D. 28. januar 2009 er international databeskyttelsesdag


coelogo eulogo2

I dag er det for 3. gang international databeskyttelsesdag. Det er et initiativ som Europarådet har taget med støtte fra Europa-Kommissionen. Formålet er at give de europæiske borgere en chance for at forstå, hvad personlige data er, hvad og hvorfor de indsamles og behandles og hvilke rettigheder borgeren har med hensyn til denne behandling. Borgeren bør også være opmærksom på mulige risici i forbindelse med ulovlig fejlekspedition og urimelig behandling af hans ellers hendes personlige data. Det er også hensigten med Databeskyttelsesdagen at uddanne og informere den brede offentlighed om deres  rettigheder, men også at give borgerne mulighed for at møde fagfolk og repræsentanter for relevante myndigheder. Over alt i Europa afholdes en lang række arrangementer for at øge bevidstheden om databeskyttelse og informere borgerne om deres rettigheder og god praksis, og dermed give dem mulighed for at udøve disse rettigheder mere effektivt.

På grund af sin betydning markerer også USA og Canada samt private organisationer dagen i dag og indsatsen for større bevågenhed om databeskyttelse og privacy.

Dansk Privacy Netværk vil gerne benytte databeskyttelsesdagen til at slå et slag for privatlivets fred samt friheds- og menneskerettighederne og opfordrer alle til at gå sammen og markere dagen. Dette kan man gøre på forskellig vis ved at rejse debat derhjemme eller på arbejdspladsen om beskyttelsen af personlige oplysninger, overvågning, privatlivets fred og de reelle problemer og mulige løsninger som er forbundet hermed. Det er jo en af fordelene ved at tale om privacy at det berører os alle: børn og forældre, ansatte og arbejdsgivere, forbrugere, virksomheder, myndigheder osv. osv. Der er i øvrigt mange steder man kan søge om information og Dansk Privacy Netværk henviser i den forbindelse til de omfattende ressourcer om databeskyttelse og privacy som kan downloades fra bloggen.

Når sandt skal være sagt, så har privacy trange kår i dagens Danmark. Det skyldes først og fremmest at vi selv sløser meget med vore egne personlige data. Det er klart at en regulering og retsbeskyttelse er nødvendig, men når alt kommer til alt så drejer det sig i lige så høj grad om at motivere hver enkelt borger til at øge bevidstheden om, hvorfor meningsfyldt regulering af privatlivet og håndhævelse af  “privatlivsrettigheder” er nøglen til beskyttelse af vores evne til at kontrollere vores egne personlige oplysninger.

Det er det databeskyttelsesdagen skal gøre opmærksom på og hvis ikke for andet så vil det være godt blot at ofre et par minutter i dag til at være sig sine personlige data bevidst og gøre sig nogle tanker om ens private liv og integritet. Dansk Privacy Netværk er allerede på vej med en lang række privacy tiltag, herunder flere forskningsinitiativer, lancering af en privacy pris, gennemførelsen af konferencen “Pytmedprivatlivet?” i løbet af 2009 samt yderligere debat med både en perlerække af spændende og tankevækkende indlæg på bloggen og i andre medier.

I anledning af databeskyttelsesdagen har California Office of Data Protection udgivet en anbefalelsesværdig præsentation med klare og let forståelige råd om hvordan man beskytter sin privacy på sin computer. Præsentationen kan downloades her.

Dagen giver anledning til at informere om databekyttelsen i EU. En folder om emnet udgivet af EU-Kommissionen kan downloades her.

For at skabe gode vilkår for befolkningens brug af internettet afviklede Videnskabsministeriet i 2008 i samarbejde med en lang række danske virksomheder kampagnen “netsikker nu!”. “netsikker nu!” arbejder for, at danskerne skal blive mere fortrolige med it-sikkerhed og øge sikkerheden og privacy på egne medier. Kampagnen sætter fokus på aktuelle it-sikkerhedsproblemer, som vi kan støde på i vores færden på internettet, og hvordan vi kan undgå eller afhjælpe dem. som led i kampagnen er der udgivet et magasin, som kan downloades her.

databeskyttelse

Reklamer

Privacy skal gøres til et offentligt anliggende og tiden er inde nu


træpåplæne 

Jeg ser meget gerne, at privacy sættes i et større perspektiv som den menneskeret den er og at vi sætter en ny dagsorden. En dagsorden med en holistisk tilgang til menneskerettighederne forfatningsmæssigt, lovgivningsmæssigt og sidst men ikke mindst etisk.

Det er vigtigt både med en moderne og konsekvent lovgivning, men også en ajourført grundlov, som kan udtrykke nationens grundholdninger (og modvirke lunefulde politikere). Forfatningen bør desuden ikke alene tage højde for de især efter 2. Verdenskrig gennemførte internationale konventioner, men også være på forkant med den teknologiske og til dels samfundsmæssige udvikling. En proaktiv eller progressiv retsindstilling er nødvendig fordi samfundet udvikler sig med rivende fart, kulturelt, politisk, økonomisk og teknologisk. Selvom det bliver sagt gang på gang og på trods af den aktuelle diskussion om global opvarmning, klimaforandringer, økonomiske konsekvenser af finanskrisen, den internationale terrorisme, de daglige krænkelser af menneskerettighederne verden over, så tror jeg ikke at det er gået op for ret mange af os, at vi faktisk lever i en globaliseret verden, hvor dét der sker på den anden side af jordkloden kan få umiddelbar indflydelse på vor egen hverdag.

Men det er ikke nok alene med en retsregulering medmindre det etiske grundlag også manifesteres. Det forudsætter efter min mening en ny bevidsthedsgørelse af hver af os og vor egen menneskelige værdighed. En sådan erkendelse er allerede at spore og er selvsagt en løbende proces, som kun kan holdes i gang og stimuleres, såfremt vi hver især som individ hele tiden er vort ansvar bevidst. Vi må ikke glemme, at selvom menneskerettighederne i sagens natur er rettigheder, så betyder det ikke at vi kan fralægge os et ansvar for vor moralske adfærd. Vi må så at sige tage skæbnen i egen hånd. Når alt kommer til alt vil erkendelsen være dét som bærer os videre mod et mere civiliseret og bæredygtigt samfund som vi kan være stolte af for nu at være lidt højtidelig her ved årsskiftet til 2009. Det burde jo være sådan at vi handler fordi vi mener det er moralsk rigtigt og ikke fordi det står i loven alene. Det er selvfølgelig en relativ urealistisk og i manges øjne naiv idealisme, men at tjene et ideal behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med himmelflugt, sålænge man gør sit bedste for at efterleve idealet i hverdagen uden at forfalde til fanatisme eller fantasteri. Det er indlysende nødvendigt med gode love, men et eller andet sted føles det alligevel som et nederlag for et samfund, når vi skal slå hinanden i hovedet med paragraffer for at få ret. Hermed være utalt om denne ret så også vil blive opfattet som retfærdig, når det kommer til stykket.

Jeg anbefaler derfor en folkelig debat som en del af en national handlingsplan, der også skal inkludere et nyt målrettet forsknings-, udrednings- og rådgivningsprogram, som sætter fokus på privacy med temaer som:

• Udvikling af metodologi, idet begreber og definitioner er alt for diffuse og usammenhængende.
• Udvikling af generelle privacy principper til brug for enhver organisation (Fair Information Principles).
• Udvikling af værktøjer til brug for privacy konsekvensanalyser (Privacy  Impact Assessment) for al fremtidig
lovgivning og reformarbejde, som involverer persondata.
• Udvikling af principper for Identity Management (IdM) i relation til privacy og databeskyttelse.
• Udvikling af designværktøjer og samtidig igangsætning af konkrete dokumentations- og proof of concept-projekter om Privacy Enhancing Technologies (PETs eller privatlivsfremmende teknologier)
og Transparency Enhancing Tools (TETs) med særligt henblik på ambient intelligence (AmI). Ideen er at PETs og TETs ikke skal boltes på, men være en indbygget del af ICT løsningen fra start (“baked in” privacy). Disse forskningsprojekter har det overordnede mål at gøde jorden for udvikling af en ny dansk vækstindustri.
• Deltagelse i en surveyundersøgelse til afdækning af danskernes grundlæggende holdninger og værdier til menneskerettighederne.
• Deltagelse i forskningsprojekter som opstiller principper for sikring af menneskerettighederne og deres hybriddiskurser i forhold til kampen mod terror og den generelle kriminalitetsbekæmpelse. Et konkret bidrag kan være en videreudvikling af konsekvensanalyser som ikke alene tager højde for informationsprocessen, men går videre med henblik på at konfigurere værdier ved hjælp af en såkaldt overvågnings-konsekvensanalyse.  Hermed menes en proces som identificerer, forudser og  forholder sig til en potentiel privacy indflydelse på en konkret overvågningsoperation.

Det sidste tema anses som yderst aktuelt og relevant for Dansk Privacy Netværk, som med sine tværfaglige eksperter kan deltage med lødig viden og innovation. Temaet vil være et glimrende bidrag til den vigtige værdikamp og være inspirator for den overordnede politiske og ikke mindst folkelige debat om menneskerettighedernes rette placering i samfundet.

Afslutningsvis kan jeg ikke undlade at bemærke, at dagen idag bærer i sig historiens vingesus, idet Isaac Newton blev født d. 4. januar i 1643 (GC). Med sit værk  Mathematical Principles of Natural Philosophy (1687) viste Isaac Newton, at kun en tålmodig og skeptisk forskning kunne frembringe resultater. Han gjorde dermed op med datidens religiøse dogmer og åbenbaringer og blev en energikilde for hele oplysningstiden.   

Knowing trees, I understand the meaning of patience. Knowing grass, I can appreciate persistence. Hal Borland, American, Author