Privacy skal ikke hæmme men fremme internetbaserede sociale netværk


netvc3a6rk

Sociale netværk er in globalt og Danmark er sammen med Canada, de to lande i verden med forholdsvist flest Facebook-profiler. 33 procent af befolkningen eller 1.779.380 i Danmark er aktive brugere af netværket (ifølge Politiken, januar 2009).

Der er ingen tvivl om, at internetbaserede netværk vil blive en integreret del af vor hverdag og det uanset om det er i forbindelse med arbejdet eller i fritiden. Og vi har kun set begyndelsen til en udvikling hvor det vi i dag oplever som real life vil blive sammensmeltet med den virtuelle verden. Vi vil opdage, at den måde vi indtil nu har opført os overfor hinanden på vil udvikle sig på en ny måde, hvor vi vil erkende, at vi ikke uden videre kan adoptere gammeldags omgangsformer til internettet. Definition af privacy vil ikke alene være et spørgsmål om at fastslå hvad der er personlige data, men også hvorledes f.eks.  “det offentlige rum” og “den personlige integritet” fastlægges i forhold til arbejdsgiver, kollega, ven, barn, forældre og organisation.      

Det betyder så også, at vore traditionelle normer og værdier må tilpasses den måde vi interagerer socialt og det vil så også påvirke hele vor livsførelse i fremtiden. Det er mit udgangspunkt, at internettets potentiale er den største demokratiske nyskabelse nogensinde. Retten til internetadgang skal derfor fastholdes for det enkelte menneske. Men internettet stiller samtidig nye udfordringer til sikkerhed og beskyttelse af privacy. Disse udfordringer er i første omgang komplicerede fordi de forudsætter nytænkning. Nytænkning som afbalancerer netværkets sammenhængskraft, engagement og innovation og beskyttelsen af den enkeltes privacy og frihedsrettigheder baseret på fuld brugerkontrol.

Man kan tilgå problemet ud fra 3 niveauer.

etisk
lovgivningsmæssigt og
teknologisk

Lovgivning er sikkert nødvendig og både persondataloven så vel som markedsføringsloven regulerer allerede i dag i vidt omgang de sociale netværk for så vidt angår Danmark, men lovens jurisdiktion og retshåndhævelse kan være usikker. Derfor vil en gennemgribende og ikke mindst effektiv lovgivning kræve et internationalt regelsæt. Men lovgivningen vil altid halse bagefter den informationsteknologiske udvikling og kan i sagens natur kun regulere de mest grelle scenaria.  Om de juridiske aspekter i relation til FaceBook henvises til et tidligere blogindlæg af Martin Jørgensen, cand. jur. ,Senior Consultant, Deloitte/ Security & Privacy. Teknologiske løsninger som f.eks. “opt in”- mekanismer eller PET (Privacy Enhancing Technologies) kan anbefales, men en optimal udnyttelse forudsætter global tilslutning. Sidst men ikke mindst vil udvikling af såkaldte etiske adfærdskodeks være en, efter min opfattelse, udmærket metode til at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse, der samtidig synes at være tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasse sig den pulserende udvikling af internettet. Adfærdskodeks har så også den fordel at de ikke alene vil være baseret på eksisterende national lovgivning, men vil også kunne gå et skridt videre og samtidig kunne fastsætte teknologiske kriterier for privacy.

Adfærdskodeks (code of conduct) er desuden en god ide, fordi alle, som tilslutter sig, har en interesse i leve op til retningslinjerne. Om der derudover skal indføres en eller anden form for kontrolmekanisme kan imidlertid ikke udelukkes.

Arbejdsgivere følger med i medarbejdernes sociale netværk, og det er kommet frem, at ansatte er blevet fyret på grund af deres online aktiviteter.  De tider er forbi. hvor du vil kunne slippe af sted med at lyve, hvor du opholder dig, hvem du er sammen med eller hvad du foretager dig, såfremt der bare er én tilstede, som har en kameramobil og en Facebook profil. Og når dine arbejdskollegaer tilføjer dig som ven på dit sociale netværk, er det ikke sådan lige til, at chatte om alle de tossede ting du foretog dig lørdag aften. Sådan oplever mange det i dag. Men behøver det at være sådan ?

Læg hertil, at det vil være naturligt at antage, at de fleste arbejdsgivere frygter en overdreven brug af online sociale netværk, som yderligere vil medvirke til en øget overvågning og/eller begrænsning af adgangen til internettet. Således viser en survey fra marts 2008 af det engelske advokatfirma Charles Russell i samarbejde med nyheds-sitet Personnel Today med deltagelse af 220 engelske HR direktører, at 69% af virksomhederne ønsker mere kontrol med brugen af Internettet. Arbejdsgiverne er bekymret for, at personalet spilder deres tid på hjemmesider i løbet af dagen, hvilket kan svække produktiviteten og betyde en øget sikkerhedsrisiko, fordi data deles eksternt.

I undersøgelsen advarer nogle HR direktører imod et totalt forbud mod brug af sociale netværk, fordi det vil skade medarbejderens engagement. Således udtales det, at “ved at behandle vores medarbejdere som voksne giver det os mulighed for at have åbne diskussioner om, hvordan balancen mellem arbejdsliv og det at være social i arbejdstiden skal være”

Hvordan vil arbejdsgiverne reagere ifølge undersøgelsen ?

50% vil begrænse personlig brug af internettet til frokostpausen
33% vil overveje et totalforbud
70% vil overveje disciplinære foranstaltninger, hvis de opdager upassende fotos på online sociale netværk, som  identificerer arbejdsgiveren
25% vil søge efter online sociale netværk som et ansættelses-værktøj
90% vil ikke søge efter upassende kommentarer på online sociale netværk

At problematikken også er yderst relevant i Danmark viser en aktuel sag hos Nordjyllands Politi, hvor 12 betjente har været medlemmer af Facebookgruppen ‘Ryd 1000fryd’, jfr. artikel i Politiken Chefen må blande sig i din Facebook.

Der har især været fokus og debat om børns sociale netværk og det har været fremme at indføre forskellige teknologiske løsninger til beskyttelse af børn, når de er online, f. eks. ved at indføre en “privacy lås”.

Selv for ansvarsbevidste forældre, er grænsen mellem det at være social, at snage og bryde privatlivets fred som oftest en gråzone.

Lad mig indledningsvis pege på en engelsk undersøgelse offentliggjort af  Timesonline i april 2008 og foretaget af Ofcom, en uafhængig engelsk tilsynsmyndighed for kommunikation. Her viser undersøgelsen, at 2 1/2 million børn mellem 8 og 17 har oprettet en profil på et socialt netværk. Undersøgelsen fremhæver, at forældre ikke er opmærksomme på, at dårlig sikkerhed betyder, at omkring fire ud af ti personlige sider er åbne for alle.

Undersøgelsen fastslår, at selv om de tre vigtigste sociale netværk, Bebo, Facebook og MySpace, påstår at have en minimums aldersgrænse på 13 eller 14, så siger 1/4 af alle børn med internetadgang i alderen mellem 8 og 11, at de har en side på et social netværk. Undersøgelsen viser også, at 33% af forældrene gik med til ikke at opstille regler for deres børns brug af online sociale netværk, mens 43% af børnene har sagt, at deres forældre havde undladt at angive nogen regler for deres brug af online sociale netværk. Noget kunne hermed tyde på, i alt fald efter den engelske undersøgelse, at alt for mange forældre ignorerer de risici der er forbundet med disse websteder.

Frygt for børns sikkerhed fremhæves som en voksende bekymring, herunder tilfælde af opmuntring til selvmord, mobning og pædofili.

For at imødegå problemet har det engelske indenrigsministerium i 2008 offentliggjort en frivillig adfærdskodeks for sociale netværk. Bebo, MySpace og Facebook er enige om, at når børn under 18 opretter en profil vil være omfattet af en høj standard indtilling for privacy beskyttelse.

I et sammendrag fra konferencen Privatliv på profilen om borgernes adfærd på online sociale netværkstjenester d. 11 november 2008 arrangeret af It-sikkerhedskomitéen, blev der bl.a. efterlyst klarhed over den retstilstand, der gælder for udbydere og brugere. Der blev også stillet spørgsmål om forbrugerlovgivningen er på niveau med moderne krav til it-sikkerhed, og om der er behov for en bedre beskyttelse af borgernes privatliv. Desuden blev der udtrykt ønske om at få en afklaring af, i hvilket omfang dansk lovgivning kan håndhæves overfor online sociale netværkstjenester, der retter sig mod et dansk marked og danske brugere.

Det kom også frem, at der hvor der mangler regler, vil der opstå erfaringsbaseret kodeks for god etik og moral. Det ser man også i forhold til brugerne på online sociale netværkstjenester, ikke mindst blandt børn og unge. På netværkstjenesterne holder brugerne øje med hinanden og informerer tjenesteadministrator, som det fremgår af It- og Telestyrelsens kommentar.

Forbrugerrådet har taget et godt initiativ og offentliggjort Gode råd til facebookbrugere.  Forbrugerrådet har imidlertid i snart et halvt år peget på, at FaceBook overtræder den danske persondatalov, men medgiver at et EU indgreb er nødvendigt. En nylig undersøgelse af Forbrugerrådet viser, at  Brugerne er utilfredse med beskyttelsen på Facebook.

Lad mig først slå fast, at erfaring fra udlandet viser, at det vil være både praktisk og juridisk umuligt helt at afskære medarbejderes brug af sociale netværk.  Det vil efter min opfattelse også være tåbeligt. Selvfølgelig bør man ikke bruge unødig tid på sit arbejde på internetbaerede sociale netværk, men de kan selv for en virksomhed tjene en legitim forretningsmæssig generering og netværkssamarbejde udover at udvikle medarbejderens trivsel og engagement.

Det er min opfattelse, at det vil være en fordel for både arbejdsgiver og medarbejder, at en offentliggjort adfærdskodeks fastsætter retningslinjer for brug af sociale netværk. En adfærdskodeks demonstrerer et etisk ansvar ved at tage stilling til klart definerede problemstillinger.

Også i forhold til forældre og børn giver det god mening at anbefale en adfærdskodeks og man kan udmærket  tage udgangspunkt i den engelske adfærdskodeks som viser afprøvede og fornuftige metoder til at holde sig sikker online og som kan udfylde et muligt gab mellem lovgivning og konkret praksis. En adfærdskodeks vil under alle omstændigheder være et fornuftigt første skridt, fordi det uden tvivl vil være kompliceret at lovgive om online sociale netværk, al den stund det ville være meget vanskeligt at skelne dem fra andre websteder.

Så vidt så godt. Imidlertid består der en opgave, som antydet indledningsvis, i klart at definere privacy beskyttelsen på online sociale netværk. Det vil i den forbindelse være nærliggende at antage, at internettet ikke bør opfattes som et unikt separat rum, men som en udvidelse af det virkelige liv. En netop offentliggjort artikel i Berlingske Tidende Nej tak til forældre på Facebook påpeger dette på glimrende vis med nogle interessante betragtninger af professor  Niels Ole Finneman.

Reklamer

EU-lovgivning om online-annoncering på vej


forbrugerprofilering

Dansk Privacy Netværk omtalte i februar måned en rapport fra Den amerikanske Federal Trade Commission om brug af online sporing og forbrugeradfærdsdata i reklameøjemed og anbefalede på den baggrund, at man i Danmark undersøgte behovet for at indføre en adfærdskodeks.

Nu har Meglena Kuneva, EU-kommissær for forbrugeranliggender, i en tale for erhvervsfolk og analytikere i Bruxelles d. 31. 3. signaleret nye regler for at bekæmpe profilering af internetbrugere og krænkelse af privacy i forbindelse med markedsføring. Meglena Kuneva anfører, at persondata er blevet ” internettets olie og den nye valuta i den digitale verden”. Hun advarer, at internetbrugeres privatlivs-rettigheder bliver misbrugt, når personlige oplysninger  indsamles og leveres til annoncører, der målretter reklamer til personer uden at de er klar over det. ” Baseret på kommerciel kommunikation  tegner world wide web til at blive the world wild west. Det kan blive meget skadeligt. Forbrugernes rettigheder skal tilpasses teknologien, ikke knuses af den. Den nuværende situation med hensyn til privatlivets fred, profilering, og målretning er ikke tilfredsstillende.” Kommissæren skitserede den europæiske lovgivning om beskyttelse af privacy, om kommercielle kontrakter og om modvirkning af  diskrimination, og oplyste, at reglerne ikke holder trit med med tempoet i udviklingen af internettet.

Hun opfordrer online reklamebranchen til at  komme med en frivillig adfærdskodeks for at beskytte forbrugernes privacy, men gør det samtidig klart, at EU sandsynligvis vil blive nødt til at lovgive på området for at modvirke misbrug. Mængden af personlige data, der indsamles på internettet, vokser eksponentielt, og bliver i stigende grad brugt til kommercielle formål ved at spore brugeres internetvaner ved hjælp af cookies, og ved at gøre oplysningerne tilgængelige for individuel profilering og målretning af forbrugerne, som hun udtrykker det.

Eftersom den personlige annoncering er tilpasset den enkeltes interesser og online shopping vaner, ” bør der nu udvikles værktøjer, som afvejer erhvervslivets og forbrugernes interesser”, siger Kuneva.

Den bulgarske kommissær tilføjer, at hun har bestilt forskning i brugen af internettet, som viser, at personer under 25 år og som er dem, der er mest vant til at bruge internettet, også er dem, som er mest mistænksomme og sammenlignede deres brug af internettet, som når man drikker, man ved er en smule forgiftet. “Vi vil ikke tillade en sådan markedssituation eksisterer for vand, kosmetik eller legetøj” siger hun.

Omkring 80% af unge internetbrugere tror, at deres personoplysninger bliver delt med tredjeparter og brugt uden deres viden. “De har ret,” siger Kuneva. “Den nye virkelighed er, at forbrugerne betaler for tjenester med deres personlige data og deres eksponering for annoncer.” Hun lægger op til den samme fairness og gennemsigtighed, som gælder for kommercielle kontrakter. “Børn og unge er særligt sårbare over for de markedsføringsstrategier for markedsføring, der anvendes af online-annoncører, som også vil være i stand til at udnytte de privilegerede oplysninger om enkeltpersoner med henblik på forskelsbehandling. ” Den nuværende lovgivning forbyder annoncer, der opfordrer børn til at bestorme deres forældre, men vi siger ikke noget til annoncer, der beder dem om, at bestorme deres venner”,  sagde Kuneva.

Denne udmelding fra EU kommissær  Meglena Kuneva, som indeholder mange gode pointer, bør nu få branchen til at reagere før det er for sent. Det vil alt andet lige være bedst om branchen selv kan blive enige om en adfærdskodeks, i stedet for en lovgivning, som ofte vil blive rigoristisk og bureaukratisk.

I øvrigt henvises til en nylig rapport In Defense of Data: Information and the Costs of Privacy, som er udgivet af The Technology Policy Institute, der er en kommerciel tænketank. I rapporten anføres det,  at der ikke foreligger detaileret information om fordelene ved mere privacy og at privacy-fortalere ignorerer de omkostninger og trade-offs (mindre information), som er forbundet med øget privacy. Rapportens fokus på fordelene ved brug af forbrugerbestemte adfærdsdata, er relevant og argumenterne bør indgå i overvejelserne om hvordan en hensigtsmæssig regulering, enten som adfærdskodeks eller lovgivning, bør være. Rapporten synes imidlertid at overse den væsentlige pointe, at forbrugertillid er en essentiel driver for væksten i det digitale marked og at tilliden i høj grad forudsætter gennemsigtighed og valgfrihed, jfr. således f. eks. rapporten Digital Confidence – Securing the Next Wave of Digital Growth.