EU-Kommissionen opstiller strategi til styrkelse af EU´s databeskyttelsesregler


At vi hver især kan kontrollere og få adgang til samt ændre eller slette vore egne personlige data er grundlæggende rettigheder, som skal garanteres i nutidens digitale verden. Brugergennemsigtighed eller oplysning om, hvad der sker med ens personlige data, hvordan det sker og hvem der forestår behandlingen, går naturligt hånd i hånd med brugerkontrol.

Med henblik på at løse disse problemer har EU-Kommissionen for nylig opstillet en strategi for hvordan den enkeltes personlige data kan beskyttes indenfor alle policy-områder, herunder retshåndhævelsen, og samtidig reducere erhvervslivets administrative byrder og garantere informationsfriheden i Europa. Denne revision af politikområdet vil blive anvendt af Kommissionen sammen med resultaterne af den offentlige høring af EU’s databeskyttelsesdirektiv fra 1995. Kommissionen vil derefter fremsætte forslag til lovgivning i 2011. Desuden vil Kommissionen undersøge andre foranstaltninger, såsom fremme af oplysningskampagner om databeskyttelsesrettigheder og mulige selvregulerende initiativer fra industrien (adfærdskodeks).

“Beskyttelsen af personoplysninger er en fundamental rettighed,” udtaler Viviane Reding, kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. “For at garantere denne ret, har vi brug for klare og sammenhængende databeskyttelsesregler. Vi er også nødt til at bringe vore love ajour med de udfordringer, som er en følge af nye teknologier og globaliseringen.”

I pressemeddelelsen fremhæves 5 forslag til hvordan EU´s rammeværk for databeskyttelse kan moderniseres ved hjælp af nogle centrale målsætninger:

  • Styrkelse af de individuelle rettigheder (dataminimering, information og gennemsigtighed, brugersamtykke, “retten til at blive glemt”)
  • Styrkelse af EU´s indre marked (begrænsning af virksomhedernes administrative byrder, lige markedsvilkår)
  • Revision af databeskyttelsesreglerne i forhold til politisamarbejde og strafferet (sammenhængende regelsæt i henhold til Lissabontraktaten, datalogningsdirektivet)
  • Sikring af et højt beskyttelsesniveau for overførsel af persondata til lande uden for EU ( strømlining af procedurer og global standarder)
  • En mere effektiv retshåndhævelse (harmonisering af myndighedernes beføjelser, bedre samarbejde og koordinering i hele det indre marked)

Udmeldingen fra Kommissionen om en generel styrkelse af privacy er yderst prisværdig og den seneste i en perlerække af erklæringer, konferenceindlæg og rapporter udsendt respektive afgivet af ikke alene EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, men også en række EU-organer, som f.eks. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og WG-29 arbejdsgruppen samt Europarådet. Men man tør roligt sige, at det er en stor udfordring at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Monique Goyens, generaldirektør for Den Europæiske Forbrugerorganisation, kendt under den franske forkortelse, BEUC udtaler i forbindelse med pressemeddelelsen følgende: “Kommissionen har plantet et flag der viser, at forbrugernes ret til privatlivets fred ikke bør undermineres blot fordi det er blevet nemmere og mere rentabelt at bryde den i den virtuelle verden”.

Derimod fastslår advokat Wim Nauwelaerts fra Hunton & Williams, Bruxelles, der besidder betydelig international ekspertise i privacy og databeskyttelse : “Det ser ud til, at Europa-Kommissionen ikke forventer en større revision af de eksisterende databeskyttelsesregler, men den har ret i behovet for en harmonisering”.

Bemærkningen skal tilsyneladende ses i lyset af, at Kommissionens meddelelse ikke er særlig konkret og bl.a. ikke allerede nu præciserer, hvorvidt internetvirksomheder skal have brugerens udtrykkelige tilladelse før de gør brug af eller deler vedkommendes personlige oplysninger.

Om der skal være et krav om tilvalg eller fravalg for forbrugeren af information og/eller onlinetjenester, der indebærer indsamling og behandling af personoplysninger, er et traditionelt kernestridspunkt i forholdet mellem privacy-fortalere på den ene side og internetvirksomheder på den anden side. Industrien gør gældende, at en regel om tilvalg af onlinereklamer vil hæmme udviklingen af tjenester, der tilpasser online-annoncering med webbrugerens personlige interesser, som afspejlet i de websteder han eller hun besøger eller de præferencer han eller hun giver udtryk for i sociale netværk og andre online fora. Ud fra et markedføringssmæssigt synspunkt kan det være med til at udvande en af internettets absolutte fordele i forhold til de gammelkendte reklamemedier. Det hævdes, at annoncører foretrækker et fravalg for forbrugeren, fordi denne option simpelt hen ikke forventes at ville blive benyttet. Sidstnævnte hænger uden tvivl sammen med, at forbrugerne i stort omgang ikke er klar over, at de bliver sporet.

Sikkert under indtryk af, at reklamebranchen er en af de brancher, der booster hurtigst efter finanskrisen og under indtryk af at for restriktive privacy-regler kan hæmme amerikanske virksomheders vækst og innovation, har FTC i følge en rapport fra 2009 godkendt en løsning baseret på en branchekodeks med en form for fremtrædende online advarsel og opt-out-valg til forbrugeren som tilstrækkelig indtil videre.

Det er ikke til at sige hvordan de europæiske regler på dette punkt i sidste ende vil blive, men mon ikke databeskyttelsen for den europæiske forbruger vil blive styrket og bedre i forhold til det amerikanske regelsæt. Når det er sagt, synes en almengyldig, obligatorisk og ufleksibel tilvalgsregel efter min opfattelse næppe at være gennemførlig simpelt hen fordi den vil være teknisk umulig at implementere og retshåndhæve effektivt. Meget kunne imidlertid tale for at det regelsæt for krav til tilvalg/fravalg, som den canadiske privacy kommissær generelt  har fastsat, er et udmærket udgangspunkt for et europæisk reglement, der vil kunne bestå af  dels retlige minimumskrav og dels selvregulerende brancheadfærdskodekser samt en forbrugermærkningsordning og anvendelse af privatlivsfremmende teknologier, tilpasset specielt til internettet.

Det er min klare opfattelse, at det i det lange løb vil tjene den seriøse del af reklamebranchen og internetvirksomhederne, herunder sociale netværkstjenester som Facebook, bedst at medvirke til at respektere privatsfæren og garantere forbrugeren en sikker og tryg oplevelse ved at gå på internettet og at anerkende en åben og ærlig kommunikation/introduktion af branchegodkendte privacyikoner over for potentielle kunder og brugere i stedet for at forsøge at “manipulere sig til” et salg af varer og tjenesteydelser, for nu at sige det lige ud.

Et andet emne, som synes at være i alles interesse er ens regler for databeskyttelse i hele EU. Mange forskellige fortolkninger af eksisterende lovgivning på tværs af EU-landene er til skade for det indre marked og hæmmer udviklingen af cloud computing-tjenester, hvor personoplysninger krydser nationale grænser.

At der er behov for et samlet regulatorisk rammeværk for privacy og databeskyttelse i Europa, der fastsætter klare regler for ansvar og forpligtelser, har i gennem længere tid været efterlyst af især globale virksomheder. Senest har Microsofts koncernchef Steve Ballmer fremsat bemærkninger herom under en rundbordssamtale ved Government Leaders Forum, en event sponsoreret af Microsoft og som fandt sted i London 4.11. 2010.

Sidst men ikke mindst er det værd at fremhæve strategimålsætningen med hensyn til en ny udformning af logningsdirektivet som den danske logningsbekendtgørelse hviler på. Det synes nærliggende at antage at persondatabeskyttelsen vil blive styrket med hensyn til f.eks. hvor og hvordan teledata opbevares, samtidig med at der sker en større EU-harmonisering, herunder hvor længe teledata skal opbevares.

Link til pressemeddelelsen her.

Reklamer

Øget pres på EUs logningsdirektiv


Borgerettighedsgrupper herunder European Digital Rights (EDRi) opfordrer EU til at ophæve det såkaldte logningsdirektiv. Såfremt direktivet ikke bliver ophævet kræves det, at der introduceres en opt-out ret, så det overlades de enkelte EU-lande, hvorvidt man vil forlange opbevaring af datakommunikationen.  

I en redegørelse offentliggjort 1.12. 2009 fremhæves det, at direktivet har resulteret i mindre frihed den enkelte borger med en konstant trussel om, at personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet, kan sælges, mistes eller på anden måde forårsage skade, så vel som højere priser for telekommunikation og mindre konkurrence.

I en klage mod direktivet til EF-Domstolen, som Irland indgav allerede i 2006, påpeges det, at mange EU-lande i første omgang ikke forlangt datalogning og at “intet spørgsmål vedrørende det indre marked kan begrunde et pålæg til en medlemsstat med et krav om, at teleoperatørerne skal opbevare data (…), så længe en sådan forpligtigelse ikke allerede eksisterede i henhold til lovgivningen i denne stat “.

I flere medlemsstater har domstole afgjort eller er ved at afgøre sager indgivet af borgere og teleoperatører med påstand om, at en vilkårlig indsamling af kommunikationsdata krænker privatlivets fred. Forfatningsdomstolen i Rumænien og Bulgarien har allerede fastslået, at datalogning er forfatningsstridig. Den tyske forfatningsdomstol vil i indeværende måned tage stilling til en klage indgivet af 34.000 borgere. En anden sag er under behandling i Irland, mens en ansøgning til forfatningsdomstolen i Tjekkiet er under udarbejdelse.

Endvidere hedder det i redegørelsen: “I en skelsættende afgørelse truffet sidste år, fastslår den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den britiske database for DNA og fingeraftryk er ulovlig og statuerer, ”at de omfattende og vilkårlige beføjelser for opbevaring (…) udgør et uforholdsmæssigt indgreb i “privacy og kan ikke betragtes som nødvendigt i et demokratisk samfund. “. ”Det samme er tilfældet med den omfattende og vilkårlige indsamling af personlige kontaktoplysninger, bevægelser via mobiltelefonen og brug af internettet” udtaler juridisk ekspert Patrick Breyer. “Anonymitet er uundværlig for et væld af aktiviteter i en demokratisk stat. At underkaste alle borgere for en konstant registrering af hvem de er i kontakt med, truer med at underminere eller endog ødelægge demokratiet, til trods for angiveligt at forsvare det. Kommissionen skal sætte en stopper for denne Big Brother lov nu.”

 “EDRi og dets medlemmer har i årevis kæmpet imod dette direktiv med påstand om, at en sådan datalogning er farlig og krænkende. Meryem Marzouki (EDRi) minder om, at kommunikationsdata er langt mere en bare logning af hvem vi kontakter og hvornår. Teledata kan bruges til at danne sig et billede af en persons relationer og endnu vigtigere et billede af en persons aktivitet og hensigt. Med den stigende anvendelse af omfattende nationale databaser, og de aktuelle planer henimod interoperabilitet på EU-plan og fuld adgang til politimæssige formål, baner logningsdirektivet vejen for yderligere udvidelser af et formål, hvor data oprindeligt er indsamlet til strik opfyldelse af en given service, bliver brugt til overvågning og social kontrol af borgerne. Det er ikke acceptabelt i et demokratisk samfund, og bør slutte nu.”

Link til pressemeddelelsen her

Om en stigende østrigsk modstand mod logningsdirektivet kan henvises til følgende link (på tysk). Endvidere henledes opmærksomheden på en nylig udtalelse fra  The Irish Council for Civil Liberties om den tilsvarende irske logningsbekendtgørelse. 

Også i Danmark er der rejst stigende kritik af logningsdirektivet og den i Danmark udstedte logningsbekendtgørelse. På det seneste har Restsikkerhedsfonden sat fokus på den digitale overvågning i forbindelse med en afholdt konference 25. 11. 2009.  Jeg har også selv til Computerworld udtalt om en revision af bekendtgørelsen under den præmis, at bekendtgørelsen ikke vil blive afskaffet.  

Med statsminister Lars Løkke Rasmussens nylige erklæring til bl.a. Retssikkerhedsfonden om, at se nærmere på reglernes anvendelse og de praktiske erfaringer, er der grund til at være optimistisk. At foruddiskontere en evaluering er måske utidigt, men det vil nok være for meget at håbe på at bekendtgørelsen kan afskaffes med det første, da den er udstedt i henhold til et EU direktiv. Derimod er der god grund til at forvente som et minimum, at styrke retssikkerheden i forbindelse med en i løbet af 2010 forventet overordnet revision af  af hele den danske antiterrorlovgivning, som gennemført ved opstramninger i diverse love i 2001 og 2006.