Anmeldelse: de overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller


de overvågede

Forbrugerrådet og DI (Dansk Industri) har i forbindelse med den internationale databeskyttelsesdag udgivet debatbogen ”De overvågede – vores privatliv er truet men der findes løsningsmodeller” om den voksende registrering og overvågning af danskerne. I foromtalen understreges det, at bogens pointe ikke er et nej til digitale løsninger og ny it-teknologi, der kan være til gavn for borgerne – tværtimod – men at de offentlige systemer bør indrettes, så de respekterer privatlivets fred. I bogen giver en række it-eksperter konkrete bud på de løsninger, der allerede findes og kan anvendes, hvis myndighederne vil.

Bogen er en rigtig god ide og eftersom forfatterne er nogle af Danmarks førende IT- og privacyeksperter, så er det lødig og spændende læsning. Imidlertid er bogen på store træk meget teknologisk vinklet og vil derfor for de fleste være svært tilgængelig.   Skal privacy ”ud over rampen” skal den næste bogudgave være langt mere i almindelig øjenhøjde, herunder med opmærksomhed på børn og unge samt andre marginaliserede. Det fortjener emnet også.

Der er en flot indledning om privacybegrebets definition. Jeg er enig i betragtningen at privacyvurderingen skal ligge hos borgeren og derfor som udgangspunkt bør være subjektivt, dvs. betinget af 2 faktorer:

1. Ret til kontrol over personlige data
2. Udøvelse af denne kontrol i henhold til egne interesser og værdier

Om dette kan efterleves i praksis er dog mere end tvivlsomt, men det er et godt ideal.

At privacy er trængt efter 11. 9. 2001 er jeg også enig i og mange af argumenterne er klare og rigtige, herunder det dilemma som der er i forhold til overvågning i forbindelse med terrorbekæmpelsen og i forholdet til vort ønske om bekvemmelighed. Det er en glimrende iagttagelse, når Henning Mortensen og Erik Valeur udtaler, at ”overvågning vil derfor i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden”.

Bogen påpeger ganske rigtigt at når security og privacy eller frihedsrettigheder støder sammen, behøver det ikke nødvendigvis at være en zero sum tradeoff.  I almindelighed varetager man ikke frihedsrettigheder ved at eliminere bestemte security løsninger, men derimod ved at lade dem undergå domstolskontrol, begrænse fremtidig brug af persondata samt sikre at de udføres i en balanceret og kontrolleret måde. At undgå ineffektive security tiltag er ofte ikke blot en sejr for frihedsrettighederne, men også for security, eftersom bedre alternativer måske kan forfølges (Daniel Solove).   Der er i det hele taget behov for en mere nuanceret og fornyet diskussion på Christiansborg om terrorbekæmpelsen og menneskerettighederne, herunder privacy med henblik på en revision af de såkaldte terrorlove. En terrorkommission er foreslået af de Radikale og i Norge har der været nedsat en privacykommission, som måske kunne tages op også i Danmark. Dansk Privacy Netværk anbefaler et omfattende forskningsprogram med temaer som der er orienteret om andet steds på bloggen. Bogens forfattere efterlyser også øget forskning, hvilket kunne indgå i den politiske beslutningsproces.

Afsnittet om ”Når overvågning ta´r magten” om 4 scenarier med venstrepolitikeren Ellen Trane Nørby, Enhedslistens Rune Lund, Tv-værten Kurt Strand og analysechef Thomas Roland, af Erik Valeur er nærværende og godt skruet sammen. Også tidligere PET chef Hans Jørgen Bonnichsens bidrag ”Big Brother eller Big Mother” er tankevækkende og forståelig for mange, omend noget pessimistisk og dermed i kontrast til bogens i øvrigt konstruktive og positive tilgang til temaet.  Når vi nu taler om den kære familie, så vil jeg da ikke undlade at nævne Little Brother, der kan spille en rolle som vagthund. Big Brother dør nok ikke, men han har brug for en storebror, som holder ham i kort snor.

Et af bogens hovedteser er, at teknologien kan være med til at sikre privacy. Eksempelvis omtales krypteringsteknologier, som kan sikre anonymitet, dvs. at tillade individer at afsløre eller bevise information om dem selv til andre uden samtidig at afsløre deres fulde identitet. Stephan Engberg, en kollega der ved hvad han taler om, har nogle spændende betragtninger om dette emne med overskriften “Nøglen til fremtiden – pseudonymer og virtuelle identiteter”, herunder om biometri, idet det anerkendes at den ellers komplicerede teknologi har sin berettigelse, såfremt den designes som privacy biometrics eller krypteret biometri til specifikt brug.

Især fremhæves som overbegreb de såkaldte PET (privacy enchancing technology) løsninger. PETs defineres som et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket processing af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet (Borking 1996).  Der er ingen tvivl om, at PETs er en ganske udmærket metode til at sikre (den digitale) privacy, men det er efter min opfattelse ikke nok. I det hele taget synes jeg, at det er et af bogens mangler, at den for meget fokuserer på teknologiske løsninger. Det erkendes ikke tilstrækkeligt, at tekniske tiltag ikke kan løse alle privacyudfordringer og man har ikke nok øje for den menneskelige faktor.  Det vil være fatalt alene at sætte sin lid til teknologien. Det vil være en sovepude og lige dét som hackere og kriminelle ønsker sig.

Derfor er det en vigtig pointe, at PETs bør være en en del af et samlet økosystem der er baseret på en privacy-styrkende kultur, hvori indgår en række discipliner som f.eks. governance, policies, best practices, processer samt implementeringer (human factors baseret design).  At komme dertil forudsætter uden tvivl en holdningsændring, som dét der i længden skal sikre privacy og den opnås kun ved en løbende debat, lødige informationskampagner, aktive NGO´ere, læring samt uddannelse.

Men taler vi om teknologiløsninger, så er det værd at inddrage et yderligere værktøj, nemlig de såkaldte TETs (transparency enhancing tools) som har til hensigt at foregribe profilering (datamining) som måske kan anvendes på et bestemt data subjekt (brugeren).  TETs giver brugeren adgang til information om ikke alene hans egne persondata, men ved hjælp af et profilerings- og rapporteringsværktøj også til eksterne datakilder, som tillader en vis indsigt med dataformidlerens aktiviteter.  På denne måde vil brugeren kunne hindre profilering (counterprofiling).  I modsætning til PETs, hvor princippet om dataminimering er det bærende element, tager TETs hele det data-intensive miljø i betragtning, hvor dataindsamlingen ikke nødvendigvis er relateret til den pågældende selv.

Påstanden er, at gennemsigtighed og bevis = tillid. Intet mindre. Gennemførelsen af TETs er kontroversiel, bl.a. fordi den forudsætter viden om forretningshemmeligheder, og betinger derfor en banebrydende nytænkning af den socio-tekniske infrastruktur og forholdet mellem borgere, industrien og myndighederne. Den personlige frihed kan ikke tages for givet, men forudsætter, at borgeren har en vis awareness om hvad der findes af viden om ham og af hvem.

De overvågede anbefales som grundlag for diskussioner på arbejdspladsen eller derhjemme ved spisebordet. Den er på 124 sider og kan i PDF format downloades gratis her.

221491782

Reklamer

Privacy skal gøres til et offentligt anliggende og tiden er inde nu


træpåplæne 

Jeg ser meget gerne, at privacy sættes i et større perspektiv som den menneskeret den er og at vi sætter en ny dagsorden. En dagsorden med en holistisk tilgang til menneskerettighederne forfatningsmæssigt, lovgivningsmæssigt og sidst men ikke mindst etisk.

Det er vigtigt både med en moderne og konsekvent lovgivning, men også en ajourført grundlov, som kan udtrykke nationens grundholdninger (og modvirke lunefulde politikere). Forfatningen bør desuden ikke alene tage højde for de især efter 2. Verdenskrig gennemførte internationale konventioner, men også være på forkant med den teknologiske og til dels samfundsmæssige udvikling. En proaktiv eller progressiv retsindstilling er nødvendig fordi samfundet udvikler sig med rivende fart, kulturelt, politisk, økonomisk og teknologisk. Selvom det bliver sagt gang på gang og på trods af den aktuelle diskussion om global opvarmning, klimaforandringer, økonomiske konsekvenser af finanskrisen, den internationale terrorisme, de daglige krænkelser af menneskerettighederne verden over, så tror jeg ikke at det er gået op for ret mange af os, at vi faktisk lever i en globaliseret verden, hvor dét der sker på den anden side af jordkloden kan få umiddelbar indflydelse på vor egen hverdag.

Men det er ikke nok alene med en retsregulering medmindre det etiske grundlag også manifesteres. Det forudsætter efter min mening en ny bevidsthedsgørelse af hver af os og vor egen menneskelige værdighed. En sådan erkendelse er allerede at spore og er selvsagt en løbende proces, som kun kan holdes i gang og stimuleres, såfremt vi hver især som individ hele tiden er vort ansvar bevidst. Vi må ikke glemme, at selvom menneskerettighederne i sagens natur er rettigheder, så betyder det ikke at vi kan fralægge os et ansvar for vor moralske adfærd. Vi må så at sige tage skæbnen i egen hånd. Når alt kommer til alt vil erkendelsen være dét som bærer os videre mod et mere civiliseret og bæredygtigt samfund som vi kan være stolte af for nu at være lidt højtidelig her ved årsskiftet til 2009. Det burde jo være sådan at vi handler fordi vi mener det er moralsk rigtigt og ikke fordi det står i loven alene. Det er selvfølgelig en relativ urealistisk og i manges øjne naiv idealisme, men at tjene et ideal behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med himmelflugt, sålænge man gør sit bedste for at efterleve idealet i hverdagen uden at forfalde til fanatisme eller fantasteri. Det er indlysende nødvendigt med gode love, men et eller andet sted føles det alligevel som et nederlag for et samfund, når vi skal slå hinanden i hovedet med paragraffer for at få ret. Hermed være utalt om denne ret så også vil blive opfattet som retfærdig, når det kommer til stykket.

Jeg anbefaler derfor en folkelig debat som en del af en national handlingsplan, der også skal inkludere et nyt målrettet forsknings-, udrednings- og rådgivningsprogram, som sætter fokus på privacy med temaer som:

• Udvikling af metodologi, idet begreber og definitioner er alt for diffuse og usammenhængende.
• Udvikling af generelle privacy principper til brug for enhver organisation (Fair Information Principles).
• Udvikling af værktøjer til brug for privacy konsekvensanalyser (Privacy  Impact Assessment) for al fremtidig
lovgivning og reformarbejde, som involverer persondata.
• Udvikling af principper for Identity Management (IdM) i relation til privacy og databeskyttelse.
• Udvikling af designværktøjer og samtidig igangsætning af konkrete dokumentations- og proof of concept-projekter om Privacy Enhancing Technologies (PETs eller privatlivsfremmende teknologier)
og Transparency Enhancing Tools (TETs) med særligt henblik på ambient intelligence (AmI). Ideen er at PETs og TETs ikke skal boltes på, men være en indbygget del af ICT løsningen fra start (“baked in” privacy). Disse forskningsprojekter har det overordnede mål at gøde jorden for udvikling af en ny dansk vækstindustri.
• Deltagelse i en surveyundersøgelse til afdækning af danskernes grundlæggende holdninger og værdier til menneskerettighederne.
• Deltagelse i forskningsprojekter som opstiller principper for sikring af menneskerettighederne og deres hybriddiskurser i forhold til kampen mod terror og den generelle kriminalitetsbekæmpelse. Et konkret bidrag kan være en videreudvikling af konsekvensanalyser som ikke alene tager højde for informationsprocessen, men går videre med henblik på at konfigurere værdier ved hjælp af en såkaldt overvågnings-konsekvensanalyse.  Hermed menes en proces som identificerer, forudser og  forholder sig til en potentiel privacy indflydelse på en konkret overvågningsoperation.

Det sidste tema anses som yderst aktuelt og relevant for Dansk Privacy Netværk, som med sine tværfaglige eksperter kan deltage med lødig viden og innovation. Temaet vil være et glimrende bidrag til den vigtige værdikamp og være inspirator for den overordnede politiske og ikke mindst folkelige debat om menneskerettighedernes rette placering i samfundet.

Afslutningsvis kan jeg ikke undlade at bemærke, at dagen idag bærer i sig historiens vingesus, idet Isaac Newton blev født d. 4. januar i 1643 (GC). Med sit værk  Mathematical Principles of Natural Philosophy (1687) viste Isaac Newton, at kun en tålmodig og skeptisk forskning kunne frembringe resultater. Han gjorde dermed op med datidens religiøse dogmer og åbenbaringer og blev en energikilde for hele oplysningstiden.   

Knowing trees, I understand the meaning of patience. Knowing grass, I can appreciate persistence. Hal Borland, American, Author

Styrkelse af forbrugertilliden er nøglen til vækst i internetøkonomi med €436 milliard i 2012


internettet

Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Booz & Company forventes en vækst på 18 % p.a. i den europæiske digitale økonomi med €436 millard i 2012, med forbrugertillid til det digitale marked som den største driver for bæredygtig vækst.
Rapporten forudser at den næste fase i markedsvæksten vil skifte fra access business til mere avancerede services som e-commerce, indhold og annoncering. Den fremtidige vækst forudsætter derfor at internetbrugerne benytter sig af nye services og forøger deres online forbrug. Det fører med sig en signifikant udfordring for netværksoperatørerne.
Rapporten afslører som et afgørende punkt, at digital tillid er nøglen til vækst i markedet. Baseret på en analyse af case studies både med succes og fiasko, en omfattende analyse af eksisterende forbrugerforskning og interviews med mere end 50 eksperter, konkluderer rapporten, at der er fire nøgleområder man kan basere digital tillid på:  
• Sikre netværks integritet og kvalitetsservice for brugere og virksomheder med henblik på beskyttelse af teknologiplatforme og for at sikre integration
• Beskytte privacy og persondata og forhindre uautoriseret adgang til brugernes private elektroniske data
• Beskytte mindreårige mod udstilling, samt uønsket indhold og udnyttelse
• Forhindre pirateri og tyveri af kopibeskyttet indhold
Thomas Künstner, partner i Booz & Company, udtaler: ”Negative overskrifter som teleselskabers krænkelse af databeskyttelse eller mobning af mindreårige i fora og sociale netværk kan hurtigt kaste skygger over forbrugerens nuværende eufori omkring internettet og dette vil have en omgående indflydelse på branchevæksten.”
I Europa er et €124 milliarder salg i fare, såfremt man ikke forholder sig til den digitale tillid. En succesfuld implementering kan derimod generere et yderligere salgsvolumen på 11 % eller  €46 billion. “Såfremt det ikke kommer til at virke, vil op til 18% eller  €78 milliarder i internetsalg være på spil i sammenligning med basis-scenarie på  €436 milliarder billion,” tilføjer Künstner. “Denne imponerende forskel fremhæver den risiko som infrastrukturoperatører og serviceformidlere står overfor.”

euro background

Baseret på de analyserede cases, er best practices med henblik på at vinde forbrugeraccept følgende:

1.  At gøre best practices gennemsigtige og det på en stilfærdig måde. Netværksoperatører samt indholds- og platform-operatører bør arbejde sammen med myndighederne for at drive en sådan kommunikation fremad.
2.  Klare erklæringer og et konsekvent, troværdigt reguleret framework er nøgleprioriteter . Forbrugeren er optaget af hvordan en netværksoperatør og serviceformidler håndterer og beskytter forbrugerens digitale data.
3.  Tillade forbrugeren med passende værktøjer at kontrollere de risici der er forbundet med at blive udstillet, som f.eks. opt-in/opt-out mekanismer samt uddannelse.
4.  Garantere kvalitetsservice. Såfremt dette indebærer aktiv trafik management, er forbrugeren positiv, forudsat at der er tale om klart kommunikerede vilkår for denne service.

Som tillæg til at overholde eksisterende regler, finder rapporten, at organisationer bør adoptere nøgleprincipper med henblik på at fremme den digitale tillid. Udbydere må forene kræfterne med henblik på at holde trit med de hastige og omfangsrige udfordringer.

Policies og best practices for digital tillid bør embeddes dybt i de respektive organisationer ved at etablere interne protokoller og governance strukturer for at guide roadmaps for produkter og services; tillade valg og deployering af netværksbaserede teknologier samt security løsninger; kommunikation med brugerne samt andre aktører (f.eks. andre konkurrenter, indholdsleverandører samt myndigheder). For at en fremtidig og bæredygtig vækst kan sikres, bør den digitale tillid og brugerens security blive integrerede elementer i virksomhedens strategi.
 
Download rapporten “Digital Confidence – Securing the Next Wave of Digital Growth”
her