EU: forbrugeren skal sige ja til cookies


cookies

I det direktivudkast, der blev vedtaget på rådsmødet d. 26. oktober og omtalt i blogindlægget d. 3. november, præciseres borgerens privacy ved at fastslå, at navne, emailadresser og bankoplysninger, data om alle telefonsamtaler og internetsessioner, skal opbevares sikkert med henblik på at undgå uheld eller at disse data med vilje falder i de forkertes hænder. Det fremgår også, at brugeren skal have klar og fyldestgørende besked om hvorledes der er forholdt med hans data og at han skal give sit samtykke til at hans data gemmes og at andre kan få adgang til disse data.

Dette er på engelsk formuleret således i udkastet: ” Member States shall ensure that the storing of information, or the gaining of access to information already stored, in the terminal equipment of a subscriber or user is only allowed on condition that the subscriber or user concerned has given his or her consent, having been provided with clear and comprehensive information, in accordance with Directive 95/46/EC…”

Denne revision af EU´s databeskyttelsesdirektiv kan vise sig at få en endog meget stor negativ indvirkning på online-annoncering med kravet om, at annoncører på forhånd skal indhente brugerens samtykke før de kan placere de såkaldte cookies på deres servere med det formål at effektivisere reklamepraksis ved at gennemføre en målrettet kommunikation og markedsføring ( personligt identificerbare forbrugerdata). Det er altså ikke nok som  hidtil blot at informere om brugen af cookies herunder at et fravalg er muligt.

En cookie er betegnelsen for en tekst-fil, der for en bestemt tidsperiode er gemt på en klient på vegne af en server. Servere gør normalt brug af cookies til at gemme brugeridentifikation, brugeradfærd og indkøbsvaner. Cookie´en bliver sendt tilbage til serveren ved senere forespørgsler fra klienten.

Mange vil måske mene, at en regulering af brugen af cookies er unødvendig og hæmmende for den digitale økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Jeg er ikke enig.  De grundlæggende principper for privacy bør fastholdes. Det må være i alles interesse, at der sikres et reelt forbrugervalg og at der er åbenhed om virksomhedernes forretningsmodeller, for mindre gennemsigtighed øger risikoen for kontrol og det kan ikke accepteres i et demokrat. Økonomisk vækst, der befordrer, at forbrugere fristes over evne eller af forlokkende tilbud er ikke at foretrække. Men der er faktisk mere på spil. Efter min opfattelse vil en uhæmmet brug af cookies og andre digitale mekanismer være med til faktisk at hæmme den økonomiske udvikling, fordi der er risko for en indsnævring af den fri konkurrence gennem dannelse af digitale  monopoler og andre markedsbekrænsende arrangementer.

EU-Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over indsamling af forbrugerdata til brug i online-annoncering og samtidig slået fast, at den ikke vil tøve med at gribe ind, såfremt branchen ikke selv aftaler et regelsæt, jfr. eksempelvis EU-lovgivning om online-annoncering på vej. Med det foreslåede direktivudkast synes EU-Kommissionen ikke mere at afvente en tilfredsstillende branchekodeks. Forholdet er det, at flere branche-organisationer har udarbejdet adfærdskodeks for online-annoncering, men de giver kun forbrugeren en opt-out og ikke en opt-in mulighed (forbrugersamtykke). Principperne om gennemsigtighed og forbrugervalg og -kontrol synes derfor ikke at være opfyldt.

Meget kunne tyde på, at direktivukastet som en del af “telepakken” vil blive endelig vedtaget af EU-Rådet og EU-Parlamentet inden årets udgang med den konsekvens, at ISP´ere, som f.eks. Google og Microsoft samt en en lang række annoncenetværk vil blive tvunget til at indhente brugerens samtykke, før indsamling af data med henblik på brugerens interaktion. Cookies vil kun være tilladt uden direkte brugerens samtykke, såfremt de er “strengt nødvendige” for at yde en service brugeren “udtrykkeligt” har bedt om, som f.eks. at gemme indkøb via hjemmesider for nethandel.

Det er i skrivende stund imidlertid uklart, hvorledes de enkelte EU-lande, herunder Danmark, vælger at implementere direktivet i konkret lovgivning, men det synes at være udelukket, at komme uden om kravet om forbrugerens samtykke til oprettelse af cookies. Det vil uden tvivl gøre det vanskeligere at bruge hjemmesider i fremtiden og man kan stille sig selv det spørgsmål, om udbydere vil risikere at se bort fra loven i det håb at loven ikke vil kunne håndhæves i praksis ?

Branchen er sat under pres, men mon ikke den under alle omstændigheder vil kunne nå at udarbejde en kodeks, som i det væsentligste opfylder direktivudkastet og at man dermed undgår en lovregulering, som kan vise sig at blive mere rigoristisk og mindre adræt og alligevel ikke effektiv nok.

Reklamer