“Eo Romam iterum crucifigi”


Overskriften hedder på dansk: “Jeg er på vej til Rom for at blive korsfæstet igen” og er ifølge den oldkirkelige tradition Jesus Kristus svar til apostlen Peters berømte spørgsmål: ” Quo vadis?” eller: hvor går du hen, herre?  Jesus Kristus skal ind til Rom for at blive korsfæstet igen, denne gang på Peters vegne, så Peter vender om og går tilbage til sin korsfæstelse i Neros cirkus.

Jeg tillader mig at opfordre regeringen til at stille sig selv det samme legendariske spørgsmål, efter at anti-terrorpakke I og anti-terrorpakke II blev gennemført i henholdsvis 2002 og 2006. Anledningen er, at  Justitsministeriet 9. september 2010 har offentliggjort en redegørelse om erfaringerne med denne lovgivning, der har til formål at sikre en tilstrækkelig effektiv indsats mod terrorisme. Til brug for redegørelsen har Justitsministeriet i det væsentligste indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Med det kommissorium og de deltagende høringsparter er det ikke overraskende, at redegørelsen ret ukritisk har fokus på lovenes forebyggende og efterforskningsmæssige effekt. Det er der i princippet ikke noget forkert i, men jeg er nu helt enig i den kritik, som chefjurist Jacob Mchangama, Cepos giver udtryk for i et notat 7. oktober 2010. Der er behov for en langt mere afbalanceret afvejning af de modsatrettede hensyn i forbindelse med terrorbekæmpelsen og specifikt i forhold til privatlivsbeskyttelsen.

Men det kan jo nås endnu. Regeringen kunne i øvrigt lade sig inspirere af den britiske indenrigsminister Theresa May, som i forbindelse med en revision af dele af den engelske terrorlovgivning bl.a. har inviteret den private non-profit organisation Liberty til at komme med et bidrag. Liberty´s formål er at fremme værdier som værdighed, ligebehandling og fairness for det enkelte menneske, som grundlaget for et demokratisk samfund.

Liberty´s svar med den sigende titel: From “war” to law, fremhæver i forordet, “at  det er en vital opgave for regeringen, politi og anklagemyndighed at beskytte liv og en demokratisk livsførelse og at rammeværket for de fundamentale friheds- og menneskerettigheder udgør den underliggende filosofi, der adskiller os fra tyranner og terrorister. Det er robust og tilstrækkelig fleksibelt til at modstå voldelige og ideologiske trusler og binder et forskelligartet samfund sammen og giver inspiration og modstandskraft i svære tider”.

Det skal understreges at den engelske terrorlovgivning på flere punkter er langt mere vidtrækkende end den danske, men rapporten tjener alligevel efter min opfattelse til at være en øjenåbner for de principielle overvejelser for og imod mere anti-terrorlovgivning og overvågning.

Privatlivsbeskyttelsen fremhæves flere steder i rapporten med henvisning til Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Det pointeres, at der er tale om en “kvalificeret og balanceret” ret, men enhver indgriben bør være nødvendig, proportional og i henhold til lov. Rapporten nævner eksempelvis, at adgang til kommunikationsdata, der tilsyneladende opleves som en af de mindst intruderende overvågningsmetoder, imidlertid  kan have en alvorlig indvirkning på privatlivsbeskyttelsen, fordi det er muligt at opbygge et detaljeret billede af et menneskes aktiviteter, livsstil og referencer.

Om logningsbekendtgørelsen, der som bekendt pålægger teleudbydere at registrere og opbevare oplysninger om tele- og internetdata (dog ikke pakkedata), er der tidligere blevet fremsat europæisk og dansk kritik, herunder fra Retssikkerhedsfonden.

Det kan forekomme en smule overraskende at Justitsministeriet ikke i højere grad i sin redegørelse har inddraget den kommende revision af EU-persondatadirektivet samt den skærpelse af privacy, som for tiden er genstand for overvejelser i EU-Kommissionen og hvor netop  Lissabontraktaten nu giver EU mulighed for at fastsætte omfattende og sammenhængende regler om databeskyttelse for alle sektorer, herunder politi og strafferet. Sidstnævnte omstændighed vil netop kunne få betydning for en fremtidig revision af logningsdirektivet. I et offentliggjort kommuniké 20.7. 2010 fra EU-Kommissionen til Europa-Parlamentet om resultater og fremtidige udfordringer for EU´s anti-terror policy fremgår det, at udfordringen består i at sørge for, at instrumenter til dataudveksling dækker reelle behov, således at medlemsstaterne kan udveksle den information, der er nødvendig til at hindre og bekæmpe terroranslag og samtidig sikre fuld respekt for retten til privatliv og databeskyttelse.

I en rapport fra ESRIF, der har debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed, fremgår det   “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”.

Det er naturligvis ikke en let opgave at sikre anti-terrorbekæmpelsen og privatlivsbeskyttelsen på én og samme tid, men det kan og skal lade sig gøre i et demokratisk samfund. Det er sagt før, men kan godt gentages: effektiv sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er begge med til at give borgeren tryghed. Der er ikke tale om et enten eller, men om et både og. Konkret skal der foretages en vurdering af et indgrebs proportionalitet og nødvendighed i forhold til privatlivsbeskyttelsen (og de øvrige friheds- og menneskerettigheder). Den nugældende anti-terror lovgivning har jo virket, så der er efter min mening ingen anledning til at tildele yderligere beføjelser til de retshåndhævende myndigheder, men snarere at begrænse dem.  Eksempelvis kunne kriterierne for domstolsprøvelsen præciseres  skarpere samt efterretningstjenestens efterforskningsmidler afgrænses mere i forhold til selve afværgelsen af terrorhandlingen. Der er derfor heller ingen grund til at mere terrorbekæmpelse sker på demokratiets og retsstatens bekostning. Nok er nok. Det er sådan set også regeringens holdning og det er jo altid noget. Men det er imidlertid nødvendigt med en forbedring af privacy og retsbeskyttelsen for den enkelte på en række specifikke områder og den kan gennemføres med god samvittighed.

Reklamer

Er Præsident Obama’s tale vendepunktet i kampen mod terror ?


 Præsident Barack Obama  Official White House photo by Pete Souza

USA´s præsident Barack Obama holdt d. 21. maj 2009  en tale med titlen “Protecting Our Security and Our Values”. Talen blev givet i historiske og tankevækkende rammer, nemlig i nationalarkivets skyhøje marmor og kalkstens rotunde i Washington, som bl.a. udstiller den originale amerikanske uafhængighedserklæring udstedt den 4. juli 1776.

I sin tale, der indledes med, at “These are extraordinary times for our country” præsenterer præsident Obama sin tilgang til bekæmpelsen af terrorisme i forhold til amerikansk lov og amerikanske værdier og han skitserer de eksisterende problemer og de udfordringer, der er for at løse dem.

Efter at have nævnt de skridt der er taget siden 2001 i kampen mod ekstremister, herunder en bedre beskyttelse af USA´s grænser, et øget beredskab overfor eventuelle fremtidige angreb og en global ikke-spredningsordning, der skal forhindre at verdens farligste mennekser skal få adgang til verdens mest dødelige våben, fastlår præsidenten, at alle disse initiativer er nødvendige for at hodle USA sikker. Og han fortsætter:

“Men jeg mener med hver fiber i min krop, at i det lange løb vil vi ikke kunne holde dette land sikkert, medmindre vi mobiliserer kraften i vores mest fundamentale værdier. De dokumenter, vi opbevarer her i salen , uafhængighedserklæringen, forfatningen, Bill of Rights, er ikke bare ord skrevet på gammelt pergament. De er grundlaget for frihed og retfærdighed i dette land, og et lys, der stråler for alle, der søger frihed, retfærdighed, lighed og værdighed i verden.”

Længere henne i talen, fastslår Obama, at Bush-regeringen foretog en række forhastede beslutninger, der selvom de var motiveret af et oprigtigt ønske om at beskytte det amerikanske folk, imidlertid også alt for ofte har været baseret på frygt i stedet for fremsyn.

Og han fortsætter: “Med andre ord, vi er kommet ud af kurs…. Lad mig sige det helt klart: Vi er virkelig i krig med al Qaeda og deres allierede. Vi har brug for at opdatere vores institutioner til at håndtere denne trussel.  Men vi må gøre det med en varig tillid til retsstaten og en retfærdig rettergang; i kontrol og balance og ansvarlighed.”

Herefter koncentrerer Obama sig meget om sin beslutning om at lukke Guantanamo fængslet og hvorledes det skal finde sted. Herom vil jeg ikke gå i detaljer i denne sammenhæng selvom beslutningen i høj grad er manifestationen på præsidentens nye holding til retssikkerhed.

I slutningen af sin tale siger Obama,at “det amerikanske folk er ikke ekstremister og de vælger os ikke for at have en rigid ideologisk holdning til vore problemer. De ved, at vi ikke behøver at ofre vores sikkerhed for vores værdier, og heller ikke at give afkald på vores værdier for vores sikkerhed, så længe vi tilgår vanskelige spørgsmål med ærlighed, bekymring og en dosis af almindelig sund fornuft.”

Det centrale budskab i præsidentens tale, der på formidabel vis blev understreget af de pompøse omgivelser og effekten af den rungende genlyd den kastede af sig i den store kuppelsal er , at der ikke er nogen modsætning i at forsvare de amerikanske værdier og samtidig beskytte nationens sikkerhed.

For mig at se, er talen den vigtigste præsident Obama endnu har holdt indtil dato. Den vil få kolossal psykologisk betydning og efter min bedste overbevisning indvarsle en ny holdning til terrorkampen og overholdelsen af menneskerettighederne ikke alene i USA men også i resten af verden. Det er ikke kun fordi det er indehaveren af verdens mægtigste embede der siger det, men fordi det netop er Barack Obama. For han mener det alvorligt. Det er ikke blot symbolpolitik. Overalt i verden vil menneskerettighedsorganisationer få medvind og kunne presse regeringer og politikere, som sikkert også selv visse steder vil  lade sig inspirere og anspore til at tage beskyttelsen af menneskerettighederne mere seriøst i forhold til kampen mod terror. Der er ikke nogen tvivl om, at retsbeskyttelsen for det enkelte individ ikke vil blive svækket yderligere, men tværtimod vil blive styrket respektive genoprettet og bekæmpelsen af terror vil blive mere afbalanceret i forhold til menneskerettighederne generelt og herunder i forhold til privacy og persondatabeskyttelse. Danmark vil ikke være nogen undtagelse. Denne indstilling vil givetvis også blive fremmet af den kendsgerning, at den internationale terror vurderes at være aftagende fremover i takt med, at Al-Qaeda-netværket mister opbakning samtidig med at chokvirkningen fra 11/9 er ved at lægge sig.

Som forekæmper for menneskerettigheder og privacy er der derfor rigtig god grund til at være optimist.

Se video med hele præsident Barack Obama´s tale nedenfor.

Vodpod videos no longer available.