Den engelske vagthunds-organisation Privacy International (PI) har med egne ord i over 20 år været en kraftig fortaler for beskyttelsen af det enkelte menneskes privatliv i forhold til regeringer og virksomheder. PI betragtes af mange som verdens mest markante og kompetente privacy NGO.
Privacy International har netop taget temperaturen på Europas privacy med udgivelsen på databeskyttelsesdagen 28. januar af en omfattende rapport under titlen “European Privacy and Human Rights (EPHR) 2010”. Rapporten, støttet af EU-Kommissionen, undersøger det europæiske landskab for de enkelte landes love og regler for privacy og databeskyttelse samt eventuelle andre love eller den seneste faktiske udvikling, der har haft indvirkning på privatlivets fred i de seneste to år. Udover analyserne land for land indeholder undersøgelsen også en komparativ analyse af vigtige privacy emner samt et afsnit med alle større ændringer land for land. En privacy-rangfølge viser i fugleperspektiv den væsentligste udvikling og opsummerer med en klassificering af privacy-status i hver enkelt land, fra dem, der “konsekvent beskytter menneskerettighedsnormerne” (bedste klassificering) til dem, hvor “endemisk overvågning” {i betydningen omfattende overvågning} hersker (laveste klassificering). Her imellem ligger lande, der har “tilstrækkelige garantier mod misbrug” (tilfredsstillende klsssificering), præsterer en “systemisk svigt i at efterleve sikkerhedskontrol” (utilstrækkelig klassificering) eller viser tegn på “en omfattende overvågning” (meget dårlig klassificering).
Nøgleresultaterne viser derefter de enkelte lande på en karakterskala, som de “gode” (“europæiske demokratier (…) der besidder et godt helbred “, med et” flertal af lande, der har en forfatningsmæssig beskyttelse”), eller dem, hvor der har fundet en “heroisk ” advokering, kampagner eller protester sted, der har forsinket eller forhindret indskrænkning af privatlivet eller overvågning fra statens side.
Som Privacy International fastslår, så er Europa i front i verden med hensyn til privacy beskyttelse, men fremadrettet bekymrer denne førerposition Privacy International. PI´s synspunkt er selvsagt, at dukserollen forpligter.
I sammenfatningen af rapportens nøgleresultater fremgår det, at til trods for at databeskyttelsesdirektivet er implementeret i EU-landene og andre europæiske lande, så er regelsættet ikke harmoniseret. Undtagelser og smuthuller under dække af “national sikkerhed” hæmmer privacy praksis, minimerer privacy beskyttelsen og forhindrer et effektivt tilsyn med privacy.
Hovedkonklusionen er, at situationen er uensartet og det er ifølge Privacy International uholdbart og ikke overbevisende.
Herefter omtaler undersøgelsen en række begivenheder, som har fået privacy-barometrets kviksand til enten at stige eller falde. Hvad der blandt andet betegnes som godt i rapporten er, at flertallet af de europæiske lande har en forfatningsmæssig beskyttelse af privacy og at de europæiske tilsynsmyndigheder får flere og flere klager, hvilket PI tager som et tegn på øget bevidsthed om privacy og tilsynsmyndighedernes opgaver. At 34.000 borgere i Tyskland indgav en klage for forfatningsdomstolen mod datalogning og at en NGO-kampagne har medført at den nye regering i Storbritannien har ophævet indførelsen af ID-kort, det biometriske pas 2.0, DNA-praksis og store databaser, bliver endog udråbt som heroisk.
Derimod benævnes det som akavet, at eksempelvis implementering af biometriske pas og datalogning er fragmenteret og at indgreb uden dommerkendelse stadig eksisterer i alt for mange lande, f.eks. i Irland, Malta, og Storbritannien. Endvidere er det dårligt, at f.eks. Tyskland, og Schweiz har beføjelser til at foretage hemmelig ransagning af computere og at e-sundhedssystemer har sikkerhedsproblemer og/eller centrale databaser i Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene. Af deciderede grimme ting fremdrages bl.a. manglende evne til revision og evaluering af efterretningstjenesters aktiviteter f.eks. i Litauen, Kroatien, Estland, Ungarn, Sverige samt etableringen af medicinske databaser med centrale registre i Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien.
I henhold til rapporten placeres Danmark samlet set i kategorien “systemisk svigt i at efterleve sikkerhedskontrol” og opnår dermed en utilstrækkelig klassificering. Det skyldes først og fremmest den gældende logningsbekendtgørelse, de centrale sundhedsregistre, efterretningstjenesternes dataadgang samt andre EU-medlemsstaters elektroniske adgang omend begrænset til de danske dna- og fingeraftryksregistre. Danmark deler hermed skæbne med størstedelen af de europæiske lande. En ringe trøst vil mange mene. Kun Grækenland og Cypern har en bedre rating, men intet europæisk land opnår forventelig nok en topplacering, mens derimod Tyrkiet, som det eneste land betragtes som et udpræget overvågningssamfund.
Souschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder og advokat Michael Hopp, Plesner advokatfirma, har medvirket ved udarbejdelsen af den danske undersøgelse, hvortil der her henvises til den engelske version, da den danske oversættelse sine steder er mangelfuld. Der er en ganske glimrende oversigt over love samt administrativ- og retspraksis på området, som er nyttig for enhver der beskæftiger sig med privacy og persondatabeskyttelse. Rapporten vil uden tvivl bidrage til større forståelse for privacy i den løbende danske debat. At rapporten bl.a. roser den almindelige tyskers kritiske engagement og bevågenhed, der dog til dels kan begrundes i Tysklands forhistorie, er velvalgt. Man kan kun håbe at det også i Danmark på sigt vil være muligt at arrangere demonstrationer og kampagner med en mediedækning i selv den bedste tv-sendetid. Således er det sikkert, at næsten 250.000 tyskeres krav om pixelering af deres ejendom i Google´s Street View service, vil få indflydelse på Google´s forretningsmodel ikke alene i Tyskland men også i resten af Europa.
Rapporten er helt sikkert det mest omfattende dokumentationsmateriale om privacy- og databeskyttelse i verden til dato. Det er en rigtig god ide at sætte privacy og databeskyttelse i en referenceramme for menneskerettigheder og er faktisk selvindlysende efter at den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med Lissabontraktaten er blevet en del af EU`s charter om grundlæggende rettigheder, og dermed har direkte retsvirkning i EU medlemslandene. Danmarks placering er der sådan set ikke noget at sige til. Den overrasker ikke og kan ikke blive bedre, men heller ikke værre. Det er dog værd at hæfte sig ved, at en række privacyforbedrende tiltag i EU-regi er på vej og de vil uden tvivl blive gennemført i Danmark så vel som i de andre EU-lande. Der tænkes her først og fremmest på en forventelig styrkelse af den generelle persondatabeskyttelse med revisionen af EU´s persondatadirektiv så vel som en begrænsning af indsamlingen af trafikdata i henhold til logningsdirektivet.
Nedenfor anføres links til selve rapporten samt yderligere ressourcer.
The European Privacy & Human Rights 2010 (EPHR).
Introduktionsvideo, “EPHR” projektet samt en kort præsentation af undersøgelsen.
danskprivacynet.wordpress.com 