Er adfærdskodeks vejen frem til beskyttelse af privatlivets fred ?


I den løbende debat om regelsættet for persondata- og privacybeskyttelsen er et af stridspunkterne, hvorvidt selvregulering i modsætning til offentlig regulering mere eller mindre kan træde i stedet for egentlig lovregulering.

Det essentielle ved selvregulering er, at den regulerende og de regulerede er en og samme organisation og at de regler der styrer organisationens adfærd er vedtaget frivilligt. Senest er spørgsmålet om detail-udmøntning ved selvregulering (eller udarbejdelse af adfærdskodeks) blevet aktuelt i forbindelse med cookie-direktivet og det danske udkast til bekendtgørelse, der træder i kraft 25. maj 2011. I sin kerne udvider bekendtgørelsen begrebet privatsfære udover hvad der følger af den gældende persondatalov. Af andre tiltag i IT-branchen i de senere år kan i øvrigt henvises til branchekodeks om håndtering af ulovlig adfærd på internettet, jfr. IT- og Telestyrelsens rapport fra september 2005 og branchekodeks fra IT-Brancheforeningen og Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Selvregulering (sædvaner, kutymer, adfærdskodeks og uformel ret) eller decentral retsdannelse er et kendetegn for velfærdsstatens regulering i nyere tid og spiller en stor og tilsyneladende større og større rolle i forhold til Folketinget. Vi ser også denne udvikling afspejlet ved den øgede indflydelse som Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og EF-domstolen i Luxemborg har opnået i de seneste årtier. Det påpeges fra flere sider, at nationalstatens rolle som ramme for og udsteder af reguleringen er under forandring og at det ikke længere kun er jurister, som vedtager hvad der skal være lov og ret i samfundet.

Man kan med rette stille det spørgsmål om brancheinitiativer til selvregulering blot er staffage for at tækkes offentligheden og undgå offentlig regulering eller om baren faktisk sættes tilstrækkelig højt og i realiteten opfylder lovgivers krav og samfundets forventninger ?

Svaret afhænger naturligvis af en konkret vurdering.

For så vidt angår “cookie-loven” er der ikke nogen tvivl om, at branchen har lobbyet EU-Kommissionen med det formål at undgå en omfattende offentlig regulering, men EU-Kommissionen har også klart og utvetydigt tilkendegivet, at såfremt branchen ikke ved selvregulering lever op til intentionerne i direktivet, så vil EU-Kommissionen ikke tøve med en efterfølgende yderligere regulering. Denne trussel vil uden tvivl medvirke til at fremme innovationer indenfor privatlivsfremmende teknologier og services.

For en selvregulering i alt fald i første omgang taler følgende:

  • høj kvalitet og innovation i de teknologiske løsninger forudsætter en viden, som branchen og ikke myndighederne ligger inde med
  • omkostninger til formidling og gennmførelse samt monitorering er mindre ved selvregulering
  • usikkerhed ved en offentlig regulerings indvirkning især på et marked, der skifter hurtigt og som ikke tidligere har været reguleret
  • Selvreguleringsarrangementer er mindre rigide og kan hurtigere tilpasses markedsændringer, ny teknologi og forbrugernes krav og ønsker

På minussiden for en selvregulering kan anføres:

  • der synes at være en stor uoverensstemmelse mellem leverandørernes og forbrugernes interesser
  • der er tale om en situation med asymmetrisk information mellem leverandør og forbruger med hensyn til de kvalitative og adækvate løsninger
  • monitorering og retshåndhævelse er mindre effektiv
  • risiko for konkurrenceforvridning

Disse negative aspekter af selvregulering kan imidlertid helt eller delvist elimineres ved, at

  • selvreguleringen skal overholde det rammeværk, som fremgår af direktivet og eventuelt supplerende administrativt fastsatte bestemmelser
  • informations- og gennemsigtighedsniveaet skal være meget højt
  • forbrugeren sikres reel indflydelse på regelsættets udformning, herunder at der etableres et forbrugerankenævn
  • de teknologiske løsninger skal understøtte regelsættets krav samt overholdelsen af disse krav (kontrol af compliance)
  • en kodeks omfatter den overvejende del af branchens udbydere

Det første punkt synes at være eller undervejs til at blive opfyldt, mens de fire andre punkter endnu for tiden er uafklaret.

Det siger sig selv at en adfærdskodeks bør baseres på de grundlæggende principper i persondataloven og virksomhedernes samfundsansvar (CSR) samt garantere et højt troværdighedsniveau og forbrugertillid. Selvreguleringens effektivitet og gennemslagskraft vil forudsætte at et af branchen nedsat permanent dialogforum og forbrugerankenævn har en bred repræsentation og at den selvregulerende mekanisme nøje tilgodeser brugernes behov samt er åben overfor alle relevante aktører.

Der findes ingen reel sikkerhed eller privatlivsbeskyttelse og dermed ingen mirakelkur. Det centrale vil altid være kontinuerligt at identificere, vurdere, begrænse og håndtere bestemte privacy-risici, jfr. definitionen af privacy-begrebet. Netop derfor vil – efter min personlige opfattelse – selve processen med inddragelse af relevante interessenter være et imperativ for “bæredygtige” løsninger, fordi den er lige så værdifuld som selve resultatet.

Der er ikke nogen grund til at skjule at der indholdsmæssigt er meget på spil for branchen i og med at de såkaldte cookies er en meget vigtig bestanddel af mediebranchens internetomsætning. Det vil nok ikke være forkert at hævde, at branchen ikke har ønsket nogen regulering overhovedet, for selve målet med en regulering er at få folk til at gøre noget andet, end de ellers ville have gjort. Efter at udkast til bekendtgørelse er offentliggjort har debatten herefter for det meste kredset omkring fortolkningen af “et informeret samtykke” og om en eller anden form for proaktiv handling fra brugerens side er nødvendig, se f.eks. Cookies og regler: Er et klik nødvendigt?. Man kan ikke betænke branchen i, at arbejde for, at status quo bevares så meget som muligt og at regelsættet bliver så lidt indgribende i branchens virke som muligt. Der er imidlertid nok ikke nogen tvivl om, at et forudgående udtrykkeligt samtykke af forbrugeren vil være en betingelse. Hvilken form dette samtykke skal have samt hvor mange gange dette samtykke skal gives og i hvor lang tid og i hvilken sammenhæng et samtykke er gældende er et andet spørgsmål, der i høj grad er betinget af tekniske og praktiske omstændigheder. Det står givetvis klart for alle, at balancegangen mellem hvad der er strengt nødvendigt for at opfylde bekendtgørelsens bestemmelser og hvad der kan lade sig gøre i praksis er “cookie-loven”s ganske særlige udfordring.

Det skal blive spændende at se, hvorledes branchen formår at leve op til sit sociale og etiske ansvar og evner at vise at den godt kan selv og ikke mindst er i stand til at sikre disciplin og selvjustits blandt de tilsluttede virksomheder til gavn for forbrugerne. Et første skridt på europæisk plan er taget med IAB Europe´s udgivelse af retningslinjer for en mærkningsordning for online-annoncører, der bl.a. bakkes op af FDIM.

Reklamer

Danmark bør gå i front med CSR-innovation i menneskerettigheder


Danmark og CSR

I Forsk2015 kataloget (maj 2008), der identificerer og prioriterer Danmarks strategiske forskningstemaer, fremhæves virksomhedernes evne til at innovere som en central udfordring og at en strategisk forskningsindsats skal tilvejebringe et forbedret videngrundlag for virksomhedsledere, medarbejdere og politikere omkring den måde, hvorpå innovationsprocesser ledes, organiseres og fremmes bedst muligt. Målet er at bringe Danmark op blandt de mest innovative lande i verden.

Regeringen har i sin handlingsplan for virksomheders samfundsansvar (maj 2008) sat sig et visionært mål om, at udbrede forretningsdrevet samfundsansvar blandt både store og mindre virksomheder.

Om forretningsdrevet samfundsansvar foreslår regeringen for eksempel, at virksomhederne kan udvikle nye produkter eller ydelser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension.

I forbindelse med et af de fire indsatsområder i handlingsplanen om udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar vil regeringen bl.a. øge rådgivningen om innovation og samfundsansvar til små og mellemstore virksomheder i de regionale væksthuse.

I tilknytning til denne aktivitet har Center for Samfundsansvar netop stået i spidsen for et nordisk projekt om CSR-drevet innovation, der har til formål at støtte en innovationsproces, der med udgangspunkt i sociale eller miljømæssige hensyn bidrager til udvikling af en service eller et produkt, der er økonomisk rentabelt samtidigt med, at det gavner medarbejdere, miljø eller samfund på nye måder.

Endvidere har Europa-kommissionen med den “Europæiske Alliance for CSR” til hensigt at medvirke til at få de europæiske virksomheder til at acceptere Corporate Social Responsibility og at øge støtten til og anerkendelsen af CSR som et bidrag til en overordnet bæredygtig udvikling og til Europæisk vækst og beskæftigelse. Alliancens medlem- mer har bl.a. identificeret et prioritetsområde baseret på samfundsmæssige behov, at fremme innovation inden for bæredygtig teknologi, produkter og services samt at skabe innovation på miljøområdet med specifikt fokus på at integrere den miljømæssige nyttevirkning og energibesparelser i produkt- og service udviklingsprocessen.

Danmark og IKT

Det fremgår ligeledes af FORSK2015 kataloget, at visionen er, at Danmark i 2015 er ledende inden for udvikling af nye innovative IKT-baserede produkter og services samtidig med, at samfundets behov og den generelle IKT udvikling i højere grad sammentænkes. En central passage i kataloget er følgende: ” Der vil i en række sammenhænge også være behov for at indtænke emner som sikkerhed, pålidelighed, tryghed og privacy i forskningen.”

I 2008 rangerer FN’s E-Government Survey Danmark blandt de øverste to lande i offentlig e-parathed kun overgået af USA. Endvidere er Danmark placeret blandt de fem første lande på globalt plan i indeks om e-parathed (EIU 2008). Hertil kommer, at  EIU World Investment Prospects anser Danmark for at have det mest erhvervsvenlige miljø i perioden 2007-2011.

Europa-Kommissionens Digital Competitiveness Report (august 2009) viser, at Danmark er blandt de bedste nationer for de fleste i2010 indikatorer og er en klar frontløber i udviklingen af informations-samfundet. Med en handlingsplan for grøn IT lanceret i 2008, er Danmark også i front med hensyn til miljøvenlig anvendelse af IKT.

Selvom Danmark på det seneste på visse punkter har mistet lidt af sin førerposition, så vidner tal som disse om, at Danmark er en verdensklasse IKT-klynge, og at regionen besidder et enormt forretningspotentiale for internationale IKT-aktører. Danmark har en stor koncentration af virksomheder, der arbejder inden for IKT-området, og den største IKT-klynge i Danmark er placeret i det Storkøbenhavnske område og spænder over den sydlige del af Sverige.

Denne grænseoverskridende IKT klynge har en arbejdsstyrke på 100.000 IKT-medarbejdere og fungerer som en fremragende indgang til den skandinaviske IKT-industri.

Danmark og CSR-IKT innovation

En virksomheds samfundsansvar drejer sig også om at respektere og fremme de grundlæggende menneskerettigheder. 6 af FN´s 10 principper for samfundsansvar for virksomheder (Global Compact) fremhæver, at virksomheder bør støtte og respektere internationalt erklærede menneskerettigheder; samt sikre, at den ikke medvirker til krænkelser.

Imidlertid er der ikke den store fokus på at udvikle nye produkter eller serviceydelser, der indeholder en menneskeretlig dimension. CSR-innovation og design i menneskerettigheder kan på samme måde som et  miljømæssigt engagement være knyttet til en virksomheds forretning og forretningsmodel, til processer og teknologier og til bestemte produkter og services med henblik på at fremme en udvikling af de grundlæggende menneskerettigheder.

Som udgangspunkt vil der kunne opnås en særlig synergieffekt ved at fokusere på  menneskerettigheder, som har en særlig betydning for IKT området, såsom informations- og ytringsfriheden, retten til at deltage i teknologisk udvikling samt retten til privatlivets fred.

CSR-innovation og design i menneskerettigheder (eller CSR-innovation and design in human rights) vil ikke alene kunne være rettet mod løsning af bestemte menneskerettighedsmæssige problemer båret af et samfundsmæssigt hensyn men også være specifikt markedsorienteret. Et paradigmeskift med forretningsmodeller, teknologier, samarbejdsmodeller, idéskabelse og iværksætteri i et menneskeret-tighedsmæssigt perspektiv vil befordre en ny almengyldig og fundamental tilgang til ansvarlig innovation.

Den ekspansive udvikling af overvågningsteknologier som f.eks. RFID, biometri, GPS, CCTV, MEMS, smart ID-kort osv. især efter 11/9, har samtidig medført ny og spændende forskning og udvikling i privacy enhancing technologies (PET). Disse PET løsninger er et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet, Business casen viser, at der kan designes teknologier til beskyttelse af privatlivets fred, som jo er en basal menneskeret (Menneskerettigheds-erklæringens artikel 12).

CSR innovation og design i menneskerettigheder skal være med til at udvikle nye teknologier ( f.eks. ambient intelligence i sammenhæng med embedded system design), videnskoncepter og videnskompetencer. Mange relevante nøgleteknologier eksisterer allerede, men skal videreudvikles og forfines til specifikke formål i en ny kontekst (teknologisk konvergens) i sammenhæng med udvikling af nye forbrugerorienterede markedsmekanismer. CSR innovation and design in human rights er ikke kun en ny trendy public relation idé, men et helhedsorienteret, nytænkende og skelsættende koncept med en forretningsmæssig forankring, som skal bidrage til at eliminere den tilsyneladende dikotomi mellem profit og etiske principper ved at gøre investeringer i human rights profitable i både snæver og bredere forstand.

Danmark er verdens mest innovative land med hensyn til virksomheders samfundsansvar (CSR) også kaldet samfundsansvarlig virksomhedsinnovation eller CSI. Der er mange gode grunde til at fastholde og udbygge denne førerposition ved at udnytte etablerede ressourcer, kompetencer og synergieffekter til at satse på det hidtil ret oversete aspekt af CSR, der synes at have et signifikant globalt potentiale. Om brugerdreven innovation og demokratisk teknologiudvikling, der ligger i forlængelse af CSR, henvises til et blogindlæg om biometri.

Forskellige initiativer med en række aktører vil derfor blive undersøgt i den kommende tid.  Eventuelt interesserede er velkommen til at rette henvendelse til Dansk Privacy netværk´s sekretariat.

Et holistisk helhedssyn er påkrævet


balancevægt

I den offentlige debat stilles overvågning ofte i modsætning til privacy. Jo mere overvågning jo mindre privacy. Det er en total misforståelse for overvågning og privacy er ikke et hverken eller, men et både og. Der er ikke eller rettere, der behøver ikke mere, at være tale om en dikotomi. Man kan også udtrykke det således: security og privacy er to sider af samme mønt.

Overvågning har ligesom privacy nytteværdi for den enkelte og for samfundet som helhed, fordi begge begreber i bund og grund har det samme formål: at skabe tryghed. Hvem vil ikke stoppe terroristen eller pædofilisten ? Der er vel heller ikke mange som oplever trafik- eller miljøovervågning som noget negativt. Men der er jo ikke grund til unødvendig overvågning !

Udfordringen er selvfølgelig at foretage en nærmere etisk, juridisk og teknisk vurdering af den konkrete sammenhæng hvor overvågning ønskes iværksat og privacy samtidig vil blive krænket. Der vil være tale om at afbalancere de forskellige hensyn.

Imidlertid må det konstateres, at der efter 11/9 har været mange eksempler på lovgivning, hvor lodderne til fordel for en ren sikkerhedsbetragtning, har vejet tungest. Det behøver ikke at være sådan og det bør der rettes op på, så der kommer mere balance i tingene.

Denne holdning deles efterhånden af en lang række opinionsdannere, eksperter og politikere og er bl.a. kommet til udtryk i diskussioner i forbindelse med forberedelsen af arbejdsprogrammet for det svenske EU formandskab i 2. halvår 2009. I et referat af en konference i Bruges i marts 2009 ararrangeret af Det Europæiske Råd om en strategisk dagsorden for frihed, sikkerhed og retfærdighed , refereres f.eks. den tjekiske indenrigsminister Ivan Langer, specifikt for at understrege “the importance of finding a balance between security and privacy, hinting that there today is a tendency in Europe to focus too much on security. Freedom, privacy and mobility is however as important and has been left outside the focal point lately”.

Det er ikke altid en let opgave, men det er ikke desto mindre en fremgangsmåde, som er nødvendig og som vil stille store krav til myndigheder, interesseorganisationer og NGO´erne. Ja, i en tidsalder hvor konflikter og teknologi bliver mere og mere kompliceret, må vi også hver især som enkeltindivid være meget mere engagerede i hverdagen.

De principper vi bygger vort samfund på skal vi værne om, men debatten viser med al ønskelig tydelighed, at der mangler en grundlæggende forståelse af vort værdisæt. Når det af mange udtales, at man ikke har noget at skjule og at man faktisk gerne vil have overvågning, så er det ikke en overraskende holdning. Vi lever – trods alt – i et af de mest trygge samfund i verden med en social velværd, som de fleste nyder godt af. Vi har samtidig, det viser jævnlige undersøgelser, en offentlig sektor, som er en af verdens mindst korrupte.

Men desværre bygger holdningen også på stor uvidenhed og mange vil måske mene direkte naivitet. Misbrug finder sted, det ved vi. Den korrupte embedsmand findes, det ved vi også. Det er godt at vi kan benytte os af de teknologiske muligheder til at sikre mennesker og værdier, men teknologien kan også misbruges. Jeg plejer at sige, at der ikke findes hverken god eller dårlig teknologi. Opgaven består i at designe den teknologiske løsning efter det konkrete behov. Teknologiske mekanismer som f.eks. “privacy by design” herunder “revocable privacy” og “revocable anonymity” (konceptideer) samt “best available techniques” og “human factors design”  kan være til stor hjælp i sammenhæng med anvendelsen af moralske principper som eksempelvis “forsigtighedsprincippet” (the precausionary principle). Udvikling af en IT-infrastruktur, hvori proces og krav direkte implementeres (embeddes) uden mulighed for senere ændring, kan også være en løsningsmodel.

Eksemplerne skal illustere, hvorledes teknologien kan sikre både privacy og security ved opbygning af informationssystemer. Eller med andre ord kan teknologien gøre det muligt for både sikkerheds-hardlinere og frontkæmpere for menneskerettigheder at mødes !

Med ”internet of things” vil især WiFi- og RFID-teknologierne gøre det muligt at forbinde alle mulige ting med hinanden fra bøger til biler og fra elektriske apparater til fødevarer. Det giver os mennesker fantastiske muligheder for at understøtte og forbedre hverdagen, men samtidig kan teknologien opsamle en masse information om vores gøren og laden 24 timer i døgnet. Løsningen må som udgangspunkt være, at brugeren har kontrol og valgmulighed, hvilket igen forudsætter gennemsigtighed. Et nyligt notat fra EU Kommissionen Internet of Things – An action plan for Europe sætter fokus på denne fremtid.

Det forventes at politikere og embedsværket vil være i stand til at træffe de rigtige afgørelser ud fra et samfundsmæssigt helhedssyn. Man kan ikke betænke organisationer eller myndigheder i at varetage de interesser eller opgaver de nu er sat til at varetage.

Men hvorledes sikrer vi os den afbalancerede afvejning af ofte modsatrettede hensyn, som der i en globaliseret verden mere end nogensinde er behov for?

Mere tværfaglig forskning hilses velkommen lige som generelle informationskampagner er vigtige.  Der synes også at være anledning til at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af hvorledes vi i grunden stiller os til overvågning og privatlivsbeskyttelse, vore værdier og holdninger til menneskerettighederne.

Men derudover er der måske grund til at overveje etablering af et ”visdomsråd”, som skal forholde sig kritisk men holistisk til alle samfundets udfordringer og som forener videnskab med en dybere forståelse af de menneskelige værdier og samfundets sammenhængskraft og bæredygtighed i videst muligt omfang.

Ideen er faktisk så gammel som demokratiet, idet der i det antikke Grækenland fandtes et symposium af 7 vise mænd, som skulle assistere samfundet med forslag til løsninger af komplicerede spørgsmål både personlige og sociale og som kom til at få stor indflydelse på opbygningen af et oplyst og avanceret samfund.

Er disse gamle visdomsord i øvrigt ikke eviggyldige og relevante ikke bare i diskussionen mellem øget overvågning og privacy men i alle sammenhænge:

“All things in moderation”

“Nothing in excess”

Amerikansk regeringsrapport om netsikkerhed anerkender privacy


usaflag

USA´s regering har i dag udsendt en rapport med titlen “Cyberspace Policy Review – Assuring a Trusted and Resilient Information and Communications Infrastructure”, der indeholder et effektivt program for netsikkerhed og som anerkender privacy.

Rapporten er et resultat af en 60-dages gennemgang af hele regeringens netsikkerhedspolitik og er mere end en generel erklæring om principper og mål, men der savnes alligevel en mere uddybende konkretisering. Rapporten nævner mindst en halv snes gange, at det er nødvendigt at tage hensyn til privacy og de borgerlige frihedsrettigheder, hvilket afspejler en forpligtelse til, at indbygge beskyttelse, når foranstaltninger for netsikkerhed kan få en negativ indvirkning på privacy.

Princippet om gennemsigtighed fremhæves og der lægges også vægt på uddannelse. Denne afbalancerede tilgang lægger op til en potentiel strid om, hvordan man bedst kan forbedre netsikkerhed og samtidig beskytte menneskerettighederne. Rapporten indeholder en lang række korte og mellemlange initiativer og opfordrer til udnævnelse af direktører for privacy og frihedsrettigheder i diverse regeringsorganer samt oprettelse af en helt ny styrelse for privacy og frihedsrettigheder, som skal have indflydelse på netsikkerheden.

Selvom det Hvide Hus i rapporten indleder med den antagelse, at en middel regulering af infrastrukturen baseret på internettet, indebærer en trussel, så synes den alligevel at anerkende, at en ikke for stram regulering har været afgørende for internettets innovation, frihed og åbenhed. Rapporten giver myndighederne en tilstrækkelig fleksibilitet til at gennemføre de foranstaltninger, som den anbefaler, uden hårdhændet regulering. Men der henstår stadig en masse detailbeslutninger f.eks. om teknologianvendelsen og hvad det betyder at opbygge en netsikker identity management vision og strategi, som kræver nøje bevågenhed fra offentligheden og interesseorganisationer.

Såfremt det er hensigten at privacy skal have en central placering, så kommer man ikke uden om, at brugerbeskyttelsen forudsætter brugerkontrol. Man kan derfor som Center for Democracy & Technology sige, at rapporten indeholder lige så meget signifikant, som den udelader. Det er dog væsentligt at hæfte sig ved, at privacy har fået en hidtil uset anerkendelse som en del af et robust internet.

Download rapporten her.

New York Times har bedt en række eksperter, herunder Ron Deibert, University of Toronto, Gus Hosein, London School of Economics and Political Science og Bruce Schneier om at kommentere rapporten, tjek: http://roomfordebate.blogs.nytimes.com/2009/05/29/a-plan-of-attack-in-cyberspace/

Privacy skal ikke hæmme men fremme internetbaserede sociale netværk


netvc3a6rk

Sociale netværk er in globalt og Danmark er sammen med Canada, de to lande i verden med forholdsvist flest Facebook-profiler. 33 procent af befolkningen eller 1.779.380 i Danmark er aktive brugere af netværket (ifølge Politiken, januar 2009).

Der er ingen tvivl om, at internetbaserede netværk vil blive en integreret del af vor hverdag og det uanset om det er i forbindelse med arbejdet eller i fritiden. Og vi har kun set begyndelsen til en udvikling hvor det vi i dag oplever som real life vil blive sammensmeltet med den virtuelle verden. Vi vil opdage, at den måde vi indtil nu har opført os overfor hinanden på vil udvikle sig på en ny måde, hvor vi vil erkende, at vi ikke uden videre kan adoptere gammeldags omgangsformer til internettet. Definition af privacy vil ikke alene være et spørgsmål om at fastslå hvad der er personlige data, men også hvorledes f.eks.  “det offentlige rum” og “den personlige integritet” fastlægges i forhold til arbejdsgiver, kollega, ven, barn, forældre og organisation.      

Det betyder så også, at vore traditionelle normer og værdier må tilpasses den måde vi interagerer socialt og det vil så også påvirke hele vor livsførelse i fremtiden. Det er mit udgangspunkt, at internettets potentiale er den største demokratiske nyskabelse nogensinde. Retten til internetadgang skal derfor fastholdes for det enkelte menneske. Men internettet stiller samtidig nye udfordringer til sikkerhed og beskyttelse af privacy. Disse udfordringer er i første omgang komplicerede fordi de forudsætter nytænkning. Nytænkning som afbalancerer netværkets sammenhængskraft, engagement og innovation og beskyttelsen af den enkeltes privacy og frihedsrettigheder baseret på fuld brugerkontrol.

Man kan tilgå problemet ud fra 3 niveauer.

etisk
lovgivningsmæssigt og
teknologisk

Lovgivning er sikkert nødvendig og både persondataloven så vel som markedsføringsloven regulerer allerede i dag i vidt omgang de sociale netværk for så vidt angår Danmark, men lovens jurisdiktion og retshåndhævelse kan være usikker. Derfor vil en gennemgribende og ikke mindst effektiv lovgivning kræve et internationalt regelsæt. Men lovgivningen vil altid halse bagefter den informationsteknologiske udvikling og kan i sagens natur kun regulere de mest grelle scenaria.  Om de juridiske aspekter i relation til FaceBook henvises til et tidligere blogindlæg af Martin Jørgensen, cand. jur. ,Senior Consultant, Deloitte/ Security & Privacy. Teknologiske løsninger som f.eks. “opt in”- mekanismer eller PET (Privacy Enhancing Technologies) kan anbefales, men en optimal udnyttelse forudsætter global tilslutning. Sidst men ikke mindst vil udvikling af såkaldte etiske adfærdskodeks være en, efter min opfattelse, udmærket metode til at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse, der samtidig synes at være tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasse sig den pulserende udvikling af internettet. Adfærdskodeks har så også den fordel at de ikke alene vil være baseret på eksisterende national lovgivning, men vil også kunne gå et skridt videre og samtidig kunne fastsætte teknologiske kriterier for privacy.

Adfærdskodeks (code of conduct) er desuden en god ide, fordi alle, som tilslutter sig, har en interesse i leve op til retningslinjerne. Om der derudover skal indføres en eller anden form for kontrolmekanisme kan imidlertid ikke udelukkes.

Arbejdsgivere følger med i medarbejdernes sociale netværk, og det er kommet frem, at ansatte er blevet fyret på grund af deres online aktiviteter.  De tider er forbi. hvor du vil kunne slippe af sted med at lyve, hvor du opholder dig, hvem du er sammen med eller hvad du foretager dig, såfremt der bare er én tilstede, som har en kameramobil og en Facebook profil. Og når dine arbejdskollegaer tilføjer dig som ven på dit sociale netværk, er det ikke sådan lige til, at chatte om alle de tossede ting du foretog dig lørdag aften. Sådan oplever mange det i dag. Men behøver det at være sådan ?

Læg hertil, at det vil være naturligt at antage, at de fleste arbejdsgivere frygter en overdreven brug af online sociale netværk, som yderligere vil medvirke til en øget overvågning og/eller begrænsning af adgangen til internettet. Således viser en survey fra marts 2008 af det engelske advokatfirma Charles Russell i samarbejde med nyheds-sitet Personnel Today med deltagelse af 220 engelske HR direktører, at 69% af virksomhederne ønsker mere kontrol med brugen af Internettet. Arbejdsgiverne er bekymret for, at personalet spilder deres tid på hjemmesider i løbet af dagen, hvilket kan svække produktiviteten og betyde en øget sikkerhedsrisiko, fordi data deles eksternt.

I undersøgelsen advarer nogle HR direktører imod et totalt forbud mod brug af sociale netværk, fordi det vil skade medarbejderens engagement. Således udtales det, at “ved at behandle vores medarbejdere som voksne giver det os mulighed for at have åbne diskussioner om, hvordan balancen mellem arbejdsliv og det at være social i arbejdstiden skal være”

Hvordan vil arbejdsgiverne reagere ifølge undersøgelsen ?

50% vil begrænse personlig brug af internettet til frokostpausen
33% vil overveje et totalforbud
70% vil overveje disciplinære foranstaltninger, hvis de opdager upassende fotos på online sociale netværk, som  identificerer arbejdsgiveren
25% vil søge efter online sociale netværk som et ansættelses-værktøj
90% vil ikke søge efter upassende kommentarer på online sociale netværk

At problematikken også er yderst relevant i Danmark viser en aktuel sag hos Nordjyllands Politi, hvor 12 betjente har været medlemmer af Facebookgruppen ‘Ryd 1000fryd’, jfr. artikel i Politiken Chefen må blande sig i din Facebook.

Der har især været fokus og debat om børns sociale netværk og det har været fremme at indføre forskellige teknologiske løsninger til beskyttelse af børn, når de er online, f. eks. ved at indføre en “privacy lås”.

Selv for ansvarsbevidste forældre, er grænsen mellem det at være social, at snage og bryde privatlivets fred som oftest en gråzone.

Lad mig indledningsvis pege på en engelsk undersøgelse offentliggjort af  Timesonline i april 2008 og foretaget af Ofcom, en uafhængig engelsk tilsynsmyndighed for kommunikation. Her viser undersøgelsen, at 2 1/2 million børn mellem 8 og 17 har oprettet en profil på et socialt netværk. Undersøgelsen fremhæver, at forældre ikke er opmærksomme på, at dårlig sikkerhed betyder, at omkring fire ud af ti personlige sider er åbne for alle.

Undersøgelsen fastslår, at selv om de tre vigtigste sociale netværk, Bebo, Facebook og MySpace, påstår at have en minimums aldersgrænse på 13 eller 14, så siger 1/4 af alle børn med internetadgang i alderen mellem 8 og 11, at de har en side på et social netværk. Undersøgelsen viser også, at 33% af forældrene gik med til ikke at opstille regler for deres børns brug af online sociale netværk, mens 43% af børnene har sagt, at deres forældre havde undladt at angive nogen regler for deres brug af online sociale netværk. Noget kunne hermed tyde på, i alt fald efter den engelske undersøgelse, at alt for mange forældre ignorerer de risici der er forbundet med disse websteder.

Frygt for børns sikkerhed fremhæves som en voksende bekymring, herunder tilfælde af opmuntring til selvmord, mobning og pædofili.

For at imødegå problemet har det engelske indenrigsministerium i 2008 offentliggjort en frivillig adfærdskodeks for sociale netværk. Bebo, MySpace og Facebook er enige om, at når børn under 18 opretter en profil vil være omfattet af en høj standard indtilling for privacy beskyttelse.

I et sammendrag fra konferencen Privatliv på profilen om borgernes adfærd på online sociale netværkstjenester d. 11 november 2008 arrangeret af It-sikkerhedskomitéen, blev der bl.a. efterlyst klarhed over den retstilstand, der gælder for udbydere og brugere. Der blev også stillet spørgsmål om forbrugerlovgivningen er på niveau med moderne krav til it-sikkerhed, og om der er behov for en bedre beskyttelse af borgernes privatliv. Desuden blev der udtrykt ønske om at få en afklaring af, i hvilket omfang dansk lovgivning kan håndhæves overfor online sociale netværkstjenester, der retter sig mod et dansk marked og danske brugere.

Det kom også frem, at der hvor der mangler regler, vil der opstå erfaringsbaseret kodeks for god etik og moral. Det ser man også i forhold til brugerne på online sociale netværkstjenester, ikke mindst blandt børn og unge. På netværkstjenesterne holder brugerne øje med hinanden og informerer tjenesteadministrator, som det fremgår af It- og Telestyrelsens kommentar.

Forbrugerrådet har taget et godt initiativ og offentliggjort Gode råd til facebookbrugere.  Forbrugerrådet har imidlertid i snart et halvt år peget på, at FaceBook overtræder den danske persondatalov, men medgiver at et EU indgreb er nødvendigt. En nylig undersøgelse af Forbrugerrådet viser, at  Brugerne er utilfredse med beskyttelsen på Facebook.

Lad mig først slå fast, at erfaring fra udlandet viser, at det vil være både praktisk og juridisk umuligt helt at afskære medarbejderes brug af sociale netværk.  Det vil efter min opfattelse også være tåbeligt. Selvfølgelig bør man ikke bruge unødig tid på sit arbejde på internetbaerede sociale netværk, men de kan selv for en virksomhed tjene en legitim forretningsmæssig generering og netværkssamarbejde udover at udvikle medarbejderens trivsel og engagement.

Det er min opfattelse, at det vil være en fordel for både arbejdsgiver og medarbejder, at en offentliggjort adfærdskodeks fastsætter retningslinjer for brug af sociale netværk. En adfærdskodeks demonstrerer et etisk ansvar ved at tage stilling til klart definerede problemstillinger.

Også i forhold til forældre og børn giver det god mening at anbefale en adfærdskodeks og man kan udmærket  tage udgangspunkt i den engelske adfærdskodeks som viser afprøvede og fornuftige metoder til at holde sig sikker online og som kan udfylde et muligt gab mellem lovgivning og konkret praksis. En adfærdskodeks vil under alle omstændigheder være et fornuftigt første skridt, fordi det uden tvivl vil være kompliceret at lovgive om online sociale netværk, al den stund det ville være meget vanskeligt at skelne dem fra andre websteder.

Så vidt så godt. Imidlertid består der en opgave, som antydet indledningsvis, i klart at definere privacy beskyttelsen på online sociale netværk. Det vil i den forbindelse være nærliggende at antage, at internettet ikke bør opfattes som et unikt separat rum, men som en udvidelse af det virkelige liv. En netop offentliggjort artikel i Berlingske Tidende Nej tak til forældre på Facebook påpeger dette på glimrende vis med nogle interessante betragtninger af professor  Niels Ole Finneman.

Retten til privatlivets fred og virksomhedens samfundsansvar


opad

I 2001 anklagede en rapport fra organisationen Rights & Democracy den Canadiske telegigant Nortel Networks for at bidrage til menneskeretskrænkelser i Kina. De kinesiske politi- og sikkerhedsmyndigheder brugte teknologien til at forbedre identifikationen og undertrykkelsen af politiske dissidenter. Rapporten gav videre en oversigt over Nortel’s langvarige engagement i at udvikle overvågningsteknologier både i Canada og i udlandet. I 2005 istemte Flere menneskerettigheds organisationer kritikken og anklagede, udover Nortel Networks, USA’s højteknologiske giganter som Cisco Systems, Sun Microsystems, Google, Yahoo, og 3Com firma for at have hjulpet Kina med at opbygge og mestre den mest raffinerede overvågningsinfrastruktur i verden.
 
Google ansatte sidst i 2005 en anerkendt specialist i menneskerettigheder og erhverv som direktør med ansvar for ’Public Affairs’. Som svar på den stigende nationale censurering af Internettet lancerede internet-giganten i 2007 et nyt initiativ for at modgå denne tendens og bad Amerikanske handelsinstanser om at behandle internetrestriktioner på lige fod med andre internationale handelsbarrierer, såsom tariffer. Samtidig tog kritikken til i 2007 da en kinesisk systemkritikers viv bekendtgjorde, at hun ville sagsøge Yahoo, der har base i U.S.A. fordi virksomheden har hjulpet de kinesiske myndigheder til at få hendes mand fængslet, efter at han havde offentliggjort artikler på Internettet. Manden blev i 2003 idømt ti års fængsel på grund af de ”undergravende” artikler. Siden har også Yahoo! ansat en menneskeretsspecialist.

Med udgangspunkt i den internationale principbaserede tilgang til CSR, hvor UN Global Compact principperne udgør kernen, er der i dag ikke tvivl om at virksomheder skal vurdere, i hvilket omfang de krænker eller medvirker til krænkelse af de basale menneskerettigheder, og hvordan de bedst kan bidrage til samme.

I den uendelige krig mod terror, da den ene part aldrig vil kunne kapitulere, bliver privatlivets fred sat over styr over hele verden. Virksomheder bliver ofte brugt som leverandører eller mellemmænd i denne tendens. Særligt teknologi virksomheder må træffe deres forholdsregler, men alle virksomheder kan potentielt krænke alle rettigheder. CSR stiller således krav til enhver virksomhed, at den også sikrer, at den ikke krænker privatlivets fred. Lige fra det basale krav om at virksomheden respekterer medarbejdernes ret til privatlivets fred i relation til overvågning af medarbejdere, brug og opbevaring af personlige informationer, til en vurdering af, hvordan virksomhedens produkter og services kan krænke eller bidrage til at krænke rettigheden er nødvendig.

Først når virksomhederne har fuldt overblik over påvirkningen og opfyldelsen og menneskerettighederne kan de kalde sig samfundsansvarlige. De internationale menneskerettigheder er den nødvendige forudsætning for social bæredygtighed. Alle virksomheder påvirker retten til privatlivets fred, men kun et fåtal har undersøgt om påvirkningen er krænkende, endsige taget initiativ til at reducere deres negative indflydelse og optimere deres positive.

Sune Skadegaard Thorsen er månedens klummeskribent


pen1

Sune Skadegaard Thorsen er Dansk Privacy Netværk´s marts måneds klummeskribent.

Sune Skadegaard Thorsen driver konsulentvirksomheden Global CSR – www.global-csr.com – og er partner i Corporate Responsibility Ltd. i London. Hans virksomheder er specialiserede i Corporate Social Responsibility (CSR) og rådgiver med udgangspunkt i menneskerettighederne en række multinationale virksomheder, regeringer og organisationer. Han er ekspert rådgiver for Business Leaders Initiative on Human Rights, samt bestyrelsesformand i Institut for Menneskerettigheder, i International Commission of Jurists, Dansk Sektion, og i Fredsfonden. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.