“Privacy by Design” to become even more important globally


Privacy-bloggen: You have been acknowledged as being one of the first in the world who recognized  the potential importance of technology to protect privacy and personal data and you have, as early as  in the mid-1990s, presented the Privacy by Design concept. What is this concept about, and what impact do you reckon it will have in the future?

Ann Cavoukian: At the heart of Privacy by Design (PbD) is the tenet that individuals have the right to control their own personal information. Much more than a theoretical concept, Privacy by Design is a real-life solution that proactively embeds privacy into technologies, business practices and networked infrastructure at the outset to ensure that privacy is the default condition. Of course, building in privacy at the start is not always possible, which is why my Office recently introduced Privacy by ReDesign to implement PbD into already existing and legacy systems.

Regarding its future impact — the possibilities are limitless as technologies are forever changing. In this growing world of online social media, mobile devices, big data and of course cloud computing, privacy is paramount. But we must change our thinking from a zero-sum paradigm to positive-sum. This means that privacy is not sacrificed at the expense of other business interests, such as security. You can, and must, have both. Our interests are diverse — among other things, we want to socialize on the Internet, build a more sustainable electrical grid, utilize and share health records and more. We can do all of these things and still have privacy, but only if we prioritize it as a requirement for both new and existing technologies, infrastructures and business practices. Our need for privacy has not disappeared. On the contrary, privacy is an essential dimension of the human condition and it will continue to be well into the future.

Privacy-bloggen: We are living  in a globalizing world driven by digitization. As the Internet knows no national boundaries, it seems reasonable to assert that there is a need for a global privacy regime. But is it possible, with the cultural and legal differences that exist, and is the way forward more likely to create a set of universal privacy principles that comply with the demands from consumers, businesses and governments?

Ann Cavoukian: Privacy is a fundamental right that knows no borders. Privacy by Design is a solution for everyone – consumers, businesses and governments. Last year, a landmark resolution was unanimously passed by global Data Protection Authorities to make Privacy by Design an international standard. This endorsement marks a sea change in how the international community will go about preserving privacy. Of course, my work does not end with this accomplishment. For over 20 years, as the Information and Privacy Commissioner of Ontario, Canada, I have partnered with stalwarts such as IBM, Intel, and Nokia to advance Privacy by Design. Together, we have fostered innovation and accomplished groundbreaking work in many fields, including biometrics, the Smart Grid and even Targeted Advertising. Forging new relationships to advance Privacy by Design is not a hard sell. After all, Privacy by Design makes sense for everyone — especially businesses. Not only is it cheaper to build in privacy before a breach occurs, it is also a compelling way to win the trust of clients and build your brand.

Privacy-bloggen: Considering that legal responses often lag behind market and technology innovation, would you agree that self-regulation is an adequate and timely instrument to meet privacy and data protection challenges including citizen engagement and empowerment as a prerequisite for sustainable solutions?

Ann Cavoukian: To preserve privacy and adequately protect data, you need both self-regulation as well as regulatory oversight. However, with the rapidly changing pace of technology, it is difficult for legislation to keep up, which is why Privacy by Design is important. PbD is flexible and can be utilized by organizations from a small local business to a large government body. Regarding privacy protection, it is simply ‘good business’ for companies to be proactive and stay ahead of existing legislation. Strong privacy practices form the basis of a virtuous cycle that establishes trust of the brand in the minds of consumers, which leads to greater loyalty, ultimately driving competitive advantage.

The exponential growth of information and communications technology has benefited us in many ways, such as fostering citizen engagement and the empowerment of individual and collective voices.  In my role as a Commissioner, overseeing both access and privacy, this information explosion has spurred a wide variety of challenges. Recently, I have been particularly concerned at the lack of understanding between the concepts and purposes of Big Data and Open Data. Simply stated, Big Data describes the ever-increasing massive amounts of information that organizations have, and continue to collect — much of which is personally identifiable information. On the other hand, Open Data rests on the idea that certain types of non-personal information such as maps, medical research etc., should be freely available to unrestricted use by everyone. Open Data encourages civic participation and redefines the importance of freedom of information legislation across the globe. As the Big Data movement continues to grow and evolve, it is well worth holding onto the fact that privacy remains fundamental to our freedom.

*

Dr. Ann Cavoukian,  since 1997  the Canadian Province of Ontario’s Information and Privacy Commissioner, is recognized as one of the leading privacy experts in the world.

The post is the English edition of the post on Privacy-bloggen.

 

Er “retten til at blive glemt” det nye privacy mantra ?


I forbindelse med den igangværende revision af EU´s persondatadirektiv, der har udviklet sig til en lidt langstrakt affære, er der allerede kommet en række udmeldinger fra EU-Kommissionen, der indikerer en række stramninger af det fremtidige direktiv.

Således har Viviane Reding, EU’s kommissær for retlige anliggender, på en nylig afholdt konference i Brussels med en henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder slået fast, at EU-borgerens privacy-rettigheder skal bygge på fire piller:

  1. “retten til at blive glemt”
  2. “gennemsigtighed”
  3. “privacy som standardinstilling”
  4. “beskyttelse uanset hvor data er placeret”

Det er princippet om “retten til at blive glemt” (the “Right To Be Forgotten”), som der vil blive set lidt nærmere på her. For god ordens skyld skal det understreges at princippet  ikke udelukkende er møntet på persondata, som defineret i persondatadirektivet og som allerede statuerer en lang række rettigheder til beskyttelse af enkeltpersoners personlige oplysninger.

Retten til at blive glemt er oprindelig en fransk idè, og kan konstrueres på to måder. Den ene har sammenhæng med, at der i fransk lov er et forbud mod ubestemt lagring af persondata, således at den dataansvarlige skal fastsætte en datalagringsperiode, der er forenelig med formålet. Retten til at blive glemt relaterer sig til de yderst sjældne tilfælde, hvor det er nødvendigt at slette persondata. Den anden betydning vedrører retten til berigtigelse og indsigelse. Disse to rettigheder pålægger den dataansvarlige at slette data i de tilfælde, hvor de er ukorrekte, forældede eller hvor dataindsamling slet og ret er forbudt. Det er således ud fra den oprindelige forståelse af begrebet en misforståelse, at man til hver en tid kan kræve, at den dataansvarlige skal slette vedkommendes persondata.

Disse rettigheder følger dog  allerede af den danske persondatalov, herunder at den registrerede til hver en tid  kan tilbagekalde sit samtykke (§ 38), men det vil bero på en konkret vurdering, om oplysningerne skal slettes eller blot blokeres.

Men her går Viviane Reding et skridt videre med en præcisering af, at EU-borgeren ikke alene skal have en mulighed for, men en ret til at tilbagekalde et tidligere givet samtykke til databehandling. Bevisbyrden for at opbevaring af persondata er nødvendig, skal ligge hos den dataansvarlige. Redings talsmand Matthew Newman udtaler endda, “at der ikke må være den mindste flig af information tilbage på en server et eller andet sted. Det er dine data og de bør være væk for evigt.” { “there shouldn’t even be a ghost of your data left in some server somewhere. It’s your data and it should be gone for good.”} Neelie Kroes, EU-kommissær for den digital dagsorden har endvidere i en tale sidste år nuanceret begrebet ved at fremhæve, at det ikke kun er et spørgsmål om at slette data. “Ligesom i det virkelige liv kan man ikke gå ud fra, at der ikke eksisterer optegnelser over ens tidligere aktiviteter. Det der betyder noget er, at disse data uigenkaldeligt anonymiseres, før der gøres brug af dem.”

Ønsket om at blive glemt korresponderer med det synspunkt, at den digitale historik, som vi skaber online, både med vilje og nogle gange uforvarende, skal have lov til at forsvinde gennem en proces, der kaldes for datanedbrydning. Om sidstnævnte princip kan henvises til Data Degradation: Making Private Data Less Sensitive Over Time. Der vil være tale om en betragtelig mængde af elektroniske spor, som man aflægger på kryds og tværs på internettet.

Det er højst tvivlsomt om retten til at blive glemt vil blive en international standard og dermed et slagkraftigt princip uden videre. Eksempelvis garanterer som bekendt Den amerikanske forfatning ikke direkte privatlivets fred, selvom den amerikanske højesteret imidlertid i en række domme har slået fast, at andre garantier implicit sikrer privacy, som dog i visse tilfælde begrænses af den forfatningssikrede ytringsfrihed i First Amendment. Konceptet om “frihed til at observere” processer og data hyldes i udpræget grad ligesom det er en gængs amerikansk opfattelse, at “persondata er magt” og opfattes som en decideret vare (intellektuel rettighed).

I skærende modsætning hertil vil en europæisk debat om beskyttelse af privacy tage udgangspunkt i et menneskerettighedsmæssigt perspektiv, hvilket jeg personligt bifalder fuldt ud. Man kan ikke tale om kommerciel ejendomsret i forbindelse med privacy, fordi privacy er knyttet til det at være et menneske som sådan. Denne ret kan ikke fraviges eller overføres til andre (enten kommercielt eller af andre grunde). Man kan også udtrykke det således, at menneskerettighederne udgør og opretholder en persons personlige integritet og at privacy er en ret (værdi), som man bliver nødt til at beskytte, fordi privacy styrker tillid og tryghed blandt mennesker. Som udgangspunkt ejer man derfor selv sine personlige data. Om ejerskab og ophavsret til persondata kan i øvrigt henvises til Hvem “ejer” dine data?

Med dette tankesæt på plads giver det mening med princippet om retten til at blive glemt. Der er behov for at give forbrugeren flere universelle online-rettigheder og retten til at blive glemt er et perspektivrigt almengyldigt privacy by design-princip, såfremt det får retsvirkning i både den private som offentlige sektor. Men før dette princip kan realiseres er der imidlertid behov for at præcisere begrebet. I den forbindelse kan det overvejes at gøre princippet flerstrenget ved bl.a. at inkorporere det franske koncept. Endvidere er det væsentligt at gøre retten til at blive glemt operationelt som en såkaldt privatlivsfremmende teknologi i tilknytning til passende modeller for retshåndhævelse. Når data er lagt ud i offentlig domæne vi det være teknisk meget vanskeligt effektivt at indfange, eftersom data kan være tilgængelig på adskillige servere verden over. Dette problem synes at blive aktualiseret i yderligere grad i forbindelse med cloud computing, hvor det kan frygtes, at formidling og overlapning af personlige oplysninger vil medføre, at man aldrig rigtig kan være sikker på, at en udrensning vil hindre at data alligevel dukker op før eller siden. Hertil kommer, at princippets globale rækkevidde og dermed dets egentlige nyskabende værdi forudsætter en international implementering også uden for EU og det har efter alt at dømme lange udsigter.

Danmark bør gå i front med CSR-innovation i menneskerettigheder


Danmark og CSR

I Forsk2015 kataloget (maj 2008), der identificerer og prioriterer Danmarks strategiske forskningstemaer, fremhæves virksomhedernes evne til at innovere som en central udfordring og at en strategisk forskningsindsats skal tilvejebringe et forbedret videngrundlag for virksomhedsledere, medarbejdere og politikere omkring den måde, hvorpå innovationsprocesser ledes, organiseres og fremmes bedst muligt. Målet er at bringe Danmark op blandt de mest innovative lande i verden.

Regeringen har i sin handlingsplan for virksomheders samfundsansvar (maj 2008) sat sig et visionært mål om, at udbrede forretningsdrevet samfundsansvar blandt både store og mindre virksomheder.

Om forretningsdrevet samfundsansvar foreslår regeringen for eksempel, at virksomhederne kan udvikle nye produkter eller ydelser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension.

I forbindelse med et af de fire indsatsområder i handlingsplanen om udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar vil regeringen bl.a. øge rådgivningen om innovation og samfundsansvar til små og mellemstore virksomheder i de regionale væksthuse.

I tilknytning til denne aktivitet har Center for Samfundsansvar netop stået i spidsen for et nordisk projekt om CSR-drevet innovation, der har til formål at støtte en innovationsproces, der med udgangspunkt i sociale eller miljømæssige hensyn bidrager til udvikling af en service eller et produkt, der er økonomisk rentabelt samtidigt med, at det gavner medarbejdere, miljø eller samfund på nye måder.

Endvidere har Europa-kommissionen med den “Europæiske Alliance for CSR” til hensigt at medvirke til at få de europæiske virksomheder til at acceptere Corporate Social Responsibility og at øge støtten til og anerkendelsen af CSR som et bidrag til en overordnet bæredygtig udvikling og til Europæisk vækst og beskæftigelse. Alliancens medlem- mer har bl.a. identificeret et prioritetsområde baseret på samfundsmæssige behov, at fremme innovation inden for bæredygtig teknologi, produkter og services samt at skabe innovation på miljøområdet med specifikt fokus på at integrere den miljømæssige nyttevirkning og energibesparelser i produkt- og service udviklingsprocessen.

Danmark og IKT

Det fremgår ligeledes af FORSK2015 kataloget, at visionen er, at Danmark i 2015 er ledende inden for udvikling af nye innovative IKT-baserede produkter og services samtidig med, at samfundets behov og den generelle IKT udvikling i højere grad sammentænkes. En central passage i kataloget er følgende: ” Der vil i en række sammenhænge også være behov for at indtænke emner som sikkerhed, pålidelighed, tryghed og privacy i forskningen.”

I 2008 rangerer FN’s E-Government Survey Danmark blandt de øverste to lande i offentlig e-parathed kun overgået af USA. Endvidere er Danmark placeret blandt de fem første lande på globalt plan i indeks om e-parathed (EIU 2008). Hertil kommer, at  EIU World Investment Prospects anser Danmark for at have det mest erhvervsvenlige miljø i perioden 2007-2011.

Europa-Kommissionens Digital Competitiveness Report (august 2009) viser, at Danmark er blandt de bedste nationer for de fleste i2010 indikatorer og er en klar frontløber i udviklingen af informations-samfundet. Med en handlingsplan for grøn IT lanceret i 2008, er Danmark også i front med hensyn til miljøvenlig anvendelse af IKT.

Selvom Danmark på det seneste på visse punkter har mistet lidt af sin førerposition, så vidner tal som disse om, at Danmark er en verdensklasse IKT-klynge, og at regionen besidder et enormt forretningspotentiale for internationale IKT-aktører. Danmark har en stor koncentration af virksomheder, der arbejder inden for IKT-området, og den største IKT-klynge i Danmark er placeret i det Storkøbenhavnske område og spænder over den sydlige del af Sverige.

Denne grænseoverskridende IKT klynge har en arbejdsstyrke på 100.000 IKT-medarbejdere og fungerer som en fremragende indgang til den skandinaviske IKT-industri.

Danmark og CSR-IKT innovation

En virksomheds samfundsansvar drejer sig også om at respektere og fremme de grundlæggende menneskerettigheder. 6 af FN´s 10 principper for samfundsansvar for virksomheder (Global Compact) fremhæver, at virksomheder bør støtte og respektere internationalt erklærede menneskerettigheder; samt sikre, at den ikke medvirker til krænkelser.

Imidlertid er der ikke den store fokus på at udvikle nye produkter eller serviceydelser, der indeholder en menneskeretlig dimension. CSR-innovation og design i menneskerettigheder kan på samme måde som et  miljømæssigt engagement være knyttet til en virksomheds forretning og forretningsmodel, til processer og teknologier og til bestemte produkter og services med henblik på at fremme en udvikling af de grundlæggende menneskerettigheder.

Som udgangspunkt vil der kunne opnås en særlig synergieffekt ved at fokusere på  menneskerettigheder, som har en særlig betydning for IKT området, såsom informations- og ytringsfriheden, retten til at deltage i teknologisk udvikling samt retten til privatlivets fred.

CSR-innovation og design i menneskerettigheder (eller CSR-innovation and design in human rights) vil ikke alene kunne være rettet mod løsning af bestemte menneskerettighedsmæssige problemer båret af et samfundsmæssigt hensyn men også være specifikt markedsorienteret. Et paradigmeskift med forretningsmodeller, teknologier, samarbejdsmodeller, idéskabelse og iværksætteri i et menneskeret-tighedsmæssigt perspektiv vil befordre en ny almengyldig og fundamental tilgang til ansvarlig innovation.

Den ekspansive udvikling af overvågningsteknologier som f.eks. RFID, biometri, GPS, CCTV, MEMS, smart ID-kort osv. især efter 11/9, har samtidig medført ny og spændende forskning og udvikling i privacy enhancing technologies (PET). Disse PET løsninger er et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet, Business casen viser, at der kan designes teknologier til beskyttelse af privatlivets fred, som jo er en basal menneskeret (Menneskerettigheds-erklæringens artikel 12).

CSR innovation og design i menneskerettigheder skal være med til at udvikle nye teknologier ( f.eks. ambient intelligence i sammenhæng med embedded system design), videnskoncepter og videnskompetencer. Mange relevante nøgleteknologier eksisterer allerede, men skal videreudvikles og forfines til specifikke formål i en ny kontekst (teknologisk konvergens) i sammenhæng med udvikling af nye forbrugerorienterede markedsmekanismer. CSR innovation and design in human rights er ikke kun en ny trendy public relation idé, men et helhedsorienteret, nytænkende og skelsættende koncept med en forretningsmæssig forankring, som skal bidrage til at eliminere den tilsyneladende dikotomi mellem profit og etiske principper ved at gøre investeringer i human rights profitable i både snæver og bredere forstand.

Danmark er verdens mest innovative land med hensyn til virksomheders samfundsansvar (CSR) også kaldet samfundsansvarlig virksomhedsinnovation eller CSI. Der er mange gode grunde til at fastholde og udbygge denne førerposition ved at udnytte etablerede ressourcer, kompetencer og synergieffekter til at satse på det hidtil ret oversete aspekt af CSR, der synes at have et signifikant globalt potentiale. Om brugerdreven innovation og demokratisk teknologiudvikling, der ligger i forlængelse af CSR, henvises til et blogindlæg om biometri.

Forskellige initiativer med en række aktører vil derfor blive undersøgt i den kommende tid.  Eventuelt interesserede er velkommen til at rette henvendelse til Dansk Privacy netværk´s sekretariat.

EU-ekspertrapport anbefaler en grundlæggende tilgang til databeskyttelse


Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed har netop offentliggjort en ekspert-rapport der på ny understreger, at en revision af EU´s persondatadirektiv skal leve op kravene i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes forfatninger. Det fremhæves i rapportens resumé, at persondatadirektivets principper, bestemmelser og kriterier er en del af de grundlæggende menneskerettigheder, og at de har bestået sin prøve, selvom de i visse henseender har et behov for at blive styrket.

Rapporten fremhæver også det i den løbende debat tidligere fremførte argument, at persondatadirektivet til trods herfor  ikke har været tilstrækkelig implementeret og håndhævet og det er den teknologiske udvikling, der er årsag hertil,omend visse nye teknologier kan medvirke til en bedre gennemførelse af direktivet.

Eksperterne mener, at databeskyttelseslovgivningen i EU derfor fortsat bør være baseret på principperne i direktivet og at implementeringen af disse bredt formulerede standarder skal præciseres, hvorimod der ikke er behov for en egentlig revision. Tværtimod udtrykker rapporten, “at direktivet reflekterer europæiske og nationale standarder for forfatnings- og menneskerettigheder, som der er et tvingende behov for at få genbekræftet”. Herefter opstilles en række anbefalinger som følger:

  • Databeskyttelsesprincipperne bør umiddelbart udstrækkes til alle områder, som før har været omfattet af de forskellige EU søjler, herunder søjle 3 aktiviteter [kriminalitetsbekæmpelse]
  • Standardindstillingerne for sociale netværkstjenester bør være privacyvenlige
  • Klarere regler for hvad der er gældende lovgivning for virksomheder inden for og uden for EU/EEA
  • Mere harmonisering baseret på fortolkninger og formulering af “best practice” af WP29 i konsultation med EU-Kommisisonen
  • Mere samarbejde med ikke-EU-lande
  •  Behov for at sikre en langt større overensstemmelse med eksisterende lovgivning ved hjælp af PIA´s, privacy audits eller privacy seals
  • Behov for at styrke individets rettigheder og retshåndhævelsesmidler (muligvis sammen med eller gennem relevante  NGO´ere) og
  • Behov for at videreudvikle supplerende og alternative foranstaltninger (og samtidig forstå indbyggede begrænsninger og praktiske restriktioner for sådanne foranstaltninger) på baggrund af realistiske og tekniske undersøgelser

Hovedbidragene til rapporten er forfattet af  Dr. Ian Brown, University College London og professor Douwe Korff, London Metropolitan University. Specielle ekspertbidrag er bl.a. professor Chris Hoofnagle, University of California og professor Peter Blume fra Københavns Universitet.  Professor Ross Anderson, University of Cambridge og privacy strategist Caspar Bowden, Microsoft har blandt andre fungeret som rådgivere.

Rapporten er et vægtigt stykke arbejde, hvis anbefalinger er i harmoni med tidligere bidrag fra andre eksperter og som efter min personlige opfattelse fuldt ud kan tiltrædes.  Rapportens perspektivering i relation til de europæiske forfatnings- og menneskerettigheder er god og væsentlig.

Af rapportens mange interessante temaer og vurderinger vil jeg alene knytte nogle yderligere kommentarer til teknologiaspektet, netop fordi rapportens forfattere fremhæver, at   spørgsmålet om datasikkerhed også hænger sammen med spørgsmålet om de såkaldte privacy enhancing technologies (privatlivsfremmende teknologier). Disse databeskyttelsesværktøjer bør klart være en lovmæssig integreret del af  defaults for opsætning af parametre til internet brug.

Rapporten fremhæver eksempelvis, at det franske datatilsyn, CNIL i lang tid har anbefalet indførelsen af privacy enhancing technologies og har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Ifølge fransk lovgivning har CNIL nu mulighed for at fremkomme med en udtalelse om en bestemt PET-løsning overholder gældende lov og yder reel beskyttelse. På denne måde kan CNIL “blåstemple” bestemte produkter (eller tilbageholde en sådan godkendelse).

Det er en udmærket ide at overveje nedsættelsen af et særligt organ af databeskyttelsesmyndigheder i EU/EEA (European Economic Area) i tæt samarbejde med artikel 29- arbejdsgruppen og EU-Kommissionen vedrørende spørgsmål om European Privacy Seal, europæiske adfærdskodeks og de såkaldte Binding Corporate Rules (BCR). ekspertholdet har her ladet sig inspirere af den praksis der har udviklet sig i den tyske delstat Schleswig-Holstein, hvor det anerkendte Unabhängiges Landeszentrum für Datenschutz (ULD) er koordinator på EuroPriSe Project  (The European Privacy Seal). Der er endnu ikke blevet certificeret eksperter (teknisk/juridisk) fra Danmark.

Rapportens undersøgelse af de potentielle fordele og begrænsninger og konstateringen af det manglende markedsgennembrud for PETs er yderst relevant. Løsningsforslagene er et centralt punkt i rapporten. Jeg er helt enig i, at yderligere lovgivning, f.eks. et krav om notifikation og straf ved databrud [der foreløbig er på vej i EU gældende for telekommunikationsbranchen], helt sikkert vil medvirke til at gøre det økonomisk attraktivt at beskytte privacy. Ligeledes er det sund fornuft at fremme PETs i forbindelse med offentlige udbudskrav, udstedelse af privacy-certificeringer (privacy seals) samt indførelsen af en regel om, at bevisbyrden for databeskyttelse placeres hos den, der bedst er i stand til at sikre databeskyttelsen i stedet for at sende regningen videre til forbrugeren.

Desuden vil jeg gerne fremhæve, at standardiseringsarbejdet indenfor privacy forceres og udbygges. For så vidt angår en lov om notifikation ved databrud er det min personlige opfattelse, at en sådan regel skal være obligatorisk for alle ( virksomheder, organisationer og myndigheder) og at man bør vægte notifikationspligten højere end de pønale hensyn.  En kombination af nye lovkrav, selv- eller medregulering og supplerende mekanismer synes at være vejen frem.

Det står efterhånden klart, at det danske datatilsyn bør have tilført yderligere ressourcer og teknisk ekspertise til en mere aktiv rolle. I den forbindelse har jeg selv ved flere lejligheder foreslået et nærmere samarbejde mellem en række aktører og Datatilsynet, præcis som ekspertrapporten plæderer for (på linje med Rand-rapporten fra sidste år).  På dette sted giver det også mening på ny at opfordre relevante private organisationer og erhvervslivet til aktivt at arbejde for udbredelsen af diverse adfærdskodeks, som persondataloven åbner mulighed for.

Download den endelige rapport her. Som bilag til rapporten er udfærdiget 2 arbejdsdokumenter, henholdsvis  The challenges to European data protection laws and principles og  Data protection laws in the EU: The difficulties in meeting the challenges posed by global social and technical developments. Rapporten omfatter også en række landestudier, herunder af Danmark, som professor Blume har stået for.  Der findes også et sammendrag af rapporten.

Ny amerikansk forskning: Unge er lige så bekymrede for privacy som ældre


To nylige amerikanske forskningsrapporter viser samstemmende, at der ikke er belæg for påstanden om, at unge ikke bekymrer sig om privacy.

Den ene rapport, How different are young adults from older Adults when it comes to information privacy attitudes & policies?, er udarbejdet af  University of California, Berkeley og University of Pennsylvania. Den anden, Youth, Privacy and Reputation, er udgivet af  The Berkman Center for Internet & Society, Harvard University. 

Konklusionen i den første rapport er, “at især de unge voksne (i alderen 18-24) ikke er ligeglade med deres privacy. De indsamlede data viser, at der er mere der samler end der skiller de ældre unge og de ældre med hensyn til emner om privacy”. Forfatterne udlægger det som, “at unge voksne amerikanere har et ønske om øget beskyttelse af privatlivets fred selv når de deltager i en online verden, der er optimeret til at frigive personlige oplysninger.” For fuldstændighedens skyld bemærkes, at ungegruppen, som rapporten har analyseret, ikke uden videre kan betragtes som én homogen gruppe, fordi der mangler huller i den empiriske forskning. 

“Derfor bør den offentlige debat ikke starte med en påstand om,  at unge voksne er ligeglade med privacy og at der derfor ikke er behov for retsregulering og andre sikkerhedsforanstaltninger. Man bør i stedet erkende, at de nuværende forretningsmodeller sammen med andre faktorer til tider tilskynder de unge voksne til at udlevere personlige oplysninger for at opleve social integration selv om de i deres mest rationelle øjeblikke burde handle efter mere konservative normer.

Uddannelse kan være nyttig. Selv om der findes mange uddannelsesprogrammer om internettet for unge voksne, så er fokus for disse programmer mere på den personlige sikkerhed i forhold til online-svindlere og cybermobning med ringe vægt på informationssikkerhed og privacy.

Unge voksnes viden om privacy lovgivning er sikkert forskellig fra ældre voksnes. De er mere tilbøjelige til at tro , at loven beskytter dem både online og offline. Denne mangel på viden i et fristende miljø, snarere end en arrogant og manglende bekymring for privacy, kan være en vigtig årsag til, at et stort antal af de unge voksne engagerer sig på en ubekymret måde i den digitale verden.

Men uddannelse alene er formentlig ikke nok til at de unge voksne opnår en højere grad af forståelse for privacy. Der er højst sandsynligt behov for forskellige former for hjælp fra flere sider af samfundet, herunder måske lovgivning, med henblik på at håndtere de komplekse online strømninger, der står i modsætning til de unge voksnes bedste privacy instinkter.”

Fra rapporten kan det specifikt fremhæves, at “med vigtige undtagelser er en stor procentdel af de unge voksne i harmoni med ældre amerikanere, når det drejer sig om bekymring omkring online privacy…”. Endvidere fremgår det,  at et stort flertal af unge voksne vil nægte at give oplysninger til en virksomhed i de tilfælde, hvor de føler, at det er for personligt eller ikke nødvendigt samt at enhver, først skal få en tilladelse, før han eller hun kan uploade et billede af den pågældende, selv hvis det er taget i det offentlige rum. Det fremgår også, at de unge voksne mener, at der bør være en lov, der giver brugeren ret til at kende alle de personhenførbare oplysninger, der bliver indsamlet om den pågældende og at der bør være en lov, der forpligter websitet til at slette alle de  personrelaterede oplysninger, som er gemt om hans person hos operatøren.

I et efter min opfattelse vigtigt afsnit i den anden forskningsrapport fra The Berkman Center for Internet & Society  om at understøtte de unges adfærd, fremhæves betydningen af forskellige koncepter af privacy. Der peges på, “at studier gentagne gange har vist, at privacy og anonymitet ikke er synonymt med mange unge mennesker.I stedet for at betragte det offentlige og den private rum, som to skarpt adskilt verdener, viser børn og teenagere en mere nuanceret og finmasket forståelse af informationsformidling og kontrol.”

Endvidere fremhæves det, at “voksne ofte forvirres af, at mange unge ikke anser internettet som et offentligt rum. MySpace og Facebook opfattes som private sociale rum, hvor de unge kan engagere sig i personlig chat, sladre, “hænge ud”, flirte, dele hemmeligheder og foretage alle de andre sociale aktiviteter, som de gør, når de er offline med deres jævnaldrende. Omfanget af online-netværks integration børns og teensgers sociale liv er ofte undervurderet. Et fravalg eller at forblive anonym online kan være en social katastrofe for børn, når deres referencegrupper bruger IM, Facebook, MySpace, Xbox Live, YouTube osv. Venskaber starter og slutter ved hjælp af internettets kommunikationsteknologier, og udlevering af personlige oplysninger er en måde at skabe tillid på mellem jævnaldrende.”

Rapportens forfattere nævner herefter behovet for at tage ansvar. Især at voksne har et ansvar for at anerkende deres egne roller i at krænke børn og unges privacy. Endvidere fremdrages det, at der helt sikkert er en rolle for mere privacy uddannelse for unge mennesker.  Som det også er diskuteret i denne rapport, er der ikke meget der tyder på, at teenagere er ligeglade med privacy og endda endnu mindre dokumentation for, at de ikke forstår, hvordan internettet fungerer. Derfor vil “en tilgang til uddannelse, der bygger på at overdrive risici være ineffektiv og sandsynligvis gøre mere skade end gavn”. Vigtigst af alt skal en forståelse af de unges normer være omfattende, før der gennemføres et striks regelsæt.

Forfatterne anbefaler også udvikling af mere privacy-venlige interfaces og kontrolmekanismer (også kaldet privacy enhancing technologies), “fordi privacy i den digitale tidsalder ikke reguleres ved lov eller på baggrund af et informeret brugervalg, men som Lawrence Lessig så berømt har bemærket ved hjælp af computerkoder.”

Til slut diskutterer rapporten fordele og ulemper ved de såkaldte default-settings.

Fra konklusionen i forskningsrapporten kan det fremhæves, at ” unge er stærkt overvåget i hjemmet, i skolen, og i offentlig-heden af en række forskellige overvågningsteknologier. Børn og unge ønsker private sfærer for socialisering, udforskning og eksperimentering væk fra voksne øjne. At lægge personlige oplysninger på nettet  er en måde for de unge til dels, at udtrykke sig selv på, dels at være i kontakt med jævnaldrende samt at øge ens popularitet og forbindelse med venner og grupper af jævnaldrene. I forlængelse heraf ønsker de unge mennesker, at være i stand til at begrænse oplysningerne online på i en nuanceret og differentieret måde.

Populær litteratur (og en del forskning) omfatter beskrivelser af de unge, online teknologier og privacy, der ikke afspejler realiteterne i de fleste børns og teenagers liv. Men dette giver rige muligheder for fremtidig forskning på dette område. Selv om der i rapporten henvises til flere kvalitative og etnografiske studier af unges privacy-praksis og holdninger, er der behov for mere forskningsarbejde på dette område for fuldt ud at forstå ligheder og forskelle i denne aldersgruppe, især inden for selve aldersgrupperne, på tværs af socioøkonomiske klasser, mellem kønnene osv.

I en kommentar til rapporterne er det indledningsvis vigtigt at påpege, at der er tale om amerikansk og tildels europæisk (engelsksproget) forskning, der delvis samler op på hidtil udført forskning. Men desuagtet kan jeg ikke se, hvorfor mange analyser og pointer ikke også vil kunne bruges i en  dansk kontekst. Først og fremmest er det interessant at fastslå, at den tilsyneladende almindelig anerkendte bebrejdelse af  de unge, som at de er ligeglade med pricvacy ikke holder. Der er nu evidens for, at i alt fald de unge i alderen 18-24 år i ligeså høj grad som de ældre er interesseret i privacy, men at det samtidig kan slås fast, at  de opfører sig mere skødesløst online, fordi de tror, at loven giver dem mere beskyttelse end den faktisk gør. Konklusionen synes klart at være i modstrid med Facebook grundlægger Mark Zuckerberg´s udtalelse tidligere på året om, at privacy ikke længere er en “social norm”.

Begge rapporter lægger op til yderligere forskning med henblik på afdækning af brugeradfærd og udvikling af nye brugervenlige og privacybeskyttende teknologier og det kan der kun varmt støttes op om. En væsentlig pointe, som fremhæves i en af rapporterne, er at anlægge et ungeperspektiv for forskningen og ikke betragte de unges online adfærd som eksotisk med anvendelse af en “generationsskifte”-retorik  som forfladiger og overser de unges oplevelser i forskellige sammenhænge. Ligeledes er det værd at have for øje, at idéen om to forskellige sfærer, en “offentlig” og en “privat” på mange måder er en forældet tankegang i forhold til nutidens unge.

Mindsettet om en mere brugerorienteret innovation er i pagt med demokratisk teknologiudvikling, som i en globaliseret verden er vigtigere en nogensinde.  Problemstillingen er eksempelvis taget op i et blogindlæg om biometri og demokrati.

The European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) underlines human rights and privacy


European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) has released its final findings a 323 page report on aspects of European Research and Innovation to enhancing the security of European citizens.

From a human rights and privacy perspective the reports main statements and recommendations raises hope for a new sustainable agenda of immense impact on European and global security. These aspects are pointed out several places in the report. For instance with this message (on page 12):

“Protecting the EU’s population and infrastructure must resonate with good governance, common economic sense, and respect for fundamental rights and Europe’s cultural values. For ESRIF, gaining a competitive advantage and leadership position in the global security market for Europe must reflect European values.”

And further on page 21: ” Surveillance is increasingly a central element of security management and takes place through a number of means, from closed circuit television to various biometric tools. As these tools are developed, the impact on European values of the relation between surveillance and civil and human rights, the place of new technologies in society role, their role in security crises and their consequences for the individual remain poorly understood. Future research and innovation should carefully assess these societal questions and their links with Europe’s security”.

In the public debate security and privacy is often characterized as a zero-sum trade off in the sense that any gain by one side is offset by an equal loss on the other side. But this is not necessarily true for tradeoffs between privacy and security and the report challenges this presumable dicthomy. In this connection I would like to highlight this passage:

“A primary task of ESRIF is to develop criteria and guidelines for security technologies and measures in line with human rights in general and with the protection of privacy. Security technologies that are consistent with and enhance privacy should allow the security industry to develop widely acceptable security products. Integrating privacy in the design of new security technologies and systems will be a competitive advantage for the European security industry. It should be possible to implement them in such a way that in the future more security does not imply a loss of privacy.”

Further it is stated that ESRIF advocates implementation of a ‘privacy by design’ data protection approach that should be part of an information system’s architecture from the start. “To ensure real effectiveness, this privacy-by-design” protection should combine general privacy controls, a separation of data of different streams, privacy management systems, and effective ‘anonymisation’ of personal data. Research in these areas must be pursued to ensure that effective solutions are available as soon as possible” (page 31).

ESRIF also have as a key message “the promotion of a security by design approach in any newly developed complex system or product, ensuring that security is addressed at the point of conception, as it has been the case for safety by design”.

This could be considered as a new research and innovation challenge embedding from scratch both privacy and security instruments being of equal importance and necessity in the process from concept and design to system development and operation. Maybe it would call for a new term to clarify this research and innovation approach ? For instance: “privacy and security integration by design” ?

From the report I would also like to mention the key message that “education and scenario-based training contribute significantly to the overall acknowledgement and recognition that security is a common responsibility of all stakeholders, especially, policymakers, regulators and citizens.” In a recent  post  I have pinpointed the importance of education and learning in regard to privacy and data protection due to the same reasons.

I have also given special attention to the reports statements about biometrics in a post (in Danish) on the blog of Danish Biometrics appreciating in particular the message that ” The EU Commission itself has classified biometrics as a privacy enhancing technology and it is understood that the Commission would wish biometric technologies to be developed more towards the preservation of users’ privacy”.

I highly recommend reading the report which can be downloaded here.

Read the preliminary reaction of the EU Commission to the ESRIF final report here.

Biometri er noget du har


biometrisktemplate

Det fremføres ofte i debatten, at biometri er offentlig tilgængelig information. Vi aflægger vore fingeraftryk alle vegne (på ølglas, dørhåndtag osv.) og vore ansigter afbildes på fotos, der lægges på internettet endda uden at vi selv ved af det.

Men denne uafvendelige kendsgerning udelukker ikke, at biometriske kendetegn er og bliver unikke. De er bare ikke hemmelige. Udfordringen for leverandørernes forskning- og udviklingsafdelinger består i, at gøre dem hemmelige. Og hvorfor det ? Fordi en kompromitteret biometri ikke kan erstattes. Du kan ganske vist designe et biometrisk system med substituering af op til ni fingre og en iris (alle dine fingeraftryk er forskellige og selv din venstre iris er forskellig fra din højre). Men en forfalsket biometri er tabt for altid.

Det er også en kendt sag, at især fingeraftryksbiometri kan hackes eller spoofes. Hvorledes dette kan lade sig gøre har den tyske Chaos Computer Club bl.a. givet tips om i en videosekvens. For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid anføres, at disse angreb ofte gennemføres i laboratorier, på baggrund af en forud indhøstet indgående viden om det biometriske system og hvor positive tests ofte først lykkes efter mange forsøg. Men selv om det i den virkelige verden vil være endog meget svært at gennemføre en hacking, så udelukker det dog ikke, at det principielt er muligt.

Derfor tages disse eksempler alvorligt og er faktisk med til løbende at forbedre teknologien. Hidtil er dette sket ved at raffinere sensorerne (f.eks. med anvendelse af multispektral billedanalyse), at fusionere flere forskellige biometriske modaliteter (f.eks. fingeraftryk og iris), at supplere med PIN-koder mm.

Når det er sagt, så hersker der heller ikke nogen tvivl om, at passwords (eller noget du ved) og smartcards alene eller i kombination heller ikke giver sikker autentificering, eftersom de enten kan glemmes eller tabes og ydermere ikke effektivt kan bindes til en person, hvorved systemet ikke kan differentiere mellem en legitim bruger og angriber.

Når nu biometri ikke er hemmelig,hvorfor så ikke dels kryptere disse data og derudover benytte biometri som en krypteringsnøgle ? At kryptere den biometriske template i en database kan lade sig gøre på sædvanlig vis og vil forbedre systemets security, men spørgsmålet om privacy er uløst, i de tilfælde hvor kontrollen med krypteringsnøglerne og dermed af de biometriske data er hos ejeren af en centraldatabase (i modsætning til en lokaldatabase). Det andet spørgsmål kan imidlertid ikke umiddelbart lade sig gøre, fordi de biometriske data (templates) er forskellige af natur. Hvert nyt realtime fingeraftryk er forskelligt og konventionel kryptering tolererer ikke en eneste bitfejl. Derfor koncentrerer nyere forskning sig i stedet for at udvikle metoder til at binde en krypteringsnøgle til de biometriske data, således at nøglen hele tiden kan regenereres.

Forskningen kaldes for biometrisk kryptering og defineres som en proces, der på en sikker måde binder (ikke indlejrer) en PIN eller en krypteringsnøgle til biometrisk data, så hverken nøglen eller de biometriske data kan udledes fra den gemte template. Nøglen kan kun dekrypteres med den registrerede persons realtime biometriske data, f.eks. et fingeraftryk. Hermed kan man dekryptere en PIN, et password eller en alfanumerisk streng for adskillige applikationer.

Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på de forskellige modeller for biometrisk kryptering i denne omgang, men temaet vil blive taget op ved en senere lejlighed. Nogle hovedprincipper kan dog anføres:

• brug af biometriske eksemplarer (f.eks. friske fingeraftryk) og biometriske templates anvendes kun for at danne samt verificere bestemte pseudo-identiteter (som ikke må indeholde biometriske data) og det biometriske eksemplar så vel som den biometriske template må ikke gemmes overhovedet.
• undgå at biometriske data eller andre data kan benyttes til at udlede en bestemt persons identitet
• undgå at biometriske data eller andre data kan bruges til at linke personer (data-subjekter) på tværs af databaser (function creep)
• begrænse processen af persondata til et absolut minimum
• slette det biometriske eksemplar og den biometriske template (rodidentitet) så hurtigt som muligt efter processen, såfremt disse ikke er nødvendige til brug for processens formål
• udelukke rekonstruktion af det biometriske eksemplar fra den biometriske template (uden reverse engineering)
• gøre brug af lokal database samt verifikationsfunktion og gemme persondata på en device under kontrol af data-subjektet (match-on-card eller system-on-card)
• undgå at nogen yderligere persondata er direkte linket til de biometriske data (til brug for den midlertidige proces), såfremt dette ikke er nødvendigt for processens formål
• informere brugeren (datasubjektet) om systemets formål, funktion og proces
• såfremt det kræves, at enhver bestemt pseudoidentitet genereres fra et nyt (frisk) biometrisk eksemplar med henblik på at øge gennemsigtighed
• generering af forskellige pseudoidentiteter, som til enhver tid kan tilbagekaldes af datasubjektet, til forskellige applikationer

Lad os forestille os et scenarie med brug af en biometrisk krypteringsløsning i forbindelse med eksempelvis receptudskrivning.

1. Patienten (datasubjektet) besøger sin læge, der skriver en recept. Recepten sendes til patientens indbakke på den landsdækkende receptserver.
2. Derhjemme, bruger patienten sin personlige computer til at få adgang til receptserveren. Via en sikker forbindelse, autentificerer receptserveren sig overfor patientens smartcard, og som ved denne autentificering ved, hvilken indbakke, der skal åbnes. I indbakken er gemt de yderligere data, der kræves for at udføre hybridverifikationen. Patientens realtime biometriske data bruges sammen med de supplerende oplysninger til at oprette en midlertidig pseudo-identitet (PI1*). Denne bliver herefter sendt til den centrale applikation og sammenlignes med en tidligere (ved registreringen) gemt pseudo-identitet (PI1). Eftersom der er en match får patienten adgang.
3. Herefter finder patienten den pågældende recept i indbakken og tildeler apoteket adgang til den. Dette sker ved at etablere et link mellem recepten og den pseudo-identitet, som patienten gør brug af på apoteket.
4. På apoteket bruger patienten sit personlige smart card i forbindelse med apotekets terminal ( indstiks- eller berøringsfri læser). Terminalen autentificerer sig selv og får adgang til sin indbakke på patientens smartcard, hvor yderligere data til brug for verifikationsprocessen er gemt. Ved at bruge patientens realtime biometriske data (via en scanner på f.eks. selve patientens smartcard) sammen med de supplerende oplysninger, kreeres en midlertidig pseudo-identitet (PI2*), der sammenlignes med den oprindelige (PI2), der er gemt på patientens smartcard ved registreringen. Apoteket’s system sammenligner de to pseudo-identiteter, og eftersom der er et match, kan systemet nu bruge pseudo-identiteten til at søge efter linkede recepter.
5. Den recept, der er linket til patientens ”apotek-pseudo-identitet” bliver fundet og patienten kan få sin medicin. Apoteket opdaterer recepten med bemærkning om hvilken medicin der er blevet udleveret.

Biometrisk kryptering kan således både sikre security og privacy. Sådan som de biometriske data indgår i processen ved kun at blive anvendt ved registreringen af en person, hvorefter de transformeres til pseudoidentiteter, kan man faktisk ikke mere definere biometri som “noget du er”, men mere som “noget du har”, nemlig unikke pseudoidentiteter.

Det komplette koncept kan i øvrigt også indeholde “noget du ved” (hybridverifikation), hvorefter der sker en effektiv integration af alle hidtil kendte autentifiseringsmetoder. Man kan med rette tale om den højeste grad af en privacy enhancing technology-løsning.

Biometrisk kryptering bør være en obligatorisk feature for et fremtidigt dansk borgerservicekort.

På Danish Biometrics blog i undermenuen biometrisk kryptering kan man finde yderligere information om biometrisk kryptering.

EU´s databeskyttelsesdirektiv bør opdateres


randlogo eulogo

The Rand Corporation, en uafhængig privat non profit organisation, har for nylig med The Information Commissioner’s Office (det engelske datatilsyn) som sponsor udarbejdet en rapport med titlen ”Review of the European Data Protection Directive”.

Der gøres opmærksom på i indledningen , at rapporten ikke nødvendigvis reflekterer The Information Commissioner’s Office holdninger. The Information Commissioner’s Office har spurgt et tværfagligt internationalt forsknings team, heriblandt repræsentanter for EU Kommissionen, under ledelse af Rand Europe om, at gennemgå styrker og svagheder ved EU´s databeskyttelsesdirektiv 95/46/EC (herefter benævnt ”direktivet”) og foreslå veje til forbedringer.

Direktivet kan betragtes som et unikt lovbestemt instrument til at understøtte udøvelsen af retten til privacy og regler for persondatabeskyttelse. Dets principper bliver mange steder anset som gyldne regler eller som en reference model for persondatabeskyttelse i Europa og andre dele af verden.

Selvom direktivets fleksibilitet hjælper med til at det kan være up to date, så bliver direktivets effektivitet undermineret af kompleksiteten af de kulturelle og nationale forskelle, som den skal omfatte. I de 13 år siden direktivet har været i kraft, er der sket dramatiske ændringer i verden i den måde persondata er tilgængelige, behandles og anvendes. På samme tid er offentligheden i høj grad blevet opmærksom på potentialet for at deres persondata kan blive misbrugt.

Rapporten konkluderer helt overordnet, at eftersom vi bevæger os hen imod et globalt internet samfund, vil direktivet, som det ser ud i dag, ikke være tilstrækkelig i længden. Mens direktivets vidt anerkendte principper vil forblive som et nyttigt front-end, bør de understøttes af en skadebaseret back-end for at kunne hamle op med de internationale datastrømme og globaliseringsudfordringen. Det er dog også almindelig anerkendt, at de nuværende ordninger stadig har nytteværdi. En hel del kan opnås ved en bedre implementering af de nuværende regler, for eksempel ved at skabe enighed om fortolkningen af en række centrale begreber og ved at ændre vægtningen i forbindelse med fortolkningen af andre.

Som det fremgår af rapporten, anses det for den værste løsning (for de fleste eksperter) at opgive direktivet i sin nuværende form, eftersom den har tjent og fortsat tjener som et incitament til at tage databeskyttelse alvorligt. Individets privacy påvirkes af en række overlappende drivers, herunder behovet for at behandle personlig information af sociale og økonomiske grunde, teknologisk udvikling og trends som internettets popularitet og globalisering. Udbredelsen af e-commerce og e-government er centreret på personlige oplysninger. Personer er ofte villige til eller kan overtales til at videregive persondata i forventning om at modtage økonomiske eller sociale fordele. Offentlige og private organisationer er glade for at give disse fordele, men for at kunne gøre det, skal de have tilladelse til lovligt at indsamle, overføre og behandle informationen. Personer er også begyndt at indsamle, forvalte og bruge persondata på tilsvarende måde, f.eks. via sociale netværkssites.

De interviews som er blevet gennemført i forbindelse med denne undersøgelse illustrerer, at forskelle i gennemførelsen af direktivet har været resultatet af et kompleks interplay af faktorer, herunder juridisk arvegods, kulturelle og historiske normer samt personlige og institutionelle karakteristika hos myndighederne.

Udfordringer

I en kontekst af en hastig teknologisk udvikling og globalisering, er et sæt af karakteristiske udfordringer blevet identificeret:

• Definere privacy – hvornår indvirker behandling af persondata på privacy og hvornår gør den det ikke; og hvor stærkt skal sammenhængen være mellem regler om databeskyttelse og privacy beskyttelse ?
• Risiko analyse – kan vi forudse hvor stor risikoen er ved at overlade personlige oplysninger til en myndighed eller organisation ?
• Individets rettigheder i relation til almenvellet – under hvilke omstændigheder vil privacy være underordnet samfundets behov, når man tager i betragtning den fundamentale betydning af privacy beskyttelse for udvikling af et demokratisk samfund som sådant ?
• Transparens – persondata er overalt, især online, og kan på grund af den teknologiske udvikling som ambient intelligence og cloud computing blive overordentlig vanskelig at spore og kontrollere. Hvordan kan vi være sikre på hvordan og hvor de bliver brugt ?
• Give valgmuligheder – mange services tilbydes kun såfremt tilstrækkelig persondata frigives, men såfremt vigtige services nægtes, når vi er uvillige til at supplere disse data, har vi så et reelt valg ?
• Ansvarstildeling (accountability) –hvem holdes i sidste ende ansvarlig og hvor går vi hen for at få oprejsning ?

Styrker og svagheder

Undersøgelsen identificerer en række styrker og svagheder i forbindelse med direktivet. De væsentligste styrker er:

• Direktivet tjener som reference model for good practice.
• Direktivet harmoniserer principper for databeskyttelse og muliggør til en vis grad et internt marked for persondata.
• Det princip-baserede framework tillader fleksibilitet.
• Direktivet er teknologi neutral.
• Direktivet har forbedret awareness om bekymringen for databeskyttelse.

De væsentligste svagheder er:

• Forbindelsen mellem konceptet for persondata og reelle privacy risici er uklar.
• Midlerne der sigter på at skabe gennemsigtighed af databehandlingen ved hjælp af bedre information og notifikation er inkonsekvent og ineffektiv.
• Reglerne for data eksport og overførsel til 3. land er forældet.
• Redskaberne for overførsel af data til 3. lande er besværlige.
• De enkelte Datatilsyn´s rolle i forbindelse med ansvarstildeling og håndhævelse er inkonsekvent.
• Definition af myndigheder/organisationer, som er involveret i behandling og forvaltning af persondata er overforenklet og statisk.
• Der er andre mindre svagheder som har sammenhæng med vanskeligheder i den praktiske gennemførelse.

Anbefalinger

Rapportens team af eksperter har formuleret et sæt af praktiske rekommandationer med henblik på at få det meste ud af den gældende lovgivning samtidig med at foreslå en fremtidssikret reguleret arkitektur.

• Medlemslande, der faciliteres af EU Kommissionen, har behov for at enes om en effektiv fortolkning, implementering og håndhævelse af direktivet, herunder at opfordre til en risiko-baseret tilgang, med ikke-notifikation som den generelle regel snarere end undtagelsen, for at sikre at bindende virksomhedsregler (Binding Corporate Rules) lettere kan finde anvendelse for at legitimere data overførsel til 3. Lande, forbedre ansvarstildeling og hjælpe med til at databehandling lever op til krav om gennemsigtighed. EU Kommissionen bør forbedre effektiviteten af reglen om tilstrækkelighed ( af beskyttelsesniveaet for personoplysninger) samt facillitere brugen af alternativer som f.eks. aftaleklausuler og Binding Corporate Rules.
• Direktivet bør eksplicit inkluderes i listen over love som skal revideres i henhold til the Better Regulation agenda.
• Artikel 29 arbejdsgruppen bør arbejde frem mod at præcisere privacy normer og standarder, rollen for ”privacy-by-design” for nye teknologier og forretningsmodeller som støtter compliance.
The London Initiative bør udvikle en almengyldig strategi for håndhævelse til brug for uafhængige tilsynsmyndigheder ved hjælp af en ikke-bindende samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding).
• Artikel 29 arbejdsgruppen bør udvide kontakten til repræsentanter for erhvervslivet, civilsamfundet og NGO´er.
• Datatilsyn med rådgivning fra den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), bør opmuntres til at udvikle mere tilgængelige privacy policies, f.eks. sammenlignelig med modellen for Creative Commons for ophavsret og licenser.
• Medlemslande bør arbejde sammen med forbrugerorganisationer med henblik på at indføre et system af lokale repræsentanter med henblik på at hjælpe personer med at udøve deres rettigheder samt medvirke til at aflaste datatilsynsmyndgheden.

Med henblik på at gøre europæisk governance arkitektur levedygtig i lyset af international data flows, anbefaler rapporten også, at den kommende 2009  Consultation overvejer en alternativ model, som er baseret på følgende:

1.   Definere  high level formål
2.   Definere globale ensartede privacy principper (“General Principles”) baseret på velkendte eksisterende instrumenter for databeskyttelse som f. eks.    i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Europarådets konvention nr. 108;
3.   Implementere værktøjer og instrumenter for at gennemføre disse, og
4.   Forudsigelige, effektive retshåndhævelsesmidler for at sikre ansvarsplacering, såfremt resultaterne ikke opnås eller principperne ikke respekteres.

Det vil indebære en revision af direktivet med henblik på at blive et instrument, som klart beskriver:

1.   Udbytte ud fra interessenters forventninger:

o Individer – at opretholde en klar og effektiv beskyttelse når som helst persondata bliver behandlet, herunder med hensyn til ansvarspligt for den dataansvarlige og hermed bidrage til beskyttelsen af privacy. At have et valg til at udøve signifikant kontrol over ens egne persondata, herunder at dele persondata med en betroet 3. Part, eller at kunne tilbageholde disse, men at være opmærksom på de implikationer dette har  i nutidens informationssamfund.
o Offentlige og private organisationer – at være i stand til at gore brug af persondata samt udlede en økonomisk eller samfundsmæssig værdi, så længe det sker i overensstemmelse med “General Principles”, især ved at databehandle i henhold til de fastsatte formål, samt sikre legitimitet for den pågældende aktivitet i medfør af de opstillede regler og at de vil blive draget til ansvar, såfremt reglerne ikke følges.
o Datatilsyn – at handle uafhængigt, rimeligt og fornuftigt i forhold til den offentlige og private sektor. Om nødvendigt at gøre brug af retshåndhævelse for at udvikle god praksis og for at sikre erstatning ved forvoldt skade.

2.   Ensartede globale principper for privacy beskyttelse:

o Legitimitet – definere hvornår behandling af persondata er acceptabel.
o Formålsbegrænsning – sikre at persondata  kun behandles i den udstrækning det er nødvendigt for at opfylde de formål, de er blevet indsamlet til. Yderligere brug forudsætter datasubjektets samtykke.
o Security og fortrolighed – et specifikt krav om at den registeransvarlige tager passende tekniske og organisatoriske forholdsregler.
o Transparens – at passende niveauer af gennemsigtighed sikres for datasubjektet.
o Medvirken af datasubjektet – sikre sig at datasubjektet kan udøve sine rettigheder effektivt.
o Ansvarspligt –  at de som behandler persondata bliver gjort ansvarlige for deres handlinger i henhold til de fastlagte  retsvirkninger.

For at sikre at de fastlagte principper gennemføres fordrer det iværksættelsen af en lang række initiativer, som f.eks.:

o Udarbejdelse af privacy policies
o Offentliggørelse af privacy statements og notifikationer
o Udnævnelse af privacy ansvarlige
o Udarbejdelse af adfærdskodeks (Codes of Conduct)
o Udarbejdelse af Corporate  Governance
o Privacy rapportering af virksomheder og myndigheder
o Udarbejdelse af standarder
o Udarbejde en privacy mærkningsordning
o Udarbejde privacy konsekvensanalyser (privacy impact assessments)
o Udvikle privacy teknologier (privacy by design)
o Gennemføre målrettede informationskampagner

For at understøtte disse virkemidler er en effektiv retshåndhævelse nødvendig, herunder at indgå strategiske partnerskaber mellem datatilsyn og forbrugerorganisationer, især i lande med en stærk forbrugerkultur. Datatilsynets rolle vil herefter ændres henimod en mindre fokus på proces og formalia check, men i stedet sigter mod en mere effektiv retshåndhævelse og for at sikre ansvarlighed.

Ifølge rapporten viser den gennemførte forskning tydeligt, at privacy beskyttelsens succes eller fiasko i første række ikke afhænger af lovteksten, men om dem som skal håndhæve loven har de rette virkemidler.

Kommentarer

Rapportens ideer giver føde til eftertanke og en interaktiv debat mellem det politiske system, industrien og eksperter om hvordan man kan forbedre databeskyttelsen i Europa er altid nødvendig.

Det har længe været på tale at databeskyttelsesdirektivet trænger til et serviceeftersyn. Meget er sket siden 1995 og især efter 11. september 2001. Den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer hele tiden behovet for en effektiv databeskyttelse og privacy. Online sociale netværk, online forbrugeradfærdsdata, genetisk forskning er nogle af de emner som trænger til en mere specifik data- og privacy-beskyttelse samt europæisk for ikke at sige global harmonisering. Jeg er helt enig i betragtningen om, at databeskyttelsen bør være mere integreret med privacy og at disse begreber bør defineres klarere.

Rapporten foreslår en række spændende initiativer med henblik på at fremme databeskyttelsen i Europa og jeg hilser debatten velkommen også i Danmark. Persondataloven, som bygger på direktivet, er på mange måder en god lov, men mange af de ideer, der lanceres i rapporten, kan givetvis være med til at finjustere loven.  Det bør dog ikke være usagt, at Datatilsynet under alle omstændigheder har behov for flere ressourcer, herunder IKT ekspertise,  for at kunne leve op til sine forpligtelser.

Lad mig i den sammenhæng anbefale forslaget om, at Datatilsynet indgår strategiske samarbejdsaftaler med diverse organisationer, f.eks. branche- og interesseorganisationer, Forbrugerrådet m.fl.

Som kick-off for en konstruktiv dialog og for at stimulere debatten kunne man forestille sig, at Datatilsynet arrangerer en workshop for organisationer, myndigheder, eksperter osv.

I persondataloven er  den dataansvarlige defineret som “Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger.” (§ 3, nr. 4).  Ligeledes fremgår det af loven, at hvis en fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller ethvert andet organ behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne, betegnes denne ”databehandler” (jf. § 3, nr. 5). Efter min opfattelse bør enhver organisation af en vis størrelse udpege en såkaldt persondataansvarlig person, fordi ansvaret hermed gøres mere tydeligt og mere forståeligt ved at det bliver personificeret. Både den dataansvarlige så vel som databehandleren bør have pligt til at gennemgå en certificeret uddannelse  i databeskyttelse og privacy. Til sammenligning kan anføres, at flere europæiske lande har en uddannelse som Data Protection Officer, der er en beskyttet titel.  Uddannelsen kunne meget vel indgå i et videre meritforløb med eksempelvis informationssikkerhed, menneskerettigheder mm. herunder på bachelor/master niveau.

Regeringen har en vision om, at

Vi skal være et førende vidensamfund
Vi skal være et førende iværksættersamfund
Vi skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund og
Vi skal skabe uddannelser i verdensklasse

Denne ambitiøse vision skal vi selvfølgelig også have os for øje, når det drejer sig om databeskyttelse og privacy.

Download hele rapporten her.

ENISA risikoanalyserapport: “At være diabetiker i 2011”


enisa-logo  enisa-pilot

ENISA – European Network and Information Security Agency har udviklet et omfattende analyseværktøj til identificering og vurdering af kommende og fremtidige risici, som er scenarie baseret og som består af bestemte faser til formulering og analysering af scenario, mobilisering af den nødvendige ekspertise (HR) med henblik på vurdering og analyse af disse scenario og for at forbedre ledelsens evne til at indsamle og distribuere  evalueret information (f. eks. scenarie beskrivelser, trusler, svagheder, værdier, virkninger, risici osv.)

ENISA har haft til hensigt at validere risici i forbindelse med netværk og informationssikkerhed indenfor de næste 3 år og da temaet er relativt nyt har EU agenturet etableret et såkaldt EFR Stakeholder Forum af særlige fageksperter på området, herunder fra branchen, forskningsverdenen og regeringsembedsværket.

Rapporten, der offentliggøres i dag, repræsenterer resultatet af den pilot om kvalitativ risikovurdering, som er blevet gennemført og koordineret af ENISA teamet i 2008 vedrørende et specifikt scenarie om fjernmonitorering og –behandling  i sundhedssektoren (telemedicin). 

Piloten er gennemført med henblik på at teste og tilvejebringe ”proof-of-concept” af det analyseværktøj, om er udviklet.

EU Kommissionen har udarbejdet en e-health aktionsplan i 2004 og i juli 2008 en rekommandation om grænseoverskridende interoperabilitet for EPJ systemer, så læger kan få adgang til vital information om patienter fra andre medlemslande som er under deres behandling. E-health influerer som applikation og kommunikationsteknologi alle funktioner indenfor sundhedssektoren, som repræsenterer en større og større andel af EU landenes budgetter. E-health kan være med til at begrænse omkostninger og øge produktiviteten og samtidig mindske fejlbehandling. Ikke desto mindre er e-health stadig kontroversiel og en af de største udfordringer for en implementering er at overbevise offentligheden om, at de elektroniske patientjournaler er sikre og at kun autoriseret personale kan få adgang til patientdata. På denne baggrund har det været relevant at vælge et scenario med relation til e-health.

Piloten har to formål:

1. at identificere kommende og fremtidige risici mht fjernmonotorering
2. at få feedback på analyseværktøjet med henblik på ajourføring og forbedring

Det blev besluttet at identificere alle væsentlige it komponenter på højt eller strategisk niveau og gruppere disse i generiske kategorier. Som tillæg til rapporten er udarbejdet en skabelon for scenariets applikationer.

Rapporten begynder med en samtale mellem Ralph som går ind for et e-health system og Fred, som er opponent ogm er baseret på den forberedte skabelon for scenariets applikationer og giver et kort overblik over de risici og udfordringer, som er identificeret i forbindelse med implementeringen af programmer for fjermonotorering og fjernbehandling. De næste to sektioner præsenterer de væsentligste risici, som er identificeret i forbindelse med piloten og de konkrete værdier. Til slut konkluderer rapporten med et kort overblik over den anvendte metodologi, dvs. værktøjet med henblik på at identificere og analysere de pågældende risici. De to bilag omhandler skabelonen for scenariets applikationer samt rapporten om risikovurderingen udarbejdet af eksperter fra Logica Ebios.

I den gengivne samtale rejses relevante spørgsmål som f.eks.:

1. hvem skal have adgang til den elektroniske patientjournal ?
2. den uundgåelige risiko for ændring af data (snigende mission, snigende funktion, utilsigtet brug)
3. informationsbaseret patientakcept er et minefelt i sig selv   
4. at give patienten ret til at vælge hvem der skal have adgang er problemfyldt
5. at fæste lid til at personer kan sikre præcise data er en ufuldstændig strategi. At udvikle en algoritme, som kan checke nøjagtigheden er en god ide, men som en sikker løsning dog højst tvivlsom. 
6. ethvert system lider under risikoen for ydre påvirkninger
7. overinformation er ingen garanti imod systemfejl. At teste de værste scenarie er ikke det samme som at være i stand til at håndtere dem
8. risikoen for interessekonflikter
9. fjernmonitorering og -behandling ved brug af speciel teknologi, som f.eks. en vest med biosensorer, er teoretisk en god ide, men der bør også tages højde for omkostninger for patienten
10. fjernmonitorering og -behandling kan ikke eliminere alle risici. Patienten skal også yde sin andel

Rapporten oplister herefter mere specifikt de identificerede risici og hændelser baseret på risikoniveau (høj), påvirkning samt sandsynlighed.

1. manglende compliance med lovgivning om informationsbaseret patientakcept
2. manglende compliance med lovgivning om databeskyttelse
3. databrud
4. ændring eller utilsigtet brug af data
5. patienten kan blive kompromitteret
6. udstyret kan blive beskadiget
7. systemet kan lide under funktionsfejl eller være udsat for sammenbrud
8. tyveri
9. utilstrækkelig tilgængelighed af den medicinske service
10. menneskelige fejl i forbindelse med nødstilfælde
11. patienten kan misforstå data.
12. det lægelige personale kan misforstå, modificere eller slette patientdata
13. patienten følger ikke instruktionerne
14. dataovervågning og profiling

Rapportens næste afsnit identificerer de værdier, som man forsøger at beskytte mod de førnævnte risici. Disse kan være både håndgribelige så vel som uhåndgribelige, ejet af både patienten (in casu Ralph) eller hans læge, hospitalet, det medicinske call center eller andre. Værdier omfatter også enhver device, teknologi, applikation, processer, data eller en hvilken som helst værdi for patienten, organisationen eller samfundet. Nogle værdier er selvfølgelig mere værdifulde end andre og de kan variere over tid og/eller i henhold til kontekst. Et glas vand synes ikke at have stor værdi for de fleste af os, men for omstrejferen i ørkenen kan den have enorm værdi. Risici kan have indflydelse på forretningsoperationer som resultat af uautoriseret offentliggørelse, modifikation eller afvisning af information samt utilgængelighed eller destruktion af information eller service. Baseret på en række diskussioner i arbejdsgruppen sigter scenariet at beskytte følgende:

• sundhed og liv
• menneskerettigheder og sociale værdier
• autonomi
• det nationale sundhedssystem
• mobilitet
• persondata
• sundhedskort
• monitoreringsudstyr
• personligt it udstyr
• data centre og call centre
• elektronisk patient journal (EPJ)
• sygejournal
• elektroniske recepter
• offentlige forskningsdata
• hospitalets it systemer
• netværk

metodologi

Figuren viser et overblik over det anvendte analyseværktøjs opbygning.

Scenariet er excellent. Det er aktuelt og præsenterer de teknologiske muligheder i det offentlige sundhedssystem, der har et unikt globalt potentiale. Det er vigtigt, at man er i stand til at udtænke modeller, som fra start indbygger robust privacy og security (“baked in”). Ved brug af intelligente risiko- og sårbarhedsanalyser vil man kunne medvirke til at sikre den tillid og tryghed for brugeren, som er nødvendig, men også en forudsætning for en hensigtsmæssig teknologik udvikling. Risikoanalyse-værktøjet vil i det hele taget kunne finde anvendelse i forbindelse med implementering og udvikling af  it-projekter af enhver art, større eller mindre, offentlige eller private. Eksempelvis vil det være en oplagt del af processen og kravene, at der udover en privacy feasibility- og konsekvensanalyse principielt indgår en omfattende kvalitativ og kvantitativ risiko- og sårbarhedsanalyse af både security og privacy, når Danmark  på et tidspunkt skal indføre et borgerservicekort.

Man vil bemærke, at det rådgivende forum var stærkt repræsenteret af privacy eksperter og formidlere. Samtlige medlemmer gav udtryk for bekymring for krænkelse af privacy og databeskyttelse, hvilket på forskellig vis er kommet til udtryk i den endelige rapport. Hermed markerer ENISA også en opprioriteret fokus på netop privatlivs- og databeskyttelse. Det er hensigten at yderligere piloter med anvendelse af analyseværktøjet vil finde sted i 2009.

Download hovedrapporten her
Download bilag 1 her
Download bilag 2 her

Læs i øvrigt interview med Barbara Daskala, ENISA Information Security Risk Management ekspert, en af hoverkræfterne bag rapporten, om dens perspektiver her

Anmeldelse: de overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller


de overvågede

Forbrugerrådet og DI (Dansk Industri) har i forbindelse med den internationale databeskyttelsesdag udgivet debatbogen ”De overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller” om den voksende registrering og overvågning af danskerne. I foromtalen understreges det, at bogens pointe ikke er et nej til digitale løsninger og ny it-teknologi, der kan være til gavn for borgerne – tværtimod – men at de offentlige systemer bør indrettes, så de respekterer privatlivets fred. I bogen giver en række it-eksperter konkrete bud på de løsninger, der allerede findes og kan anvendes, hvis myndighederne vil.

Bogen er en rigtig god ide og eftersom forfatterne er nogle af Danmarks førende IT- og privacyeksperter, så er det lødig og spændende læsning. Imidlertid er bogen på store træk meget teknologisk vinklet og vil derfor for de fleste være svært tilgængelig.   Skal privacy ”ud over rampen” skal den næste bogudgave være langt mere i almindelig øjenhøjde, herunder med opmærksomhed på børn og unge samt andre marginaliserede. Det fortjener emnet også.

Der er en flot indledning om privacybegrebets definition. Jeg er enig i betragtningen at privacyvurderingen skal ligge hos borgeren og derfor som udgangspunkt bør være subjektivt, dvs. betinget af 2 faktorer:

1. Ret til kontrol over personlige data
2. Udøvelse af denne kontrol i henhold til egne interesser og værdier

Om dette kan efterleves i praksis er dog mere end tvivlsomt, men det er et godt ideal.

At privacy er trængt efter 11. 9. 2001 er jeg også enig i og mange af argumenterne er klare og rigtige, herunder det dilemma som der er i forhold til overvågning i forbindelse med terrorbekæmpelsen og i forholdet til vort ønske om bekvemmelighed. Det er en glimrende iagttagelse, når Henning Mortensen og Erik Valeur udtaler, at ”overvågning vil derfor i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden”.

Bogen påpeger ganske rigtigt at når security og privacy eller frihedsrettigheder støder sammen, behøver det ikke nødvendigvis at være en zero sum tradeoff.  I almindelighed varetager man ikke frihedsrettigheder ved at eliminere bestemte security løsninger, men derimod ved at lade dem undergå domstolskontrol, begrænse fremtidig brug af persondata samt sikre at de udføres i en balanceret og kontrolleret måde. At undgå ineffektive security tiltag er ofte ikke blot en sejr for frihedsrettighederne, men også for security, eftersom bedre alternativer måske kan forfølges (Daniel Solove).   Der er i det hele taget behov for en mere nuanceret og fornyet diskussion på Christiansborg om terrorbekæmpelsen og menneskerettighederne, herunder privacy med henblik på en revision af de såkaldte terrorlove. En terrorkommission er foreslået af de Radikale og i Norge har der været nedsat en privacykommission, som måske kunne tages op også i Danmark. Dansk Privacy Netværk anbefaler et omfattende forskningsprogram med temaer som der er orienteret om andet steds på bloggen. Bogens forfattere efterlyser også øget forskning, hvilket kunne indgå i den politiske beslutningsproces.

Afsnittet om ”Når overvågning ta´r magten” om 4 scenarier med venstrepolitikeren Ellen Trane Nørby, Enhedslistens Rune Lund, Tv-værten Kurt Strand og analysechef Thomas Roland, af Erik Valeur er nærværende og godt skruet sammen. Også tidligere PET chef Hans Jørgen Bonnichsens bidrag ”Big Brother eller Big Mother” er tankevækkende og forståelig for mange, omend noget pessimistisk og dermed i kontrast til bogens i øvrigt konstruktive og positive tilgang til temaet.  Når vi nu taler om den kære familie, så vil jeg da ikke undlade at nævne Little Brother, der kan spille en rolle som vagthund. Big Brother dør nok ikke, men han har brug for en storebror, som holder ham i kort snor.

Et af bogens hovedteser er, at teknologien kan være med til at sikre privacy. Eksempelvis omtales krypteringsteknologier, som kan sikre anonymitet, dvs. at tillade individer at afsløre eller bevise information om dem selv til andre uden samtidig at afsløre deres fulde identitet. Stephan Engberg, en kollega der ved hvad han taler om, har nogle spændende betragtninger om dette emne med overskriften “Nøglen til fremtiden – pseudonymer og virtuelle identiteter”, herunder om biometri, idet det anerkendes at den ellers komplicerede teknologi har sin berettigelse, såfremt den designes som privacy biometrics eller krypteret biometri til specifikt brug.

Især fremhæves som overbegreb de såkaldte PET (privacy enchancing technology) løsninger. PETs defineres som et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket processing af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet (Borking 1996).  Der er ingen tvivl om, at PETs er en ganske udmærket metode til at sikre (den digitale) privacy, men det er efter min opfattelse ikke nok. I det hele taget synes jeg, at det er et af bogens mangler, at den for meget fokuserer på teknologiske løsninger. Det erkendes ikke tilstrækkeligt, at tekniske tiltag ikke kan løse alle privacyudfordringer og man har ikke nok øje for den menneskelige faktor.  Det vil være fatalt alene at sætte sin lid til teknologien. Det vil være en sovepude og lige dét som hackere og kriminelle ønsker sig.

Derfor er det en vigtig pointe, at PETs bør være en en del af et samlet økosystem der er baseret på en privacy-styrkende kultur, hvori indgår en række discipliner som f.eks. governance, policies, best practices, processer samt implementeringer (human factors baseret design).  At komme dertil forudsætter uden tvivl en holdningsændring, som dét der i længden skal sikre privacy og den opnås kun ved en løbende debat, lødige informationskampagner, aktive NGO´ere, læring samt uddannelse.

Men taler vi om teknologiløsninger, så er det værd at inddrage et yderligere værktøj, nemlig de såkaldte TETs (transparency enhancing tools) som har til hensigt at foregribe profilering (datamining) som måske kan anvendes på et bestemt data subjekt (brugeren).  TETs giver brugeren adgang til information om ikke alene hans egne persondata, men ved hjælp af et profilerings- og rapporteringsværktøj også til eksterne datakilder, som tillader en vis indsigt med dataformidlerens aktiviteter.  På denne måde vil brugeren kunne hindre profilering (counterprofiling).  I modsætning til PETs, hvor princippet om dataminimering er det bærende element, tager TETs hele det data-intensive miljø i betragtning, hvor dataindsamlingen ikke nødvendigvis er relateret til den pågældende selv.

Påstanden er, at gennemsigtighed og bevis = tillid. Intet mindre. Gennemførelsen af TETs er kontroversiel, bl.a. fordi den forudsætter viden om forretningshemmeligheder, og betinger derfor en banebrydende nytænkning af den socio-tekniske infrastruktur og forholdet mellem borgere, industrien og myndighederne. Den personlige frihed kan ikke tages for givet, men forudsætter, at borgeren har en vis awareness om hvad der findes af viden om ham og af hvem.

De overvågede anbefales som grundlag for diskussioner på arbejdspladsen eller derhjemme ved spisebordet. Den er på 124 sider og kan i PDF format downloades gratis her.

221491782