Verdensdag for pressefriheden


un-logo

FN har siden 1993 erklæret d. 3. maj til at være  World Press freedom Day for at øge bevidstheden om betydningen af pressefriheden og minde regeringerne om deres pligt til at respektere og værne om retten til ytringsfrihed, som nedfældet i henhold til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Selvom pressefriheden er sat på dagsordenen i dag vil jeg gerne benytte lejligheden til at knytte nogle mere generelle bemærkninger til ytringsfriheden.  For uden ytringsfriheden er der heller ikke nogen pressefrihed.

Ytringsfriheden opleves af mange som en af de mest grundlæggende om ikke den mest betydningsfulde af alle frihedsrettighederne. Selvom menneskerettighederne kan have forskellig betydning for det enkelte menneske eller en regering, så er det imidlertid væsentligt at understrege, at alle de fundamentale menneskerettigheder er tæt forbundet med hinanden og kan hverken prioriteres eller ignoreres enkeltvis. Alle er lige vigtige.

I Grundlovens § 77 står der: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Ytringsfriheden eller pressefriheden er således ikke absolut, men begrænses  bl.a. af hensyn til andres liv og frihed og i forhold til andre personers privatliv (som bekendt også en af menneskerettighederne) eller ære (injurier). Det er ikke selve grænsen for ytringsfrihed der er afgørende, men hvilken type begrænsning der er tale om.

Ytringsfriheden er i de senere år blevet gjort til selve demokratiets kendetegn, men efter min opfattelse misbruges ytringsfriheds-begrebet af mange. Det er udmærket at debattere ytringsfrihedens og andre frihedsrettigheders omfang og begrænsninger, men i bund og grund burde vi alle føle en dyb respekt for ytringsfriheden og vide hvorledes vi hver især forvalter denne dyrebare rettighed. Naturligvis skal vi have ret til at ytre os om religion og ideer, holdninger og synspunkter af enhver art, for det er jo selvklart, at det jo ikke er de “stuerene” og politisk korrekte meninger, som har behov for beskyttelse af princippet om ytringsfrihed. Men vi skal altid nøje overveje vore ytringer, når de kan blive personlige. Der er ingen grund til at krænke,ydmyge, udstille eller hade andre mennesker, fordi de har en bestemt holdning eller dyrker en bestemt religion. De lovbegrænsninger og principper der findes skaber efter min opfattelse en udmærket balance mellem i og for sig to modstridende hensyn.

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup kommer i sin omtale af begrebet urørlighedszonen og talens åbenhed på glimrende vis ind på dette: ”Men går ikke også talens åbenhed imod respekten for urørlighedszonen? Jo, det gør den, og det var ikke godt andet. Det er de modsat rettede tendenser, der holder liv i vor tilværelse og hindrer den i at stivne i forenklinger. (…) Jamen modsiger jeg ikke mig selv? Ikke mere end fænomenerne forlanger. (…) Vi er så tilbøjelige til at mene, at hvad der er modsat hinanden er uforeneligt med hinanden og søger at udrydde hinanden. Men det er langtfra altid tilfældet. Nok så ofte holder det, som er hinanden modsat, hinanden oppe. Det ene fænomen kan ikke undvære sin modsætning til det andet fænomen. Svinder modsætningen, så spændingen aflader, forfalder fænomenerne og bliver, hver for sig, til en karikatur af dem selv. Uden åbenhed bliver urørlighedszonen til tillukkethed, og vi bliver hinanden uvedkommende. (…) På tilsvarende måde går det med åbenheden. Uden respekt for urørlighedszonen bliver den til tankeløs og taktløs åbenmundethed.”  

Det er den offentlige debat som af sig selv sikrer en afbalanceret, fri, dynamisk og samtidig ansvarlig ytringsfrihed. Såfremt den der ytrer sig overskrider denne  balance, vil han selv blive udsat for at blive krænket, ydmyget, udstillet eller lagt for had af andre mennesker og han risikerer at blive retsforfulgt.

Menneskerettigheder har ikke noget med politiske eller religiøse ideer, tro eller dogmer at gøre, men om det enkelte menneske som individ uden hensyntagen til oprindelse, situation eller behov. Det vil sige, at rettighederne knytter sig til selve det at være et menneskeligt væsen. Hver evig eneste dag skal der kæmpes for disse rettigheder og når der i forbindelse med et brud bliver sat et ansigt på èt bestemt menneske, så bliver menneskerettighederne lige pludselig utrolig nærværende og betydningsfulde. Vi kan i høj grad takke medierne for deres ihærdige afdækken af krænkelser af menneskerettighederne overalt i verden.

I dag får vi lejlighed til at fejre pressefriheden og forsvare medierne fra angreb på deres uafhængighed og samtidig ære de journalister, der har mistet livet under udførelsen af deres arbejde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s