Er overvågning et gode for det enkelte menneske ?


Ja, det kan det være, men kun helt undtagelsesvist og forudsætningen er, at enhver overvågning eller observation skal have hjemmel i loven,. Om hvilke regler der gælder ved tv-overvågning henvises til pjece udgivet af Justitsministeriet og Datatilsynet. Om retsvirkningerne mellem de to hovedlove på området henvises til artiklen: Persondataloven og lov om tv-overvågning – gennemtænkt samspil?. For så vidt angår betragtninger om overvågningens rækkevidde kan f.eks. henvises til Forbrugerrådets høringssvar: Tv-overvågningsloven og lov om personoplysninger i forbindelse med det seneste forslag til lovændring, Afvejninger mellem overvågning og databeskyttelse og privacy fremgår eksempelvis af det afsluttende communique fra den 28. Internationale databeskyttelses- og privacykonference i London i 2006.

Enhver lovregulering bør helt grundlæggende være baseret på en nøje afvejning af proportionalitet og nødvendighed.

Hovedreglen i et demokratisk samfund som anerkender de universelle friheds- og menneskerettigheder, er, at det enkelte individ har fuldstændig kontrol og gennemsigtighed med en hvilken som helst overvågning. Derfor bør al overvågning som udgangspunkt være ikke-personhenførbar. Der gælder selvsagt undtagelser i forbindelse med en konkret politimæssig efterforskning, som imidlertid også skal kunne domstolsprøves efterfølgende.

En reel persondatabeskyttelse kan kun lade sig gøre, såfremt den digitale identitet opbygges som en del af et globalt tillidsskabende it-rammeværk (trusted framework). Et sådant rammeværk, der faktisk er et system af systemer (privacy-rammeværk, identitets-rammeværk, kontrol-rammeværk, notifikations-rammeværk osv.) kan defineres som et netværk af binære tillidsrelationer mellem alle parter (eksempelvis helt op til 10 parter med skiftende roller) i en transaktion og som forholder sig til de forsikringer, som er nødvendige for at hver af partnerne kan stole på de andre relevante parter med hensyn til hvert enkelt tillidselement. Flere internationale private organisationer arbejder med forskellige modeller. Processen er kompliceret, omfattende og tidskrævende.

Et af de mere interessante initiativer er taget af Kantara Initiative, der er en sammenslutning af en lang række internationale  virksomheder og organisationer samt nationale myndigheder, der forpligter sig til åbne standarder og at systemer eller processer har  mulighed for at samvirke med hinanden med henblik på at online-netværk bliver mere privacy beskyttende og med indbyggede tillidsskabende elementer i it-miljøerne.

Rammeværket skal naturligvis baseres på egentlige retsgarantier for den enkelte (datasubjektet). Spørgsmålet vil om føje år blive højaktuelt i forbindelse med den større og større udbredelse af pervasive computing, eller ”IT i alting”, dvs. et altomfattende netværk af ”ting” (tøj, biler, smartphones osv.), der er koblet sammen via trådløse forbindelser (RFID, NFC, WiFi, 4G osv.) Et spændende bidrag til hvorledes en effektiv lovgivning kan forenes med den teknologiske udvikling er leveret af professor Mireille Hildebrandt fra Erasmus University i Rotterdam. Hun påpeger med begrebet Ambient Law, at demokratiet er i fare, medmindre  vi finder nye måder på at formulere de retlige rammer for demokratiet og retsstaten som en integreret del af den teknologiske arkitektur, som det er formålet at regulere. Jeg forstår visionen således, at borgerens retsbeskyttelse skal designes direkte ind i teknologi- og computerkoderne.

En meget sigende og vil mange mene skræmmende illustration af overvågning er det af filmkunstneren Chris Oakley producerede videoklip “The Catalogue” fra 2004 som udkrystalliserer en vision om “os set af dem” ved at simulere RFID og CCTV. “The Catalogue” viser hvordan virksomheder kodificerer mennekser. Ved hjælp af manipulation af dagligdagens detailhandel placeres beskueren I en position som et eksternt og lidenskabsløst organ, der observerer menneskeheden som en serie af enheder, hvis værdi er defineret ud fra deres forbrugskapacitet og fremtidige behov.

Skjult overvågning og profilering med henblik på målrettet markedsføring kan ikke accepteres. Selvom der på forhånd er indhentet samtykke af forbrugeren bør beslutningsgrundlaget være meget højt, især fordi business intelligence systemer idag er så avancerede, at man er i stand til at profilere en forbruger mere og mere ud fra færre og færre oplysninger. Mange vil sikkert spørge: “jamen, hvori ligger problemet ?” Problemet er, at der er en stor risiko for, at mange forbrugere ubevidst bliver påtvunget køb, som de, når det kommer til stykket, slet ikke er interesseret i og som i værste fald kan bringe forbrugeren i økonomisk uføre. Cookie-direktivet er bl.a. baseret på disse bevæggrunde. Det bemærkes, at selvom økonomisk kategorisering kan opleves som en uretfærdig stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper, så er der ikke umiddelbart tale om diskrimination i lovens forstand, sålænge forskelsbehandlingen ikke relaterer sig til alder, handicap, køn, etnicitet, tro, seksuel orientering, social oprindelse eller en anden specifik diskriminationsgrund.

Samtykke eller ej, så er det efter min opfattelse  heller ikke i orden, at eksempelvis et forsikringsselskab kan tilbyde sine kunder en rabat på bilforsikringen, såfremt bilen bliver forsynet med en GPS, der overfor forsikringsselskabet kan bekræfte, om bilen har været brugt i højrisikosituationer, som f.eks. i forbindelse med pendlertrafik. Udover at forsikringsselskabet betinger sig en total overvågning af forsikringstagerens bilkørsel, så kan man i øvrigt anføre, at forsikringspræmier bør baseres på så objektive kriterier som muligt. Det er til fordel for forbrugeren og vil tjene den samlede forsikringsbranche bedst i længden. Jeg mener ikke, at et sådant forsikringsvilkår  bør kunne  aftales overhovedet.

Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at privacy ikke er økonomisk omkostningsfrit i snæver forstand. Hvis der var 100 % overvågning døgnet rundt ude og hjemme vil det sikkert eksempelvis reducere raten af indbrudstyverier og røverier. Mindre bekvemmelighed, færre rabatter og sociale ydelser er den pris vi betaler for større privacy og den pris er værd at betale i længden. Det bør som nævnt kun ved lov og effektiv demokratisk kontrol kunne bestemmes at indskrænke privatlivsbeskyttelsen eller privatsfæren i betydningen det fysiske rum.

Reklamer

Øget pres på EUs logningsdirektiv


Borgerettighedsgrupper herunder European Digital Rights (EDRi) opfordrer EU til at ophæve det såkaldte logningsdirektiv. Såfremt direktivet ikke bliver ophævet kræves det, at der introduceres en opt-out ret, så det overlades de enkelte EU-lande, hvorvidt man vil forlange opbevaring af datakommunikationen.  

I en redegørelse offentliggjort 1.12. 2009 fremhæves det, at direktivet har resulteret i mindre frihed den enkelte borger med en konstant trussel om, at personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet, kan sælges, mistes eller på anden måde forårsage skade, så vel som højere priser for telekommunikation og mindre konkurrence.

I en klage mod direktivet til EF-Domstolen, som Irland indgav allerede i 2006, påpeges det, at mange EU-lande i første omgang ikke forlangt datalogning og at “intet spørgsmål vedrørende det indre marked kan begrunde et pålæg til en medlemsstat med et krav om, at teleoperatørerne skal opbevare data (…), så længe en sådan forpligtigelse ikke allerede eksisterede i henhold til lovgivningen i denne stat “.

I flere medlemsstater har domstole afgjort eller er ved at afgøre sager indgivet af borgere og teleoperatører med påstand om, at en vilkårlig indsamling af kommunikationsdata krænker privatlivets fred. Forfatningsdomstolen i Rumænien og Bulgarien har allerede fastslået, at datalogning er forfatningsstridig. Den tyske forfatningsdomstol vil i indeværende måned tage stilling til en klage indgivet af 34.000 borgere. En anden sag er under behandling i Irland, mens en ansøgning til forfatningsdomstolen i Tjekkiet er under udarbejdelse.

Endvidere hedder det i redegørelsen: “I en skelsættende afgørelse truffet sidste år, fastslår den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den britiske database for DNA og fingeraftryk er ulovlig og statuerer, ”at de omfattende og vilkårlige beføjelser for opbevaring (…) udgør et uforholdsmæssigt indgreb i “privacy og kan ikke betragtes som nødvendigt i et demokratisk samfund. “. ”Det samme er tilfældet med den omfattende og vilkårlige indsamling af personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet” udtaler juridisk ekspert Patrick Breyer. “Anonymitet er uundværlig for et væld af aktiviteter i en demokratisk stat. At underkaste alle borgere for en konstant registrering af hvem de er i kontakt med, truer med at underminere eller endog ødelægge demokratiet, til trods for angiveligt at forsvare det. Kommissionen skal sætte en stopper for denne Big Brother lov nu.”

 “EDRi og dets medlemmer har i årevis kæmpet imod dette direktiv med påstand om, at en sådan datalogning er farlig og krænkende. Meryem Marzouki (EDRi) minder om, at kommunikationsdata er langt mere en bare logning af hvem vi kontakter og hvornår. Teledata kan bruges til at danne sig et billede af en persons relationer og endnu vigtigere et billede af en persons aktivitet og hensigt. Med den stigende anvendelse af omfattende nationale databaser, og de aktuelle planer henimod interoperabilitet på EU-plan og fuld adgang til politimæssige formål, baner logningsdirektivet vejen for yderligere udvidelser af et formål, hvor data oprindeligt er indsamlet til strik opfyldelse af en given service, bliver brugt til overvågning og social kontrol af borgerne. Det er ikke acceptabelt i et demokratisk samfund, og bør slutte nu.”

Link til pressemeddelelsen her

Om en stigende østrigsk modstand mod logningsdirektivet kan henvises til følgende link (på tysk). Endvidere henledes opmærksomheden på en nylig udtalelse fra  The Irish Council for Civil Liberties om den tilsvarende irske logningsbekendtgørelse. 

Også i Danmark er der rejst stigende kritik af logningsdirektivet og den i Danmark udstedte logningsbekendtgørelse. På det seneste har Restsikkerhedsfonden sat fokus på den digitale overvågning i forbindelse med en afholdt konference 25. 11. 2009.  Jeg har også selv til Computerworld udtalt om en revision af bekendtgørelsen under den præmis, at bekendtgørelsen ikke vil blive afskaffet.  

Med statsminister Lars Løkke Rasmussens nylige erklæring til bl.a. Retssikkerhedsfonden om, at se nærmere på reglernes anvendelse og de praktiske erfaringer, er der grund til at være optimistisk. At foruddiskontere en evaluering er måske utidigt, men det vil nok være for meget at håbe på at bekendtgørelsen kan afskaffes med det første, da den er udstedt i henhold til et EU direktiv. Derimod er der god grund til at forvente som et minimum, at styrke retssikkerheden i forbindelse med en i løbet af 2010 forventet overordnet revision af  af hele den danske antiterrorlovgivning, som gennemført ved opstramninger i diverse love i 2001 og 2006.

EU: forbrugeren skal sige ja til cookies


cookies

I det direktivudkast, der blev vedtaget på rådsmødet d. 26. oktober og omtalt i blogindlægget d. 3. november, præciseres borgerens privacy ved at fastslå, at navne, emailadresser og bankoplysninger, data om alle telefonsamtaler og internetsessioner, skal opbevares sikkert med henblik på at undgå uheld eller at disse data med vilje falder i de forkertes hænder. Det fremgår også, at brugeren skal have klar og fyldestgørende besked om hvorledes der er forholdt med hans data og at han skal give sit samtykke til at hans data gemmes og at andre kan få adgang til disse data.

Dette er på engelsk formuleret således i udkastet: ” Member States shall ensure that the storing of information, or the gaining of access to information already stored, in the terminal equipment of a subscriber or user is only allowed on condition that the subscriber or user concerned has given his or her consent, having been provided with clear and comprehensive information, in accordance with Directive 95/46/EC…”

Denne revision af EU´s databeskyttelsesdirektiv kan vise sig at få en endog meget stor negativ indvirkning på online-annoncering med kravet om, at annoncører på forhånd skal indhente brugerens samtykke før de kan placere de såkaldte cookies på deres servere med det formål at effektivisere reklamepraksis ved at gennemføre en målrettet kommunikation og markedsføring ( personligt identificerbare forbrugerdata). Det er altså ikke nok som  hidtil blot at informere om brugen af cookies herunder at et fravalg er muligt.

En cookie er betegnelsen for en tekst-fil, der for en bestemt tidsperiode er gemt på en klient på vegne af en server. Servere gør normalt brug af cookies til at gemme brugeridentifikation, brugeradfærd og indkøbsvaner. Cookie´en bliver sendt tilbage til serveren ved senere forespørgsler fra klienten.

Mange vil måske mene, at en regulering af brugen af cookies er unødvendig og hæmmende for den digitale økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Jeg er ikke enig.  De grundlæggende principper for privacy bør fastholdes. Det må være i alles interesse, at der sikres et reelt forbrugervalg og at der er åbenhed om virksomhedernes forretningsmodeller, for mindre gennemsigtighed øger risikoen for kontrol og det kan ikke accepteres i et demokrat. Økonomisk vækst, der befordrer, at forbrugere fristes over evne eller af forlokkende tilbud er ikke at foretrække. Men der er faktisk mere på spil. Efter min opfattelse vil en uhæmmet brug af cookies og andre digitale mekanismer være med til faktisk at hæmme den økonomiske udvikling, fordi der er risko for en indsnævring af den fri konkurrence gennem dannelse af digitale  monopoler og andre markedsbekrænsende arrangementer.

EU-Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over indsamling af forbrugerdata til brug i online-annoncering og samtidig slået fast, at den ikke vil tøve med at gribe ind, såfremt branchen ikke selv aftaler et regelsæt, jfr. eksempelvis EU-lovgivning om online-annoncering på vej. Med det foreslåede direktivudkast synes EU-Kommissionen ikke mere at afvente en tilfredsstillende branchekodeks. Forholdet er det, at flere branche-organisationer har udarbejdet adfærdskodeks for online-annoncering, men de giver kun forbrugeren en opt-out og ikke en opt-in mulighed (forbrugersamtykke). Principperne om gennemsigtighed og forbrugervalg og -kontrol synes derfor ikke at være opfyldt.

Meget kunne tyde på, at direktivukastet som en del af “telepakken” vil blive endelig vedtaget af EU-Rådet og EU-Parlamentet inden årets udgang med den konsekvens, at ISP´ere, som f.eks. Google og Microsoft samt en en lang række annoncenetværk vil blive tvunget til at indhente brugerens samtykke, før indsamling af data med henblik på brugerens interaktion. Cookies vil kun være tilladt uden direkte brugerens samtykke, såfremt de er “strengt nødvendige” for at yde en service brugeren “udtrykkeligt” har bedt om, som f.eks. at gemme indkøb via hjemmesider for nethandel.

Det er i skrivende stund imidlertid uklart, hvorledes de enkelte EU-lande, herunder Danmark, vælger at implementere direktivet i konkret lovgivning, men det synes at være udelukket, at komme uden om kravet om forbrugerens samtykke til oprettelse af cookies. Det vil uden tvivl gøre det vanskeligere at bruge hjemmesider i fremtiden og man kan stille sig selv det spørgsmål, om udbydere vil risikere at se bort fra loven i det håb at loven ikke vil kunne håndhæves i praksis ?

Branchen er sat under pres, men mon ikke den under alle omstændigheder vil kunne nå at udarbejde en kodeks, som i det væsentligste opfylder direktivudkastet og at man dermed undgår en lovregulering, som kan vise sig at blive mere rigoristisk og mindre adræt og alligevel ikke effektiv nok.

Berlinmuren 1961-1989


berlinmuren

I dag er det 20 år siden at Berlinmuren faldt. Det verdenskendte symbol på ikke alene den kolde krig og jerntæppet, men også for en stats totale kontrol og en befolknings undertrykkelse eksisterer ikke mere.

Det er værd at holde en lille pause fra hverdagens sysler og lade tankerne om denne i grunden epokegørende begivenhed få audiens.

At tænke sig at millioner af mennesker uden større blodsudgydelser under parolen “vi er folket” med ét oplever følelsen af frihed og er del af en fælles eufori og glæde som fører med sig, at DDR, et af de mest overvågede samfund i verden, faldt i grus med en dominoeffekt for hele det daværende Østeuropa er ganske enestående. Jeg tror at mange ligesom jeg selv blev revet med af den frihedsbegejstring, som tyskerne og senere stort set alle østeuropæerne gav udtryk for i de dage og i tiden derefter.

For dem som har oplevet at blive overvåget og leve i evig utryghed vil glæden over frihed være overvældende. Vi andre, der i det meste af vores voksenliv, betragter frihed og tryghed som en selvfølgelighed, har nok svært ved virkelig at fornemme den tilstand. Det er faktisk synd. Ikke kun for selve oplevelsens skyld, men også fordi begivenheden sætter sig dybe spor i ethvert menneske.

Mange andre har dog haft den samme erfaring på befrielsesdagen 4. maj 1945 om aftenen. På ruinerne af 2. verdenskrig blev De Forenede Nationer grundlagt 24. oktober 1945 og Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget 10. december 1948. To flotte resultater af menneskets skabertrang og empati på næsten 6 års smertende og selvdestruktive handlinger.

For os alle gælder det imidlertid at minde os selv om, at frihed og menneskerettigheder, herunder privacy ikke er naturlove og derfor skal vi fejre en dag som i dag. Vi må aldrig miste idealet og synet på bolden, hvilket er så meget desto større en udfordring, når tilværelsen i et moderne samfund er uhyre kompliceret. Det er krævende at leve i et demokrati. Det forudsætter en aktiv medleven af os alle og det er jo desværre ikke tilfældet i en udstrækning, som man kunne ønske sig det. Eksemplevis viser undersøgelser, at mange føler sig som tilskuere i forhold til den teknologiske udvikling. Det kan true demokratiet.

Et samfund i balance og harmoni forudsætter engagement, information og debat. Det vi især skal være opmærksomme på er den “snigende” kontrol og overvågning og at vi som individ har kontrol og til bunds kender de informationsteknologiske muligheder og konsekvenser. At udvikle informationsteknologien,så den er enkel, gennemskuelig og i brugerens kontrol er i den sammenhæng relevante pejlemærker.

Det er et tema, som man ud fra et privacy synspunkt kunne bruge anledningen til i dag at reflektere over.

glasbygning

Privacy skal gøres til et offentligt anliggende og tiden er inde nu


træpåplæne 

Jeg ser meget gerne, at privacy sættes i et større perspektiv som den menneskeret den er og at vi sætter en ny dagsorden. En dagsorden med en holistisk tilgang til menneskerettighederne forfatningsmæssigt, lovgivningsmæssigt og sidst men ikke mindst etisk.

Det er vigtigt både med en moderne og konsekvent lovgivning, men også en ajourført grundlov, som kan udtrykke nationens grundholdninger (og modvirke lunefulde politikere). Forfatningen bør desuden ikke alene tage højde for de især efter 2. Verdenskrig gennemførte internationale konventioner, men også være på forkant med den teknologiske og til dels samfundsmæssige udvikling. En proaktiv eller progressiv retsindstilling er nødvendig fordi samfundet udvikler sig med rivende fart, kulturelt, politisk, økonomisk og teknologisk. Selvom det bliver sagt gang på gang og på trods af den aktuelle diskussion om global opvarmning, klimaforandringer, økonomiske konsekvenser af finanskrisen, den internationale terrorisme, de daglige krænkelser af menneskerettighederne verden over, så tror jeg ikke at det er gået op for ret mange af os, at vi faktisk lever i en globaliseret verden, hvor dét der sker på den anden side af jordkloden kan få umiddelbar indflydelse på vor egen hverdag.

Men det er ikke nok alene med en retsregulering medmindre det etiske grundlag også manifesteres. Det forudsætter efter min mening en ny bevidsthedsgørelse af hver af os og vor egen menneskelige værdighed. En sådan erkendelse er allerede at spore og er selvsagt en løbende proces, som kun kan holdes i gang og stimuleres, såfremt vi hver især som individ hele tiden er vort ansvar bevidst. Vi må ikke glemme, at selvom menneskerettighederne i sagens natur er rettigheder, så betyder det ikke at vi kan fralægge os et ansvar for vor moralske adfærd. Vi må så at sige tage skæbnen i egen hånd. Når alt kommer til alt vil erkendelsen være dét som bærer os videre mod et mere civiliseret og bæredygtigt samfund som vi kan være stolte af for nu at være lidt højtidelig her ved årsskiftet til 2009. Det burde jo være sådan at vi handler fordi vi mener det er moralsk rigtigt og ikke fordi det står i loven alene. Det er selvfølgelig en relativ urealistisk og i manges øjne naiv idealisme, men at tjene et ideal behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med himmelflugt, sålænge man gør sit bedste for at efterleve idealet i hverdagen uden at forfalde til fanatisme eller fantasteri. Det er indlysende nødvendigt med gode love, men et eller andet sted føles det alligevel som et nederlag for et samfund, når vi skal slå hinanden i hovedet med paragraffer for at få ret. Hermed være utalt om denne ret så også vil blive opfattet som retfærdig, når det kommer til stykket.

Jeg anbefaler derfor en folkelig debat som en del af en national handlingsplan, der også skal inkludere et nyt målrettet forsknings-, udrednings- og rådgivningsprogram, som sætter fokus på privacy med temaer som:

• Udvikling af metodologi, idet begreber og definitioner er alt for diffuse og usammenhængende.
• Udvikling af generelle privacy principper til brug for enhver organisation (Fair Information Principles).
• Udvikling af værktøjer til brug for privacy konsekvensanalyser (Privacy  Impact Assessment) for al fremtidig
lovgivning og reformarbejde, som involverer persondata.
• Udvikling af principper for Identity Management (IdM) i relation til privacy og databeskyttelse.
• Udvikling af designværktøjer og samtidig igangsætning af konkrete dokumentations- og proof of concept-projekter om Privacy Enhancing Technologies (PETs eller privatlivsfremmende teknologier)
og Transparency Enhancing Tools (TETs) med særligt henblik på ambient intelligence (AmI). Ideen er at PETs og TETs ikke skal boltes på, men være en indbygget del af ICT løsningen fra start (“baked in” privacy). Disse forskningsprojekter har det overordnede mål at gøde jorden for udvikling af en ny dansk vækstindustri.
• Deltagelse i en surveyundersøgelse til afdækning af danskernes grundlæggende holdninger og værdier til menneskerettighederne.
• Deltagelse i forskningsprojekter som opstiller principper for sikring af menneskerettighederne og deres hybriddiskurser i forhold til kampen mod terror og den generelle kriminalitetsbekæmpelse. Et konkret bidrag kan være en videreudvikling af konsekvensanalyser som ikke alene tager højde for informationsprocessen, men går videre med henblik på at konfigurere værdier ved hjælp af en såkaldt overvågnings-konsekvensanalyse.  Hermed menes en proces som identificerer, forudser og  forholder sig til en potentiel privacy indflydelse på en konkret overvågningsoperation.

Det sidste tema anses som yderst aktuelt og relevant for Dansk Privacy Netværk, som med sine tværfaglige eksperter kan deltage med lødig viden og innovation. Temaet vil være et glimrende bidrag til den vigtige værdikamp og være inspirator for den overordnede politiske og ikke mindst folkelige debat om menneskerettighedernes rette placering i samfundet.

Afslutningsvis kan jeg ikke undlade at bemærke, at dagen idag bærer i sig historiens vingesus, idet Isaac Newton blev født d. 4. januar i 1643 (GC). Med sit værk  Mathematical Principles of Natural Philosophy (1687) viste Isaac Newton, at kun en tålmodig og skeptisk forskning kunne frembringe resultater. Han gjorde dermed op med datidens religiøse dogmer og åbenbaringer og blev en energikilde for hele oplysningstiden.   

Knowing trees, I understand the meaning of patience. Knowing grass, I can appreciate persistence. Hal Borland, American, Author