Betyder kampen mod terror begyndelsen til enden for privacy ?


privacybrud

The Institute for Public Policy Research (IPPR),  en britisk tænketank med stærke bånd til det engelske Labour parti, har netop udgivet en rapport med titlen “The National Security Strategy: Implications for the UK intelligence community”. 

I rapporten opstiller Sir David Omand, den tidligere regerings koordinator for efterretningstjenesterne,  en plan for, hvordan staten vil kunne udtrække data,  herunder rejseinformation, teledata og e-mails fra både offentlige som private organisationer, og indrømmer:  “At finde ud af andre menneskers  hemmeligheder vil betyde, at vil komme til at bryde hverdagens moral.”

Omand siger, at en voksende mængde af efterretninger med henblik på at fjerne ekstremister og foregribe  potentielle terrorangreb, udledes af såkaldte “beskyttede oplysninger”, som i efterretningskredse også kaldes for “Protint” (sammentræk af ”protected information”).  “Det er personlige oplysninger om enkeltpersoner, lagret i databaser, såsom avancerede passageroplysninger, flyreservationer, og andre rejsedata, pas og biometriske data,  optegnelser om indvandring, identitet og grænsekontrol, strafferegistre og andre statslige og private data, herunder bankdata, telefon og anden kommunikationsdata. ”

“Sådanne oplysninger kan findes i de nationale registre, der er omfattet af lovgivningen om databeskyttelse, men kan også blive opbevaret af andre nationer eller globale virksomheder, og er ikke nødvendigvis omfattet af internationale aftaler.  Adgang til sådanne oplysninger, og i nogle tilfælde med mulighed for at anvende datamining og profileringssoftware til databaser, kan meget vel være nøglen til effektivt foregribende magtanvendelse [anticiperet selvforsvar] mod terrorangreb i fremtiden. “

Rapporten giver den hidtil mest ærlige vurdering af omfanget af den engelske regerings ambitioner om en statslig database til sporing af terroristgrupper.  Den hævder, at selv om foranstaltningerne er betydelige, så vil offentlighedens tillid kun blive sikret, såfremt en sådan indgribende overvågning udføres under forudsætning af en stærk moral og under håndhævelse af menneskerettighederne.

“Moderne efterretningsvirksomhed vil ofte involvere indgribende metoder til overvågning og efterforskning med accept af, at det i visse henseender kan ske på bekostning af nogle aspekter af privacy.” (…)

“Det er et svært valg og går imod aktuelle krav om at tøjle ”overvågningsamfundet”, men det er langt at foretrække at pille ved retsbeskyttelsen eller at fravige de grundlæggende menneskerettigheder.  At være i stand til at påvise en lovlig bemyndigelse og passende tilsyn med anvendelsen af en sådan indgribende efterretningsmetode, kan gå hen og blive en væsentlig problemstilling for fremtidens efterretningsvirksomhed, såfremt den brede offentlighed skal overbevises om det ønskelige i denne form for efterretningsmulighed“.

Hans anbefalede retningslinjer kan ses som en nyttig tjekliste for forsvarere af privacy.  De omfatter:

1. Der skal være en tilstrækkelig bæredygtig årsag tilstede, og omfanget af den potentielle skade skal retfærdiggøre anvendelsen af denne form for efterretningstjeneste.
2. Der skal foreligge et hæderligt motiv og de fordele der forfølges skal begrundes i hensyn til almenvellet.
3. De anvendte metoder skal stå i et rimeligt forhold til alvoren af den pågældende handling og kun ved et minimum af brud på andres privacy.
4. Bemyndigelse skal udstedes på tilstrækkeligt højt niveau med passende tilsyn.
5. Der skal være en rimelig udsigt til succes med et acceptabelt niveau i forhold til risikoen for utilsigtede konsekvenser eller politiske/ diplomatiske skader ved afsløring.
6. Brug af hemmelige efterretningsmetoder skal være den sidste udvej, snarere end den første – er oplysninger tilgængelige fra åbne kilder?

Selvom rapporten er engelsk, så rejser den efter min opfattelse generelle problemstillinger som også er valide i en dansk sammenhæng. Den er derfor værd at stifte bekendskab med. De foreslåede principper lyder jo umiddelbart tilforladelige, men hvem vil på betryggende vis være i stand til at kontrollere at de bliver overholdt ? Uden at gå for meget ned i substansen , så er det tankevækkende, at Sir David Omand foreslår yderligere beføjelser til den engelske efterretningstjeneste og dermed en yderligere indskrænkning i privacy, når forholdet er det, at personfølsomme data allerede nu udleveres til højre og venstre.

Hertil kommer, at det er højst tvivlsomt om datamining har nogen effekt overhovedet. Det er derimod ikke rimeligt, at uskyldige mennesker uden videre skal være omfattet af disse procesteknikker. Raterne for “falske positive” og “falske negativer” er ifølge eksperter  for høje og ideen om, at søge efter en nål i en høstak ved at stable endnu flere høstakke sammen imødegås selv af den engelske efterretningstjeneste, som fastslår, at der ikke findes enkle metoder eller indikatorer, som vil kunne forudsige, hvem der præcist kan blive terrorist. De teknologiske muligheder er ikke tilstrækkelige, fordi vurderingen af et menneskes motiv nødvendigvis må foretages af mennesker selv.  Der henvises iøvrigt til en nylig rapport fra FNs Menneskerettighedsråd, som bl.a. anfører, at etnisk eller racemæssig profilering er et brud på retten til ikke at blive udsat for diskrimination. 

I princippet vil enhver uforholdsmæssig eller arbitrær overvågning, ethvert data eller privacy brud og ethvert nyt overvågningssystem der implementeres, uden at der forinden har været en ordentlig offentlig debat, være med til at svække befolkningens tillid.  Man kan med god grund advare imod den “snigende overvågning” som en trussel mod demokratiet. Derfor er den folkelige debat og den enkeltes engagement under alle omstændigheder bydende nødvendig.

Download rapporten her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s