Den internationale databeskyttelsesdag 28. januar 2011


Den europæiske konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (også kaldet konvention nr. 108) blev udfærdiget 28. Januar 1981 og i øvrigt ratificeret af Danmark 6. oktober 1989.

Eftersom konventionen er en hjørnesten i europæisk databeskyttelse og privacy og forløberen for EU´s databeskyttelsesdirektiv fra 1995 markerer Europarådet hvert år siden 2007 på netop 28. januar den såkaldte databeskyttelsesdag. Formålet er at fremme databeskyttelse som en grundlæggende rettighed og at skabe større forståelse for privatlivsbeskyttelse blandt Europarådets 47 medlemslande. Udenfor Europa gennemføres dagen som Data Privacy Day, bl.a. i USA. På dagen arrangerer Europarådet i samarbejde med EU-Kommissionen i år en konference i Brussels med titlen “Everyone has the right to the protection of personal data concerning him or her” for at festligholde konventionens 30 års jubilæum. Europarådet opfordrer hvert år de enkelte medlemslande til at gennemføre passende aktiviteter på databeskyttelsesdagen.

Når Europarådet og EU forener kræfterne for at skabe større opmærksomhed om databeskyttelse og privacy, så sker det ud fra en klar erkendelse af, at der er en nøje sammmenhæng mellem at sikre de fundamentale menneskerettigheder (informationssikkerhed/privatlivsbeskyttelse) og befolkningernes velfærd og tryghed i Europa.

Når det kommer til stykket, så kerer vi os faktisk om vort privatliv og personlige oplysninger. Men er der egentlig grund til at fejre noget som helst i 2011, når man ser tilbage på de skærpede terrorlove efter 11. september 2001, logningsbekendtgørelsens ikrafttræden, indførelsen af det biometriske pas, udpræget sporing af internetvaner, udbredelsen af sociale netværk, den generelle teknologiske udvikling osv. ?

Ja, det er der bestemt efter min opfattelse. Lad mig nævne nogle dugfriske eksempler på privacystyrkende tiltag i flæng. Den danske regering finder ifølge en redegørelse i efteråret 2010 ingen anledning til en yderligere skærpelse af anti-terrorpakkerne. De nye regler om swift/udveksling af data samt passagerdata (PNR) mellem USA og EU sikrer en bedre persondatabeskyttelse. En ny dansk bekendtgørelse baseret på EU-regulering er på vej, som regulerer brug af cookies på nettet med udvidet forbrugersamtykke og bedre information. En revision af EU´s logningsdirektiv forventes at indføre en større harmonisering, herunder en ensartet opbevaringsfrist. Efter de udmeldinger der indtil nu er fremkommet, kan man se frem til, at EU´s persondatadirektiv vil blive opdateret med bl.a. klarere regler for ansvarsfordeling samt præcisering af teknologiske principper for privacy by design. For nylig har IT- og Telestyrelsen præsenteret et diskussionsoplæg til nye digitale sikkerhedsmodeller med et hidtil uset fokus på et privacydesign.

Men fremfor alt er det mit indtryk, at flere og flere virksomheder, myndigheder, organisationer, udbydere af onlinetjenester samt forskningen er blevet mere interesseret og bevidt om privatlivsbeskyttelse og udvikling af produkter og løsninger, som beskytter borgerens persondata.

Andre steder på bloggen kan man læse mere om bl.a. EU´s tilgang til persondatabekyttelse og forskellige internationale forskningsrapporter om privacy. Under ressource center findes i øvrigt vel nok Danmarks største samling af alsidig og tværfaglig information om privacy.

Den offentlige debat har uden tvivl haft sin positive indflydelse på lovgiverne og andre opinionsdannere. Man kan sagtens mene, at det slet ikke er nok og at vi stadig lever i et decideret overvågningssamfund, hvor der står meget tilbage at ønske. Fremfor alt sløses der alt for meget med personlige oplysninger overalt, så en holdningsændring er grundlæggende nødvendig. Men det er dog skridt i den rigtige retning og der er god anledning til at rose f.eks. IT- og Telestyrelsen for fremsyn og også tidligere videnskabsminister Hele Sander, som i 2006 tog initiativ til at nedsætte det såkaldte Privacy Forum. I bund og grund er det vel egentlig bedst at være optimistisk af natur.

Som en kærkommen lejlighed vil jeg gerne opfordre alle til at sætte persondata- og privatlivsbeskyttelse på dagsordenen 28. januar. Afsæt f.eks. en halv time på jeres arbejdplads, på cafeen eller derhjemme ved middagsbordet med hele familien til at diskuttere hvordan I hver især oplever den beskyttelse og behandling, der er knyttet til jeres helt personlige oplysninger i forhold til f. eks. jeres arbejdsgiver, når I handler i en butik eller køber ind online , rejser, benytter sundhedsvæsenet eller når I surfer på nettet eller bruger Facebook. Nogle spørgsmål man kan stille sig i debatten kan f.eks. være: Har jeres arbejdsgiver udarbejdet retningslinjer for brug af sociale netværk i arbejdstiden ? Er der nogen der har været udsat for identitetstyveri eller krænkelse af privatsfæren ? Snager medierne for meget i personers privatliv ? Oplever I videoovervågning som et problem eller er synspunktet om at “jeg ikke har noget at skjule” godt nok ? Skal man som bruger have effektiv kontrol med hvad man lægger ud på internettet og  mulighed for at korrigere, tilbagekalde eller slette det (retten til at blive glemt på nettet) ?

For at lave konkret branding af temadagen har Dansk Privacy Netværk fået lavet et logo som hermed stilles til fri rådighed og som kan benyttes af enhver der afvikler en relevant aktivitet eller begivenhed på databeskyttelsesdagen nu og fremover. Tjek nærmere regler for brug af logo og download logoet her.

Datatilsynet gennemfører i dagens anledning en række spændende events. For nærmere oplysning henvises til tilsynets hjemmeside. Læs også EU-Kommissionens pressemeddelse Databeskyttelsesdag: garantier for beskyttelsen af privatlivets fred.

Dansk Privacy Netværk ønsker alle en rigtig god og udbytterig databeskyttelsesdag !

Reklamer

Berlinmuren 1961-1989


berlinmuren

I dag er det 20 år siden at Berlinmuren faldt. Det verdenskendte symbol på ikke alene den kolde krig og jerntæppet, men også for en stats totale kontrol og en befolknings undertrykkelse eksisterer ikke mere.

Det er værd at holde en lille pause fra hverdagens sysler og lade tankerne om denne i grunden epokegørende begivenhed få audiens.

At tænke sig at millioner af mennesker uden større blodsudgydelser under parolen “vi er folket” med ét oplever følelsen af frihed og er del af en fælles eufori og glæde som fører med sig, at DDR, et af de mest overvågede samfund i verden, faldt i grus med en dominoeffekt for hele det daværende Østeuropa er ganske enestående. Jeg tror at mange ligesom jeg selv blev revet med af den frihedsbegejstring, som tyskerne og senere stort set alle østeuropæerne gav udtryk for i de dage og i tiden derefter.

For dem som har oplevet at blive overvåget og leve i evig utryghed vil glæden over frihed være overvældende. Vi andre, der i det meste af vores voksenliv, betragter frihed og tryghed som en selvfølgelighed, har nok svært ved virkelig at fornemme den tilstand. Det er faktisk synd. Ikke kun for selve oplevelsens skyld, men også fordi begivenheden sætter sig dybe spor i ethvert menneske.

Mange andre har dog haft den samme erfaring på befrielsesdagen 4. maj 1945 om aftenen. På ruinerne af 2. verdenskrig blev De Forenede Nationer grundlagt 24. oktober 1945 og Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget 10. december 1948. To flotte resultater af menneskets skabertrang og empati på næsten 6 års smertende og selvdestruktive handlinger.

For os alle gælder det imidlertid at minde os selv om, at frihed og menneskerettigheder, herunder privacy ikke er naturlove og derfor skal vi fejre en dag som i dag. Vi må aldrig miste idealet og synet på bolden, hvilket er så meget desto større en udfordring, når tilværelsen i et moderne samfund er uhyre kompliceret. Det er krævende at leve i et demokrati. Det forudsætter en aktiv medleven af os alle og det er jo desværre ikke tilfældet i en udstrækning, som man kunne ønske sig det. Eksemplevis viser undersøgelser, at mange føler sig som tilskuere i forhold til den teknologiske udvikling. Det kan true demokratiet.

Et samfund i balance og harmoni forudsætter engagement, information og debat. Det vi især skal være opmærksomme på er den “snigende” kontrol og overvågning og at vi som individ har kontrol og til bunds kender de informationsteknologiske muligheder og konsekvenser. At udvikle informationsteknologien,så den er enkel, gennemskuelig og i brugerens kontrol er i den sammenhæng relevante pejlemærker.

Det er et tema, som man ud fra et privacy synspunkt kunne bruge anledningen til i dag at reflektere over.

glasbygning

Verdensdag for pressefriheden


un-logo

FN har siden 1993 erklæret d. 3. maj til at være  World Press freedom Day for at øge bevidstheden om betydningen af pressefriheden og minde regeringerne om deres pligt til at respektere og værne om retten til ytringsfrihed, som nedfældet i henhold til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Selvom pressefriheden er sat på dagsordenen i dag vil jeg gerne benytte lejligheden til at knytte nogle mere generelle bemærkninger til ytringsfriheden.  For uden ytringsfriheden er der heller ikke nogen pressefrihed.

Ytringsfriheden opleves af mange som en af de mest grundlæggende om ikke den mest betydningsfulde af alle frihedsrettighederne. Selvom menneskerettighederne kan have forskellig betydning for det enkelte menneske eller en regering, så er det imidlertid væsentligt at understrege, at alle de fundamentale menneskerettigheder er tæt forbundet med hinanden og kan hverken prioriteres eller ignoreres enkeltvis. Alle er lige vigtige.

I Grundlovens § 77 står der: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Ytringsfriheden eller pressefriheden er således ikke absolut, men begrænses  bl.a. af hensyn til andres liv og frihed og i forhold til andre personers privatliv (som bekendt også en af menneskerettighederne) eller ære (injurier). Det er ikke selve grænsen for ytringsfrihed der er afgørende, men hvilken type begrænsning der er tale om.

Ytringsfriheden er i de senere år blevet gjort til selve demokratiets kendetegn, men efter min opfattelse misbruges ytringsfriheds-begrebet af mange. Det er udmærket at debattere ytringsfrihedens og andre frihedsrettigheders omfang og begrænsninger, men i bund og grund burde vi alle føle en dyb respekt for ytringsfriheden og vide hvorledes vi hver især forvalter denne dyrebare rettighed. Naturligvis skal vi have ret til at ytre os om religion og ideer, holdninger og synspunkter af enhver art, for det er jo selvklart, at det jo ikke er de “stuerene” og politisk korrekte meninger, som har behov for beskyttelse af princippet om ytringsfrihed. Men vi skal altid nøje overveje vore ytringer, når de kan blive personlige. Der er ingen grund til at krænke,ydmyge, udstille eller hade andre mennesker, fordi de har en bestemt holdning eller dyrker en bestemt religion. De lovbegrænsninger og principper der findes skaber efter min opfattelse en udmærket balance mellem i og for sig to modstridende hensyn.

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup kommer i sin omtale af begrebet urørlighedszonen og talens åbenhed på glimrende vis ind på dette: ”Men går ikke også talens åbenhed imod respekten for urørlighedszonen? Jo, det gør den, og det var ikke godt andet. Det er de modsat rettede tendenser, der holder liv i vor tilværelse og hindrer den i at stivne i forenklinger. (…) Jamen modsiger jeg ikke mig selv? Ikke mere end fænomenerne forlanger. (…) Vi er så tilbøjelige til at mene, at hvad der er modsat hinanden er uforeneligt med hinanden og søger at udrydde hinanden. Men det er langtfra altid tilfældet. Nok så ofte holder det, som er hinanden modsat, hinanden oppe. Det ene fænomen kan ikke undvære sin modsætning til det andet fænomen. Svinder modsætningen, så spændingen aflader, forfalder fænomenerne og bliver, hver for sig, til en karikatur af dem selv. Uden åbenhed bliver urørlighedszonen til tillukkethed, og vi bliver hinanden uvedkommende. (…) På tilsvarende måde går det med åbenheden. Uden respekt for urørlighedszonen bliver den til tankeløs og taktløs åbenmundethed.”  

Det er den offentlige debat som af sig selv sikrer en afbalanceret, fri, dynamisk og samtidig ansvarlig ytringsfrihed. Såfremt den der ytrer sig overskrider denne  balance, vil han selv blive udsat for at blive krænket, ydmyget, udstillet eller lagt for had af andre mennesker og han risikerer at blive retsforfulgt.

Menneskerettigheder har ikke noget med politiske eller religiøse ideer, tro eller dogmer at gøre, men om det enkelte menneske som individ uden hensyntagen til oprindelse, situation eller behov. Det vil sige, at rettighederne knytter sig til selve det at være et menneskeligt væsen. Hver evig eneste dag skal der kæmpes for disse rettigheder og når der i forbindelse med et brud bliver sat et ansigt på èt bestemt menneske, så bliver menneskerettighederne lige pludselig utrolig nærværende og betydningsfulde. Vi kan i høj grad takke medierne for deres ihærdige afdækken af krænkelser af menneskerettighederne overalt i verden.

I dag får vi lejlighed til at fejre pressefriheden og forsvare medierne fra angreb på deres uafhængighed og samtidig ære de journalister, der har mistet livet under udførelsen af deres arbejde.