adfærdsdata mod de privacy risici den rejser, og tilskynder at beskytte personlige oplysninger samtidig med at opretholde et konkurrencepræget marked. Rapporten påpeger, at de fleste af de offentlige kommentarer, som FTC har modtaget vedrører omfanget af de foreslåede principper. F.eks. diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt at yde beskyttelse af personlige oplysninger for data, der er ikke personligt identificerbare. Som svar fastslår rapporten, at beskyttelse af personlige oplysninger bør dække alle data, der med rimelighed kan være forbundet med en særlig forbruger eller computer eller anden enhed.

Kommentatorer har desuden sat spørgsmålstegn ved behovet for at anvende principperne i tilfælde, hvor (1) “den direkte part” anvender reklame baseret på adfærdsdata, hvor webstedet indsamler forbrugeroplysninger til at levere målrettet annoncering på selve site, men uden at dele nogen af disse oplysninger med tredjeparter, og (2) indholdsbestemt annoncering, som er rettet mod reklamer baseret på den webside, som en forbruger har klikket ind på eller en søgning forbrugeren har foretaget, og ikke involverer datalagring overhovedet eller kun i ringe omfang. Rapporten konkluderer, at der kan være færre privacy bekymringer forbundet med “den direkte part” og “indholdsbestemt ” reklame end med anden annoncering baseret på forbrugerens adfærdsdata, og konkluderer derfor , at det ikke er nødvendigt at medtage sådanne reklamer som omfattet af principperne.

Rapporten konstaterer imidlertid, at uanset princippernes rækkevidde, så skal virksomheder stadig overholde gældende lovgivning om privatlivets fred, som i øvrigt kan opstille krav, der indgår i de opstillede principper.

De fire principper er:

1. Gennemsigtighed og forbrugerkontrol 
2. Rimelig security og begrænset brug af forbrugernes data
3. Udtrykkelig bekræftelse af forbrugeren ved indholdsmæssig ændring af eksisterende privacy tilsagn
4. Udtrykkelig bekræftelse af forbrugeren ved brug (eller ikke brug) af følsomme data til brug for reklame baseret på adfærdsdata.

Rapporten giver også yderligere vejledning om hver af de fire principper. Det første princip, gennemsigtighed og forbrugerkontrol , er uændret i forhold til de foreslåede princip. Det forventes derfor, at websteder fremover klart og tydeligt oplyser, dels om reklame baseret på forbrugerens adfærdsdata, dels om en let tilgængelig måde hvorpå forbrugeren kan vælge, om han ønsker at få sine oplysninger indsamlet til disse formål. Med opmærksomhed på, at privacy retningslinjer på virksomhedernes websteder ofte er lange og vanskelige at forstå, tilskynder rapporten virksomhederne til at designe kreative og effektive disclosure mekanismer, der er adskilt fra deres privacy policies.

Rapporten fastslår også, at virksomheder, der indsamler oplysninger uden for en almindelig webside sammenhæng, for eksempel via en mobiltelefon eller en internetudbyder, bør udvikle disclosure mekanismer, der er forståelige og effektive i disse sammenhænge. Hertil kommer, at rapporten fortsat tilskynder virksomhederne til at tilvejebringe en rimelig sikkerhed for alle oplysninger, de indsamler med relation til reklame baseret på forbrugerens adfærdsdata, og til kun at opbevare data kun så længe det er nødvendigt for at opfylde et legitimt forretningsmæssigt eller retligt behov. Med hensyn til princippet om indholdsmæssige ændringer, præciserer rapporten, at dets fokus er på ændringer med tilbagevirkende kraft, eksempelvis indholdsmæssige ændringer med hensyn til en privacy policy, som har indvirkning på informationer, en virksomhed har indsamlet forud for ændringerne. Som følge heraf, er dette princip blevet revideret for at afspejle denne præcisering.

Rapporten erkender, at fremtidige ændringer kræver en mere fleksibel tilgang, og at alt efter omstændighederne, en eller anden form for fremhævet advarsel samt opt-out-valg kan være tilstrækkelig. På grund af den forøgede bekymring for privacy i forbindelse med indsamling og anvendelse af forbrugernes følsomme oplysninger, tilskynder rapporten forsat branchen til at indhente udtrykkelig bekræftelse fra forbrugeren før indsamling af disse data til brug for reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata. I rapporten hedder det, at FTC traditionelt anser følsomme oplysninger som finansielle oplysninger, oplysninger om børn og sundhed Rapporten konstaterer, at der fortsat er behov for en betydelig indsats på dette område, og at FTC vil fortsætte den offentlige dialog om privacy.

I forbindelse med rapportens offentliggørelse har 2 kommissionærer afgivet hver deres supplerende udtalelse. “Om end rapporten er anbefalelsesværdig, så har den et for snævert fokus” udtaler kommisær Pamela Jones Harbour i forbindelse med offentliggørelsen . “Trusler mod forbrugernes privacy bugner, både online og offline, og reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata, udgør blot ét aspekt af den mangesidige privacy gåde om dataindsamling og -brug. Jeg vil foretrække, at Kommissionen har en mere overordnet tilgang til privatlivets fred og evaluerer reklamen baseret på forbrugerens adfærdsdata i denne bredere sammenhæng.”

“Industrien bør gøre et bedre stykke arbejde på meningsfuld og streng selvkontrol, ellers vil kongressen helt sikkert føle sig foranlediget til at indføre en rigoristisk lovgivning, siger ligeledes kommissær Jon Leibowitz. “Kort sagt, det kan være den sidste oplagte chance for at vise, at selvregulering kan og vil være en effektiv beskyttelse af forbrugernes privacy i et dynamisk online-marked”.

Forbrugergrupper har allerede været ude og sige, at FTC´s foreslåede retningslinjer ikke er vidtgående nok til at beskytte oplysninger om forbrugernes indsamlede web surfing vaner. Retningslinjer kan være et skridt i den rigtige retning for at beskytte privacy, men forbrugerorganisationer siger, at regeringen er nødt til at vedtage en følgelovgivning der regulerer brug af reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata. Især påpeges, at definitionen af følsomme oplysninger, herunder sundhedsdata ikke er tilstrækkelig.

I øvrigt har adskillige websites allerede eksperimenteret med nogle af de anbefalinger, som FTC er kommet med. For eksempel er eBay begyndt med at knytte et “Om” til alle annoncer på deres website. Linket åbner et vindue, der forklarer, hvilke annoncenetværk som har placeret annoncen, hvilken type information som netværket gør brug af samt en tjekboks, som giver brugeren mulighed for at fravælge målrettede annoncer. Scott Shipman, eBay’s globale privacy officer siger, at selskabet begyndte at udvikle funktionen tidligt i 2007 som reaktion på en stigende bekymring for privacy. Yahoo har forkortet perioden fra 6 til 3 måneder i hvilken de ligger inde med data indsamlet fra internet-søgninger. Hos Bluekai kan brugerne se hvilke former for data der er indsamlet om dem på de forskellige online butikker de besøger.

Flere organisationer bl.a. Association of National Advertisers og Direct Marketing Association er på vej med branchestandarder som en direkte foranledning af FTC´s opfordring.

Reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata er et emne som ikke har været meget berørt i Danmark i forhold til privacy. Men der kan givetvis nu være god anledning til at beskæftige sig med emnet, herunder vurdere om det vil være en god idé for branchen at lave en kodeks a la den adfærdskodeks som ISP Sikkerhedsforum udarbejdede i 2005 om nedbringelse af spam.

Spørgsmålet har været behandlet af Forbrugerombudsmanden tilbage i 2000 med et forslag til vejledning om handel og privatliv, men branchen var dengang ikke indstillet på en selvregulering på området.

Download rapporten her.

A pro pos emnet i almindelighed kan i øvrigt henvises til en artikel 15.2 2009 i The New York Times As Data Collecting Grows, Privacy Erodes.

Endvidere kan henvises til 2008 Study: Consumer Attitudes about Behavioral Targeting,  en nylig survey undersøgelse om sporing af internetvaner foretaget af organisationen eTrust

Anmeldelse: de overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller


de overvågede

Forbrugerrådet og DI (Dansk Industri) har i forbindelse med den internationale databeskyttelsesdag udgivet debatbogen ”De overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller” om den voksende registrering og overvågning af danskerne. I foromtalen understreges det, at bogens pointe ikke er et nej til digitale løsninger og ny it-teknologi, der kan være til gavn for borgerne – tværtimod – men at de offentlige systemer bør indrettes, så de respekterer privatlivets fred. I bogen giver en række it-eksperter konkrete bud på de løsninger, der allerede findes og kan anvendes, hvis myndighederne vil.

Bogen er en rigtig god ide og eftersom forfatterne er nogle af Danmarks førende IT- og privacyeksperter, så er det lødig og spændende læsning. Imidlertid er bogen på store træk meget teknologisk vinklet og vil derfor for de fleste være svært tilgængelig.   Skal privacy ”ud over rampen” skal den næste bogudgave være langt mere i almindelig øjenhøjde, herunder med opmærksomhed på børn og unge samt andre marginaliserede. Det fortjener emnet også.

Der er en flot indledning om privacybegrebets definition. Jeg er enig i betragtningen at privacyvurderingen skal ligge hos borgeren og derfor som udgangspunkt bør være subjektivt, dvs. betinget af 2 faktorer:

1. Ret til kontrol over personlige data
2. Udøvelse af denne kontrol i henhold til egne interesser og værdier

Om dette kan efterleves i praksis er dog mere end tvivlsomt, men det er et godt ideal.

At privacy er trængt efter 11. 9. 2001 er jeg også enig i og mange af argumenterne er klare og rigtige, herunder det dilemma som der er i forhold til overvågning i forbindelse med terrorbekæmpelsen og i forholdet til vort ønske om bekvemmelighed. Det er en glimrende iagttagelse, når Henning Mortensen og Erik Valeur udtaler, at ”overvågning vil derfor i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden”.

Bogen påpeger ganske rigtigt at når security og privacy eller frihedsrettigheder støder sammen, behøver det ikke nødvendigvis at være en zero sum tradeoff.  I almindelighed varetager man ikke frihedsrettigheder ved at eliminere bestemte security løsninger, men derimod ved at lade dem undergå domstolskontrol, begrænse fremtidig brug af persondata samt sikre at de udføres i en balanceret og kontrolleret måde. At undgå ineffektive security tiltag er ofte ikke blot en sejr for frihedsrettighederne, men også for security, eftersom bedre alternativer måske kan forfølges (Daniel Solove).   Der er i det hele taget behov for en mere nuanceret og fornyet diskussion på Christiansborg om terrorbekæmpelsen og menneskerettighederne, herunder privacy med henblik på en revision af de såkaldte terrorlove. En terrorkommission er foreslået af de Radikale og i Norge har der været nedsat en privacykommission, som måske kunne tages op også i Danmark. Dansk Privacy Netværk anbefaler et omfattende forskningsprogram med temaer som der er orienteret om andet steds på bloggen. Bogens forfattere efterlyser også øget forskning, hvilket kunne indgå i den politiske beslutningsproces.

Afsnittet om ”Når overvågning ta´r magten” om 4 scenarier med venstrepolitikeren Ellen Trane Nørby, Enhedslistens Rune Lund, Tv-værten Kurt Strand og analysechef Thomas Roland, af Erik Valeur er nærværende og godt skruet sammen. Også tidligere PET chef Hans Jørgen Bonnichsens bidrag ”Big Brother eller Big Mother” er tankevækkende og forståelig for mange, omend noget pessimistisk og dermed i kontrast til bogens i øvrigt konstruktive og positive tilgang til temaet.  Når vi nu taler om den kære familie, så vil jeg da ikke undlade at nævne Little Brother, der kan spille en rolle som vagthund. Big Brother dør nok ikke, men han har brug for en storebror, som holder ham i kort snor.

Et af bogens hovedteser er, at teknologien kan være med til at sikre privacy. Eksempelvis omtales krypteringsteknologier, som kan sikre anonymitet, dvs. at tillade individer at afsløre eller bevise information om dem selv til andre uden samtidig at afsløre deres fulde identitet. Stephan Engberg, en kollega der ved hvad han taler om, har nogle spændende betragtninger om dette emne med overskriften “Nøglen til fremtiden – pseudonymer og virtuelle identiteter”, herunder om biometri, idet det anerkendes at den ellers komplicerede teknologi har sin berettigelse, såfremt den designes som privacy biometrics eller krypteret biometri til specifikt brug.

Især fremhæves som overbegreb de såkaldte PET (privacy enchancing technology) løsninger. PETs defineres som et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket processing af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet (Borking 1996).  Der er ingen tvivl om, at PETs er en ganske udmærket metode til at sikre (den digitale) privacy, men det er efter min opfattelse ikke nok. I det hele taget synes jeg, at det er et af bogens mangler, at den for meget fokuserer på teknologiske løsninger. Det erkendes ikke tilstrækkeligt, at tekniske tiltag ikke kan løse alle privacyudfordringer og man har ikke nok øje for den menneskelige faktor.  Det vil være fatalt alene at sætte sin lid til teknologien. Det vil være en sovepude og lige dét som hackere og kriminelle ønsker sig.

Derfor er det en vigtig pointe, at PETs bør være en en del af et samlet økosystem der er baseret på en privacy-styrkende kultur, hvori indgår en række discipliner som f.eks. governance, policies, best practices, processer samt implementeringer (human factors baseret design).  At komme dertil forudsætter uden tvivl en holdningsændring, som dét der i længden skal sikre privacy og den opnås kun ved en løbende debat, lødige informationskampagner, aktive NGO´ere, læring samt uddannelse.

Men taler vi om teknologiløsninger, så er det værd at inddrage et yderligere værktøj, nemlig de såkaldte TETs (transparency enhancing tools) som har til hensigt at foregribe profilering (datamining) som måske kan anvendes på et bestemt data subjekt (brugeren).  TETs giver brugeren adgang til information om ikke alene hans egne persondata, men ved hjælp af et profilerings- og rapporteringsværktøj også til eksterne datakilder, som tillader en vis indsigt med dataformidlerens aktiviteter.  På denne måde vil brugeren kunne hindre profilering (counterprofiling).  I modsætning til PETs, hvor princippet om dataminimering er det bærende element, tager TETs hele det data-intensive miljø i betragtning, hvor dataindsamlingen ikke nødvendigvis er relateret til den pågældende selv.

Påstanden er, at gennemsigtighed og bevis = tillid. Intet mindre. Gennemførelsen af TETs er kontroversiel, bl.a. fordi den forudsætter viden om forretningshemmeligheder, og betinger derfor en banebrydende nytænkning af den socio-tekniske infrastruktur og forholdet mellem borgere, industrien og myndighederne. Den personlige frihed kan ikke tages for givet, men forudsætter, at borgeren har en vis awareness om hvad der findes af viden om ham og af hvem.

De overvågede anbefales som grundlag for diskussioner på arbejdspladsen eller derhjemme ved spisebordet. Den er på 124 sider og kan i PDF format downloades gratis her.

221491782

Sousveillance. The Art of Inverse Surveillance 8 – 9 februar, 2009, Aarhus Universitet


konferencelogo

Konference, offentlige interventioner og koncert, 8 – 9 februar, 2009, Aarhus Universitet

Arrangementet som på dansk kan oversættes til kunsten af omvendt overvågning præsenteres af: Digital Urban Living & Digital Æstetik Research Center (Center for Digital Æstetik-forskning). Kurateret af Tatiana Bazzichelli og Lars Bo Løfgreen med støtte fra Videnssamfundet (Aarhus Universitet), IT-Vest og Det Italienske Kultur Institut i København og i partnerskab med Skive Ny Kunstmuseum, AROS Aarhus Kunstmuseum, Studenterhus Århus og Tekne.

Link: www.digitalurbanliving.dk/sousveillance

Med den stigende udbredelse af pervasive digitale teknologier, er de offentlige byområder blevet åbne for nye former for både observation og overvågning. Med kameraer og retningsbestemte mikrofoner, ansigts- og stemmegenkendelse, tilbyder teknologien idag ikke kun evnen til at indsamle og organisere enorme mængder af forskellige data, men også på grund af disse en mulighed for at forudsige sandsynlige adfærdsmønstre. Sousveillance, original fransk, samt inverse surveillance (omvendt overvågning) er udtryk opfundet af Steve Mann (Toronto, Canada) med henblik på at beskrive optagelsen af en aktivitet ud fra deltagerens perspektiv. “Surveillance” betegner den handling at iagttage fra oven, mens “sousveillance” betyder at bringe observationen ned i menneskehøjde (almindelige mennesker overvåger snarere end at den foretages af myndigheder eller arkitektur).

Konferencen afholdes i samarbejde med to digitale kunstudstillinger i henholdsvis AROS og på Skive Ny Kunstmuseum og har til formål at skabe en platform for at dele og diskutere emnet overvågning, privatliv og kontrol af oplysninger, at analysere forskellige kreative, kunstneriske og politiske strategier for etablering af flydende zoner af intervention, både i byområderne og på nettet. Det primære fokus er på networking og bymæssige aktioner, der bidrager til at kritisere begrebet overvågning, berettigelsen af data og oplysninger, og som samtidig viser nye aktiviteter og visionære strategier til at flytte samfundet i retning af mere rummelige former for produktion og vidensdeling.

Deltagere: Konrad Becker (AT), Goodiepal (DK), Jakob Jakobsen (DK), Dmytri Kleiner (CA / DE), Leipziger Kamera (DE), Manu Luksch (UK), David Rokeby (CA), Lysende (IT), Space flykaprere (UK), Alexei Shulgin (RU), Mare Tralla (UK / EE). Modereret af: Christian U. Andersen, Tatiana Bazzichelli, Lars Bo Løfgreen og Søren Pold (Aarhus Universitet, DK). Program: www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/program.html

Denne event er ganske interessant, idet Dansk Privacy Netværk netop ser en ide i, at gennemføre tværfaglig forskning og meget gerne i samspil med kunsten. Der er nok ikke tvivl om, at den digitale kunst og æstetik spiller en vigtig rolle for den informationsteknologiske udvikling. Med sine eksperimenter viser kunsten os nye måder at bruge teknologien på, og er dermed med til at drive den teknologiske udvikling frem. Og samtidig tilbyder teknologien kunsten nye vilkår og virkemidler. Fagområdet digital æstetik forsker blandt andet i nye kunstneriske hybrider som digitale former for teater, billedkunst og litteratur samt i populærkulturelle genrer som computerspil og digital musik.