Afslut med fingeren


Af: Andreas Dohn, Journaliststuderende ved Syddansk Universitet

Fingeraftryk i centrale databaser er en cocktail, der før har mødt modstand fra borgere og privacy-fortalere. Men når bloddonorerne på Odense Universitetshospital skriver under med fingeren, skal de ikke frygte for datasikkerheden, siger blodbankens ledende overlæge.

De ruller frivilligt ærmet op og lader nålen trænge gennem huden. Sådan har det altid været. Men fremover vil donorerne på Odense Universitetshospital (OUH) også blive tvunget til at afgive et fingeraftryk, når de besøger blodbanken.

Odense Universitetshospital har som det første sted i landet indført elektroniske spørgeskemaer, som donorerne skal underskrive med pegefingeren, før de giver blod: ”Fordelen ved fingeraftryk er, at vi kan identificere donoren fra gang til gang og vide, at det er den rigtige donor, vi har fat i,” siger Jørgen Georgsen, ledende overlæge i blodbanken på Odense Universitetshospital.

Kun en kode

Det har tidligere skabt debat, når diskoteker og lufthavne indfører fingeraftryk eller irisskanning som adgangskontrol. Men Jørgen Georgsen mener ikke, at donorerne skal frygte for deres datasikkerhed, når de sætter pegefingeren på blodbankens scanner.

Fingeraflæseren danner en unik kode ud fra nogle bestemte punkter i fingeraftrykket. Og det er dén kode, som blodbanken gemmer i sin database sammen med donorens personnummer. Ikke et billede af selve fingeraftrykket, forklarer han:

”Det fingeraftryk, vi tager, er ikke sammenligneligt med det, politiet arbejder med, så det vil ikke kunne bruges i politiets efterforskning.”

Når donoren møder til næste tapning og indtaster sit personnummer, vil systemet automatisk hente den gemte kode og sammenligne den med donorens ’nye’ fingeraftryk.

”Det er ikke sådan, at aflæseren går ned i en stor database og leder alle vores 13.000 donorer igennem og kigger på deres fingeraftryk,” siger Jørgen Georgsen:

”Den sammenligner bare Bjarnes nuværende fingeraftryk med det fra tidligere. Og hvis de ikke passer sammen, så er det ikke Bjarne, der er her nu. Mere kan den ikke sige. Den kan ikke sige, at det er Peter, der er her i stedet for eller sådan noget.”

”Smartcard en bedre løsning”

Frederik Kortbæk er netværkskoordinator i Dansk Privacy Netværk, der har forskere med interesse for overvågning og privatlivsbeskyttelse på medlemslisten. Han roser først og fremmest blodbanken for at tage fingeraftrykket i brug:

”Formålet er at sikre, at blod tilhører en bestemt person og kun denne person. Der er tale om en sikkerhed, som både er i brugerens og blodbankens interesse.”

Frederik Kortbæk er dog generelt betænkelig over for fingeraftryk i centrale databaser, og han mener, at blodbankens system kunne gøres endnu mere sikkert:

”Den mest optimale privacyløsning ville være at gemme det digitaliserede fingeraftryk i krypteret form på et smartcard i stedet for i en central database,” forklarer Frederik Kortbæk.

Et smartcard er et lille plastikkort, der indeholder oplysninger om kortholderens fingeraftryk, og det har samtidig en scanner indbygget. Når en person forsøger at bruge kortet, sammenlignes hans fingeraftryk med det, der ligger gemt.

Frederik Kortbæk mener, at donoren på den måde vil være bedre sikret mod misbrug, fordi fingeraftrykket ikke er gemt andre steder end på selve kortet.

”Det er den løsning, som de europæiske datatilsyn generelt anbefaler,” siger han.

Mange flere oplysninger i blodprøven

Jørgen Georgsen mener dog ikke, at et smartcard er den bedste løsning for blodbanken. Dels er kortene alt for dyre, og dels kan donoren ikke blive tappet, hvis han glemmer kortet derhjemme:

”Det, synes vi, er dårlig service over for donorerne, hvis de er kommet helt her ud,” siger han og påpeger, at blodbanken i forvejen ligger inde med en masse personfølsomme oplysninger om donorerne – i modsætning til diskoteker og motionscentre.

”Der er mange flere oplysninger i den blodprøve, man giver, end i fingeraftrykket. Og der er rigtig mange donorer, vi har gemt DNA på. Det er faktisk en større risiko, som folk ikke tænker så meget på,” forklarer Jørgen Georgsen.

Uden om Datatilsynet

Det er Datatilsynet, som fører tilsyn med persondataloven og vejleder myndigheder og virksomheder om behandling af personoplysninger. Chefkonsulent Jakob Lundsager oplyser, at blodbanken ikke har rettet henvendelse til Datatilsynet, før fingeraftrukket blev indført. Og derfor har tilsynet ikke beskæftiget sig med det specifikke system.

Men Jakob Lundsager skønner, at blodbankens normale omgang med personfølsomme oplysninger kan være et argument for, at det også er forsvarligt at indføre fingeraftryk som identifikation.

Lever op til loven

I blodbanken føler man sig godt dækket ind. Jørgen Georgsen understreger, at systemet lever op til de gældende regler.

”Vi oplyser donorerne om alt det, vi gemmer, første gang de er her,” siger han og forklarer, at det altid kræver donorernes tilladelse, hvis blodbanken skal give oplysninger videre.

Derfor kan donorerne roligt give det elektroniske spørgeskema fingeren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s