Sousveillance. The Art of Inverse Surveillance 8 – 9 februar, 2009, Aarhus Universitet


konferencelogo

Konference, offentlige interventioner og koncert, 8 – 9 februar, 2009, Aarhus Universitet

Arrangementet som på dansk kan oversættes til kunsten af omvendt overvågning præsenteres af: Digital Urban Living & Digital Æstetik Research Center (Center for Digital Æstetik-forskning). Kurateret af Tatiana Bazzichelli og Lars Bo Løfgreen med støtte fra Videnssamfundet (Aarhus Universitet), IT-Vest og Det Italienske Kultur Institut i København og i partnerskab med Skive Ny Kunstmuseum, AROS Aarhus Kunstmuseum, Studenterhus Århus og Tekne.

Link: www.digitalurbanliving.dk/sousveillance

Med den stigende udbredelse af pervasive digitale teknologier, er de offentlige byområder blevet åbne for nye former for både observation og overvågning. Med kameraer og retningsbestemte mikrofoner, ansigts- og stemmegenkendelse, tilbyder teknologien idag ikke kun evnen til at indsamle og organisere enorme mængder af forskellige data, men også på grund af disse en mulighed for at forudsige sandsynlige adfærdsmønstre. Sousveillance, original fransk, samt inverse surveillance (omvendt overvågning) er udtryk opfundet af Steve Mann (Toronto, Canada) med henblik på at beskrive optagelsen af en aktivitet ud fra deltagerens perspektiv. “Surveillance” betegner den handling at iagttage fra oven, mens “sousveillance” betyder at bringe observationen ned i menneskehøjde (almindelige mennesker overvåger snarere end at den foretages af myndigheder eller arkitektur).

Konferencen afholdes i samarbejde med to digitale kunstudstillinger i henholdsvis AROS og på Skive Ny Kunstmuseum og har til formål at skabe en platform for at dele og diskutere emnet overvågning, privatliv og kontrol af oplysninger, at analysere forskellige kreative, kunstneriske og politiske strategier for etablering af flydende zoner af intervention, både i byområderne og på nettet. Det primære fokus er på networking og bymæssige aktioner, der bidrager til at kritisere begrebet overvågning, berettigelsen af data og oplysninger, og som samtidig viser nye aktiviteter og visionære strategier til at flytte samfundet i retning af mere rummelige former for produktion og vidensdeling.

Deltagere: Konrad Becker (AT), Goodiepal (DK), Jakob Jakobsen (DK), Dmytri Kleiner (CA / DE), Leipziger Kamera (DE), Manu Luksch (UK), David Rokeby (CA), Lysende (IT), Space flykaprere (UK), Alexei Shulgin (RU), Mare Tralla (UK / EE). Modereret af: Christian U. Andersen, Tatiana Bazzichelli, Lars Bo Løfgreen og Søren Pold (Aarhus Universitet, DK). Program: www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/program.html

Denne event er ganske interessant, idet Dansk Privacy Netværk netop ser en ide i, at gennemføre tværfaglig forskning og meget gerne i samspil med kunsten. Der er nok ikke tvivl om, at den digitale kunst og æstetik spiller en vigtig rolle for den informationsteknologiske udvikling. Med sine eksperimenter viser kunsten os nye måder at bruge teknologien på, og er dermed med til at drive den teknologiske udvikling frem. Og samtidig tilbyder teknologien kunsten nye vilkår og virkemidler. Fagområdet digital æstetik forsker blandt andet i nye kunstneriske hybrider som digitale former for teater, billedkunst og litteratur samt i populærkulturelle genrer som computerspil og digital musik.

Reklamer

8 responses to “Sousveillance. The Art of Inverse Surveillance 8 – 9 februar, 2009, Aarhus Universitet

  1. Super – overvågning skal pseudo-legitimeres af at du kan overvåge andre, så din lille lurer kan legitimere det systematiske magtmisbrug.

    Med udmeldinger af den art positionerer “dansk privacy netværk” sig for privacy omtrent som den Danske Forening gør for danskheden.

  2. Kære Stephan,
    Jeg og dansk Privacy Netværk er i almindelighed interesseret i debat om privacy, men indlæg bør overholde en god netikette og så vidt mulig have en saglig tilgang, jfr. retningslinier for brug af bloggen. Ønsker du at lufte generelt politiserende og følelsesladede synspunkter, vil jeg anbefale at du benytter andre netsider og blogge. Jeg står uforstående overfor din sammenligning.

  3. Beklager at “Netikette” på den måde skal misbruges som erstatning til argumenter.

    Jeg argumenterede men bidrog også med en analogi som giver mening for ikke teknisk kompetente.
    Der er ingen politisk eller følelsesladet indhold i mit indlæg – jeg inddrager bare det sociologiske aspekt af argumentationen for hvordan “sousvaillence” er en farlig misforståelse i det man skabe fejlopfattelser.

    Kritikken er ikke ny. Problemet er at debatten kører på et niveau, hvor man ikke adresserer og diskuterer de implicitte antagelser hvor den logiske fejlslutning ligger. Jeg får ikke mere sikkerhed af at du bliver gjort til et nemmere offer for angribere – tværtimod.

  4. Fordi Dansk Privacy Netværk annoncerer en event, som vi synes er interesant, betyder det da ikke at netværket eller dets medlemmer har taget stilling for eller imod scopet. Det overlader vi til hver især.

  5. Fint, i så tilfælde understreger jeg bare at det en farlig misforståelse – i lighed med TETs.

  6. Hej,

    Jeg forstår ikke rigtig hvad Stephan er så sur over? Må man ikke forholde sig kunstnerisk til overvågning og diskutere dens kulturelle konsekvenser?

    Konferencen gik fint. Vi var op mod 130 deltagere til konferencen, og der var en heftig og kritisk debat om overvågningens mange former. Herunder også, hvor og hvilke former kritikken kan antage i en tid, hvor store dele af befolkningen tilsyneladende er ligeglad og hilser mere overvågning velkommen… Kunsten kan oplagt spille en rolle der. Vi diskuterede også hvorvidt kunsten af og til mod sin intention kan fungere som ‘hype’ for overvågning. Så der var bestemt ikke tale om, at vi forsøgte at promovere en eller anden naiv æstetiserende tilgang.

    Dagen før lavede 3 forskellige kunstnergrupper interventioner i det offentlige rum. Leipziger Kamera og Space Hijackers lavede interventionen In:Visible Aarhus, se her: http://darc.imv.au.dk/?p=86, Mare Tralla skabte også interesse om overvågning ved bl.a. at male overvågningskameraer på Banegården: http://darc.imv.au.dk/?p=85 og Telekommunisten lavede et off-line P2P netværk med projektet Dead Swap http://darc.imv.au.dk/?p=81.

    Vi vil holde denne blog informeret, når vi får lavet en opsummering. Tak for interessen!

  7. Jeg misforstod intentionen. Der kører en bi-trend hvor nogen prøver at bilde os ind at overvågning af overvågerne skulle kunne reducere skaderne ved overvågning eller helt negligere dem. Denne tilgang blev afspejlet her på sitet næsten samtidig med denne annoncering.

    Selvfølgelig må man forholde sig kunstnerisk til overvågning – det er endda nødvendigt for at give folk et sprog til at forholde sig til de ting, der gør dem usikre og sårbare.

    Giv politikere og bestyrelsesmedlemmer en mikrofon og et kamera på skuldrene. Mal alle overvågningskameraer sorte. Tilmeld Lene Espersens mobiltlefon til Google Latitude – og også alle embedsfolk på kontorchefnmivaue eller højere. Hvis vor let det er at misbruge data i offentlige databaser. Via en “forhandling” om et nyt lån med udgangspunkt i din dankorthistorik. Lav en “bombe” foran Chrsitiansborg koblet til et overvågningskamerar, der tænder hver gang en politiker går forbi. etc. etc.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s