“Eo Romam iterum crucifigi”


Overskriften hedder på dansk: “Jeg er på vej til Rom for at blive korsfæstet igen” og er ifølge den oldkirkelige tradition Jesus Kristus svar til apostlen Peters berømte spørgsmål: ” Quo vadis?” eller: hvor går du hen, herre?  Jesus Kristus skal ind til Rom for at blive korsfæstet igen, denne gang på Peters vegne, så Peter vender om og går tilbage til sin korsfæstelse i Neros cirkus.

Jeg tillader mig at opfordre regeringen til at stille sig selv det samme legendariske spørgsmål, efter at anti-terrorpakke I og anti-terrorpakke II blev gennemført i henholdsvis 2002 og 2006. Anledningen er, at  Justitsministeriet 9. september 2010 har offentliggjort en redegørelse om erfaringerne med denne lovgivning, der har til formål at sikre en tilstrækkelig effektiv indsats mod terrorisme. Til brug for redegørelsen har Justitsministeriet i det væsentligste indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Med det kommissorium og de deltagende høringsparter er det ikke overraskende, at redegørelsen ret ukritisk har fokus på lovenes forebyggende og efterforskningsmæssige effekt. Det er der i princippet ikke noget forkert i, men jeg er nu helt enig i den kritik, som chefjurist Jacob Mchangama, Cepos giver udtryk for i et notat 7. oktober 2010. Der er behov for en langt mere afbalanceret afvejning af de modsatrettede hensyn i forbindelse med terrorbekæmpelsen og specifikt i forhold til privatlivsbeskyttelsen.

Men det kan jo nås endnu. Regeringen kunne i øvrigt lade sig inspirere af den britiske indenrigsminister Theresa May, som i forbindelse med en revision af dele af den engelske terrorlovgivning bl.a. har inviteret den private non-profit organisation Liberty til at komme med et bidrag. Liberty´s formål er at fremme værdier som værdighed, ligebehandling og fairness for det enkelte menneske, som grundlaget for et demokratisk samfund.

Liberty´s svar med den sigende titel: From “war” to law, fremhæver i forordet, “at  det er en vital opgave for regeringen, politi og anklagemyndighed at beskytte liv og en demokratisk livsførelse og at rammeværket for de fundamentale friheds- og menneskerettigheder udgør den underliggende filosofi, der adskiller os fra tyranner og terrorister. Det er robust og tilstrækkelig fleksibelt til at modstå voldelige og ideologiske trusler og binder et forskelligartet samfund sammen og giver inspiration og modstandskraft i svære tider”.

Det skal understreges at den engelske terrorlovgivning på flere punkter er langt mere vidtrækkende end den danske, men rapporten tjener alligevel efter min opfattelse til at være en øjenåbner for de principielle overvejelser for og imod mere anti-terrorlovgivning og overvågning.

Privatlivsbeskyttelsen fremhæves flere steder i rapporten med henvisning til Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Det pointeres, at der er tale om en “kvalificeret og balanceret” ret, men enhver indgriben bør være nødvendig, proportional og i henhold til lov. Rapporten nævner eksempelvis, at adgang til kommunikationsdata, der tilsyneladende opleves som en af de mindst intruderende overvågningsmetoder, imidlertid  kan have en alvorlig indvirkning på privatlivsbeskyttelsen, fordi det er muligt at opbygge et detaljeret billede af et menneskes aktiviteter, livsstil og referencer.

Om logningsbekendtgørelsen, der som bekendt pålægger teleudbydere at registrere og opbevare oplysninger om tele- og internetdata (dog ikke pakkedata), er der tidligere blevet fremsat europæisk og dansk kritik, herunder fra Retssikkerhedsfonden.

Det kan forekomme en smule overraskende at Justitsministeriet ikke i højere grad i sin redegørelse har inddraget den kommende revision af EU-persondatadirektivet samt den skærpelse af privacy, som for tiden er genstand for overvejelser i EU-Kommissionen og hvor netop  Lissabontraktaten nu giver EU mulighed for at fastsætte omfattende og sammenhængende regler om databeskyttelse for alle sektorer, herunder politi og strafferet. Sidstnævnte omstændighed vil netop kunne få betydning for en fremtidig revision af logningsdirektivet. I et offentliggjort kommuniké 20.7. 2010 fra EU-Kommissionen til Europa-Parlamentet om resultater og fremtidige udfordringer for EU´s anti-terror policy fremgår det, at udfordringen består i at sørge for, at instrumenter til dataudveksling dækker reelle behov, således at medlemsstaterne kan udveksle den information, der er nødvendig til at hindre og bekæmpe terroranslag og samtidig sikre fuld respekt for retten til privatliv og databeskyttelse.

I en rapport fra ESRIF, der har debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed, fremgår det   “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”.

Det er naturligvis ikke en let opgave at sikre anti-terrorbekæmpelsen og privatlivsbeskyttelsen på én og samme tid, men det kan og skal lade sig gøre i et demokratisk samfund. Det er sagt før, men kan godt gentages: effektiv sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er begge med til at give borgeren tryghed. Der er ikke tale om et enten eller, men om et både og. Konkret skal der foretages en vurdering af et indgrebs proportionalitet og nødvendighed i forhold til privatlivsbeskyttelsen (og de øvrige friheds- og menneskerettigheder). Den nugældende anti-terror lovgivning har jo virket, så der er efter min mening ingen anledning til at tildele yderligere beføjelser til de retshåndhævende myndigheder, men snarere at begrænse dem.  Eksempelvis kunne kriterierne for domstolsprøvelsen præciseres  skarpere samt efterretningstjenestens efterforskningsmidler afgrænses mere i forhold til selve afværgelsen af terrorhandlingen. Der er derfor heller ingen grund til at mere terrorbekæmpelse sker på demokratiets og retsstatens bekostning. Nok er nok. Det er sådan set også regeringens holdning og det er jo altid noget. Men det er imidlertid nødvendigt med en forbedring af privacy og retsbeskyttelsen for den enkelte på en række specifikke områder og den kan gennemføres med god samvittighed.

Øget pres på EUs logningsdirektiv


Borgerettighedsgrupper herunder European Digital Rights (EDRi) opfordrer EU til at ophæve det såkaldte logningsdirektiv. Såfremt direktivet ikke bliver ophævet kræves det, at der introduceres en opt-out ret, så det overlades de enkelte EU-lande, hvorvidt man vil forlange opbevaring af datakommunikationen.  

I en redegørelse offentliggjort 1.12. 2009 fremhæves det, at direktivet har resulteret i mindre frihed den enkelte borger med en konstant trussel om, at personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet, kan sælges, mistes eller på anden måde forårsage skade, så vel som højere priser for telekommunikation og mindre konkurrence.

I en klage mod direktivet til EF-Domstolen, som Irland indgav allerede i 2006, påpeges det, at mange EU-lande i første omgang ikke forlangt datalogning og at “intet spørgsmål vedrørende det indre marked kan begrunde et pålæg til en medlemsstat med et krav om, at teleoperatørerne skal opbevare data (…), så længe en sådan forpligtigelse ikke allerede eksisterede i henhold til lovgivningen i denne stat “.

I flere medlemsstater har domstole afgjort eller er ved at afgøre sager indgivet af borgere og teleoperatører med påstand om, at en vilkårlig indsamling af kommunikationsdata krænker privatlivets fred. Forfatningsdomstolen i Rumænien og Bulgarien har allerede fastslået, at datalogning er forfatningsstridig. Den tyske forfatningsdomstol vil i indeværende måned tage stilling til en klage indgivet af 34.000 borgere. En anden sag er under behandling i Irland, mens en ansøgning til forfatningsdomstolen i Tjekkiet er under udarbejdelse.

Endvidere hedder det i redegørelsen: “I en skelsættende afgørelse truffet sidste år, fastslår den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den britiske database for DNA og fingeraftryk er ulovlig og statuerer, ”at de omfattende og vilkårlige beføjelser for opbevaring (…) udgør et uforholdsmæssigt indgreb i “privacy og kan ikke betragtes som nødvendigt i et demokratisk samfund. “. ”Det samme er tilfældet med den omfattende og vilkårlige indsamling af personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet” udtaler juridisk ekspert Patrick Breyer. “Anonymitet er uundværlig for et væld af aktiviteter i en demokratisk stat. At underkaste alle borgere for en konstant registrering af hvem de er i kontakt med, truer med at underminere eller endog ødelægge demokratiet, til trods for angiveligt at forsvare det. Kommissionen skal sætte en stopper for denne Big Brother lov nu.”

 “EDRi og dets medlemmer har i årevis kæmpet imod dette direktiv med påstand om, at en sådan datalogning er farlig og krænkende. Meryem Marzouki (EDRi) minder om, at kommunikationsdata er langt mere en bare logning af hvem vi kontakter og hvornår. Teledata kan bruges til at danne sig et billede af en persons relationer og endnu vigtigere et billede af en persons aktivitet og hensigt. Med den stigende anvendelse af omfattende nationale databaser, og de aktuelle planer henimod interoperabilitet på EU-plan og fuld adgang til politimæssige formål, baner logningsdirektivet vejen for yderligere udvidelser af et formål, hvor data oprindeligt er indsamlet til strik opfyldelse af en given service, bliver brugt til overvågning og social kontrol af borgerne. Det er ikke acceptabelt i et demokratisk samfund, og bør slutte nu.”

Link til pressemeddelelsen her

Om en stigende østrigsk modstand mod logningsdirektivet kan henvises til følgende link (på tysk). Endvidere henledes opmærksomheden på en nylig udtalelse fra  The Irish Council for Civil Liberties om den tilsvarende irske logningsbekendtgørelse. 

Også i Danmark er der rejst stigende kritik af logningsdirektivet og den i Danmark udstedte logningsbekendtgørelse. På det seneste har Restsikkerhedsfonden sat fokus på den digitale overvågning i forbindelse med en afholdt konference 25. 11. 2009.  Jeg har også selv til Computerworld udtalt om en revision af bekendtgørelsen under den præmis, at bekendtgørelsen ikke vil blive afskaffet.  

Med statsminister Lars Løkke Rasmussens nylige erklæring til bl.a. Retssikkerhedsfonden om, at se nærmere på reglernes anvendelse og de praktiske erfaringer, er der grund til at være optimistisk. At foruddiskontere en evaluering er måske utidigt, men det vil nok være for meget at håbe på at bekendtgørelsen kan afskaffes med det første, da den er udstedt i henhold til et EU direktiv. Derimod er der god grund til at forvente som et minimum, at styrke retssikkerheden i forbindelse med en i løbet af 2010 forventet overordnet revision af  af hele den danske antiterrorlovgivning, som gennemført ved opstramninger i diverse love i 2001 og 2006.

Er Præsident Obama’s tale vendepunktet i kampen mod terror ?


 Præsident Barack Obama  Official White House photo by Pete Souza

USA´s præsident Barack Obama holdt d. 21. maj 2009  en tale med titlen “Protecting Our Security and Our Values”. Talen blev givet i historiske og tankevækkende rammer, nemlig i nationalarkivets skyhøje marmor og kalkstens rotunde i Washington, som bl.a. udstiller den originale amerikanske uafhængighedserklæring udstedt den 4. juli 1776.

I sin tale, der indledes med, at “These are extraordinary times for our country” præsenterer præsident Obama sin tilgang til bekæmpelsen af terrorisme i forhold til amerikansk lov og amerikanske værdier og han skitserer de eksisterende problemer og de udfordringer, der er for at løse dem.

Efter at have nævnt de skridt der er taget siden 2001 i kampen mod ekstremister, herunder en bedre beskyttelse af USA´s grænser, et øget beredskab overfor eventuelle fremtidige angreb og en global ikke-spredningsordning, der skal forhindre at verdens farligste mennekser skal få adgang til verdens mest dødelige våben, fastlår præsidenten, at alle disse initiativer er nødvendige for at hodle USA sikker. Og han fortsætter:

“Men jeg mener med hver fiber i min krop, at i det lange løb vil vi ikke kunne holde dette land sikkert, medmindre vi mobiliserer kraften i vores mest fundamentale værdier. De dokumenter, vi opbevarer her i salen , uafhængighedserklæringen, forfatningen, Bill of Rights, er ikke bare ord skrevet på gammelt pergament. De er grundlaget for frihed og retfærdighed i dette land, og et lys, der stråler for alle, der søger frihed, retfærdighed, lighed og værdighed i verden.”

Længere henne i talen, fastslår Obama, at Bush-regeringen foretog en række forhastede beslutninger, der selvom de var motiveret af et oprigtigt ønske om at beskytte det amerikanske folk, imidlertid også alt for ofte har været baseret på frygt i stedet for fremsyn.

Og han fortsætter: “Med andre ord, vi er kommet ud af kurs…. Lad mig sige det helt klart: Vi er virkelig i krig med al Qaeda og deres allierede. Vi har brug for at opdatere vores institutioner til at håndtere denne trussel.  Men vi må gøre det med en varig tillid til retsstaten og en retfærdig rettergang; i kontrol og balance og ansvarlighed.”

Herefter koncentrerer Obama sig meget om sin beslutning om at lukke Guantanamo fængslet og hvorledes det skal finde sted. Herom vil jeg ikke gå i detaljer i denne sammenhæng selvom beslutningen i høj grad er manifestationen på præsidentens nye holding til retssikkerhed.

I slutningen af sin tale siger Obama,at “det amerikanske folk er ikke ekstremister og de vælger os ikke for at have en rigid ideologisk holdning til vore problemer. De ved, at vi ikke behøver at ofre vores sikkerhed for vores værdier, og heller ikke at give afkald på vores værdier for vores sikkerhed, så længe vi tilgår vanskelige spørgsmål med ærlighed, bekymring og en dosis af almindelig sund fornuft.”

Det centrale budskab i præsidentens tale, der på formidabel vis blev understreget af de pompøse omgivelser og effekten af den rungende genlyd den kastede af sig i den store kuppelsal er , at der ikke er nogen modsætning i at forsvare de amerikanske værdier og samtidig beskytte nationens sikkerhed.

For mig at se, er talen den vigtigste præsident Obama endnu har holdt indtil dato. Den vil få kolossal psykologisk betydning og efter min bedste overbevisning indvarsle en ny holdning til terrorkampen og overholdelsen af menneskerettighederne ikke alene i USA men også i resten af verden. Det er ikke kun fordi det er indehaveren af verdens mægtigste embede der siger det, men fordi det netop er Barack Obama. For han mener det alvorligt. Det er ikke blot symbolpolitik. Overalt i verden vil menneskerettighedsorganisationer få medvind og kunne presse regeringer og politikere, som sikkert også selv visse steder vil  lade sig inspirere og anspore til at tage beskyttelsen af menneskerettighederne mere seriøst i forhold til kampen mod terror. Der er ikke nogen tvivl om, at retsbeskyttelsen for det enkelte individ ikke vil blive svækket yderligere, men tværtimod vil blive styrket respektive genoprettet og bekæmpelsen af terror vil blive mere afbalanceret i forhold til menneskerettighederne generelt og herunder i forhold til privacy og persondatabeskyttelse. Danmark vil ikke være nogen undtagelse. Denne indstilling vil givetvis også blive fremmet af den kendsgerning, at den internationale terror vurderes at være aftagende fremover i takt med, at Al-Qaeda-netværket mister opbakning samtidig med at chokvirkningen fra 11/9 er ved at lægge sig.

Som forekæmper for menneskerettigheder og privacy er der derfor rigtig god grund til at være optimist.

Se video med hele præsident Barack Obama´s tale nedenfor.

Vodpod videos no longer available.

Privacy skal gøres til et offentligt anliggende og tiden er inde nu


træpåplæne 

Jeg ser meget gerne, at privacy sættes i et større perspektiv som den menneskeret den er og at vi sætter en ny dagsorden. En dagsorden med en holistisk tilgang til menneskerettighederne forfatningsmæssigt, lovgivningsmæssigt og sidst men ikke mindst etisk.

Det er vigtigt både med en moderne og konsekvent lovgivning, men også en ajourført grundlov, som kan udtrykke nationens grundholdninger (og modvirke lunefulde politikere). Forfatningen bør desuden ikke alene tage højde for de især efter 2. Verdenskrig gennemførte internationale konventioner, men også være på forkant med den teknologiske og til dels samfundsmæssige udvikling. En proaktiv eller progressiv retsindstilling er nødvendig fordi samfundet udvikler sig med rivende fart, kulturelt, politisk, økonomisk og teknologisk. Selvom det bliver sagt gang på gang og på trods af den aktuelle diskussion om global opvarmning, klimaforandringer, økonomiske konsekvenser af finanskrisen, den internationale terrorisme, de daglige krænkelser af menneskerettighederne verden over, så tror jeg ikke at det er gået op for ret mange af os, at vi faktisk lever i en globaliseret verden, hvor dét der sker på den anden side af jordkloden kan få umiddelbar indflydelse på vor egen hverdag.

Men det er ikke nok alene med en retsregulering medmindre det etiske grundlag også manifesteres. Det forudsætter efter min mening en ny bevidsthedsgørelse af hver af os og vor egen menneskelige værdighed. En sådan erkendelse er allerede at spore og er selvsagt en løbende proces, som kun kan holdes i gang og stimuleres, såfremt vi hver især som individ hele tiden er vort ansvar bevidst. Vi må ikke glemme, at selvom menneskerettighederne i sagens natur er rettigheder, så betyder det ikke at vi kan fralægge os et ansvar for vor moralske adfærd. Vi må så at sige tage skæbnen i egen hånd. Når alt kommer til alt vil erkendelsen være dét som bærer os videre mod et mere civiliseret og bæredygtigt samfund som vi kan være stolte af for nu at være lidt højtidelig her ved årsskiftet til 2009. Det burde jo være sådan at vi handler fordi vi mener det er moralsk rigtigt og ikke fordi det står i loven alene. Det er selvfølgelig en relativ urealistisk og i manges øjne naiv idealisme, men at tjene et ideal behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med himmelflugt, sålænge man gør sit bedste for at efterleve idealet i hverdagen uden at forfalde til fanatisme eller fantasteri. Det er indlysende nødvendigt med gode love, men et eller andet sted føles det alligevel som et nederlag for et samfund, når vi skal slå hinanden i hovedet med paragraffer for at få ret. Hermed være utalt om denne ret så også vil blive opfattet som retfærdig, når det kommer til stykket.

Jeg anbefaler derfor en folkelig debat som en del af en national handlingsplan, der også skal inkludere et nyt målrettet forsknings-, udrednings- og rådgivningsprogram, som sætter fokus på privacy med temaer som:

• Udvikling af metodologi, idet begreber og definitioner er alt for diffuse og usammenhængende.
• Udvikling af generelle privacy principper til brug for enhver organisation (Fair Information Principles).
• Udvikling af værktøjer til brug for privacy konsekvensanalyser (Privacy  Impact Assessment) for al fremtidig
lovgivning og reformarbejde, som involverer persondata.
• Udvikling af principper for Identity Management (IdM) i relation til privacy og databeskyttelse.
• Udvikling af designværktøjer og samtidig igangsætning af konkrete dokumentations- og proof of concept-projekter om Privacy Enhancing Technologies (PETs eller privatlivsfremmende teknologier)
og Transparency Enhancing Tools (TETs) med særligt henblik på ambient intelligence (AmI). Ideen er at PETs og TETs ikke skal boltes på, men være en indbygget del af ICT løsningen fra start (“baked in” privacy). Disse forskningsprojekter har det overordnede mål at gøde jorden for udvikling af en ny dansk vækstindustri.
• Deltagelse i en surveyundersøgelse til afdækning af danskernes grundlæggende holdninger og værdier til menneskerettighederne.
• Deltagelse i forskningsprojekter som opstiller principper for sikring af menneskerettighederne og deres hybriddiskurser i forhold til kampen mod terror og den generelle kriminalitetsbekæmpelse. Et konkret bidrag kan være en videreudvikling af konsekvensanalyser som ikke alene tager højde for informationsprocessen, men går videre med henblik på at konfigurere værdier ved hjælp af en såkaldt overvågnings-konsekvensanalyse.  Hermed menes en proces som identificerer, forudser og  forholder sig til en potentiel privacy indflydelse på en konkret overvågningsoperation.

Det sidste tema anses som yderst aktuelt og relevant for Dansk Privacy Netværk, som med sine tværfaglige eksperter kan deltage med lødig viden og innovation. Temaet vil være et glimrende bidrag til den vigtige værdikamp og være inspirator for den overordnede politiske og ikke mindst folkelige debat om menneskerettighedernes rette placering i samfundet.

Afslutningsvis kan jeg ikke undlade at bemærke, at dagen idag bærer i sig historiens vingesus, idet Isaac Newton blev født d. 4. januar i 1643 (GC). Med sit værk  Mathematical Principles of Natural Philosophy (1687) viste Isaac Newton, at kun en tålmodig og skeptisk forskning kunne frembringe resultater. Han gjorde dermed op med datidens religiøse dogmer og åbenbaringer og blev en energikilde for hele oplysningstiden.   

Knowing trees, I understand the meaning of patience. Knowing grass, I can appreciate persistence. Hal Borland, American, Author