EU: forbrugeren skal sige ja til cookies

I det direktivudkast, der blev vedtaget på rådsmødet d. 26. oktober og omtalt i blogindlægget d. 3. november, præciseres borgerens privacy ved at fastslå, at navne, emailadresser og bankoplysninger, data om alle telefonsamtaler og internetsessioner, skal opbevares sikkert med henblik på at undgå uheld eller at disse data med vilje falder i de forkertes hænder. Det fremgår også, at brugeren skal have klar og fyldestgørende besked om hvorledes der er forholdt med hans data og at han skal give sit samtykke til at hans data gemmes og at andre kan få adgang til disse data.

Dette er på engelsk formuleret således i udkastet: ” Member States shall ensure that the storing of information, or the gaining of access to information already stored, in the terminal equipment of a subscriber or user is only allowed on condition that the subscriber or user concerned has given his or her consent, having been provided with clear and comprehensive information, in accordance with Directive 95/46/EC…”

Denne revision af EU´s databeskyttelsesdirektiv kan vise sig at få en endog meget stor negativ indvirkning på online-annoncering med kravet om, at annoncører på forhånd skal indhente brugerens samtykke før de kan placere de såkaldte cookies på deres servere med det formål at effektivisere reklamepraksis ved at gennemføre en målrettet kommunikation og markedsføring ( personligt identificerbare forbrugerdata). Det er altså ikke nok som  hidtil blot at informere om brugen af cookies herunder at et fravalg er muligt.

En cookie er betegnelsen for en tekst-fil, der for en bestemt tidsperiode er gemt på en klient på vegne af en server. Servere gør normalt brug af cookies til at gemme brugeridentifikation, brugeradfærd og indkøbsvaner. Cookie´en bliver sendt tilbage til serveren ved senere forespørgsler fra klienten.

Mange vil måske mene, at en regulering af brugen af cookies er unødvendig og hæmmende for den digitale økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Jeg er ikke enig.  De grundlæggende principper for privacy bør fastholdes. Det må være i alles interesse, at der sikres et reelt forbrugervalg og at der er åbenhed om virksomhedernes forretningsmodeller, for mindre gennemsigtighed øger risikoen for kontrol og det kan ikke accepteres i et demokrat. Økonomisk vækst, der befordrer, at forbrugere fristes over evne eller af forlokkende tilbud er ikke at foretrække. Men der er faktisk mere på spil. Efter min opfattelse vil en uhæmmet brug af cookies og andre digitale mekanismer være med til faktisk at hæmme den økonomiske udvikling, fordi der er risko for en indsnævring af den fri konkurrence gennem dannelse af digitale  monopoler og andre markedsbekrænsende arrangementer.

EU-Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over indsamling af forbrugerdata til brug i online-annoncering og samtidig slået fast, at den ikke vil tøve med at gribe ind, såfremt branchen ikke selv aftaler et regelsæt, jfr. eksempelvis EU-lovgivning om online-annoncering på vej. Med det foreslåede direktivudkast synes EU-Kommissionen ikke mere at afvente en tilfredsstillende branchekodeks. Forholdet er det, at flere branche-organisationer har udarbejdet adfærdskodeks for online-annoncering, men de giver kun forbrugeren en opt-out og ikke en opt-in mulighed (forbrugersamtykke). Principperne om gennemsigtighed og forbrugervalg og -kontrol synes derfor ikke at være opfyldt.

Meget kunne tyde på, at direktivukastet som en del af “telepakken” vil blive endelig vedtaget af EU-Rådet og EU-Parlamentet inden årets udgang med den konsekvens, at ISP´ere, som f.eks. Google og Microsoft samt en en lang række annoncenetværk vil blive tvunget til at indhente brugerens samtykke, før indsamling af data med henblik på brugerens interaktion. Cookies vil kun være tilladt uden direkte brugerens samtykke, såfremt de er “strengt nødvendige” for at yde en service brugeren “udtrykkeligt” har bedt om, som f.eks. at gemme indkøb via hjemmesider for nethandel.

Det er i skrivende stund imidlertid uklart, hvorledes de enkelte EU-lande, herunder Danmark, vælger at implementere direktivet i konkret lovgivning, men det synes at være udelukket, at komme uden om kravet om forbrugerens samtykke til oprettelse af cookies. Det vil uden tvivl gøre det vanskeligere at bruge hjemmesider i fremtiden og man kan stille sig selv det spørgsmål, om udbydere vil risikere at se bort fra loven i det håb at loven ikke vil kunne håndhæves i praksis ?

Branchen er sat under pres, men mon ikke den under alle omstændigheder vil kunne nå at udarbejde en kodeks, som i det væsentligste opfylder direktivudkastet og at man dermed undgår en lovregulering, som kan vise sig at blive mere rigoristisk og mindre adræt og alligevel ikke effektiv nok.

EU-lovgivning om online-annoncering på vej

Dansk Privacy Netværk omtalte i februar måned en rapport fra Den amerikanske Federal Trade Commission om brug af online sporing og forbrugeradfærdsdata i reklameøjemed og anbefalede på den baggrund, at man i Danmark undersøgte behovet for at indføre en adfærdskodeks.

Nu har Meglena Kuneva, EU-kommissær for forbrugeranliggender, i en tale for erhvervsfolk og analytikere i Bruxelles d. 31. 3. signaleret nye regler for at bekæmpe profilering af internetbrugere og krænkelse af privacy i forbindelse med markedsføring. Meglena Kuneva anfører, at persondata er blevet ” internettets olie og den nye valuta i den digitale verden”. Hun advarer, at internetbrugeres privatlivs-rettigheder bliver misbrugt, når personlige oplysninger  indsamles og leveres til annoncører, der målretter reklamer til personer uden at de er klar over det. ” Baseret på kommerciel kommunikation  tegner world wide web til at blive the world wild west. Det kan blive meget skadeligt. Forbrugernes rettigheder skal tilpasses teknologien, ikke knuses af den. Den nuværende situation med hensyn til privatlivets fred, profilering, og målretning er ikke tilfredsstillende.” Kommissæren skitserede den europæiske lovgivning om beskyttelse af privacy, om kommercielle kontrakter og om modvirkning af  diskrimination, og oplyste, at reglerne ikke holder trit med med tempoet i udviklingen af internettet.

Hun opfordrer online reklamebranchen til at  komme med en frivillig adfærdskodeks for at beskytte forbrugernes privacy, men gør det samtidig klart, at EU sandsynligvis vil blive nødt til at lovgive på området for at modvirke misbrug. Mængden af personlige data, der indsamles på internettet, vokser eksponentielt, og bliver i stigende grad brugt til kommercielle formål ved at spore brugeres internetvaner ved hjælp af cookies, og ved at gøre oplysningerne tilgængelige for individuel profilering og målretning af forbrugerne, som hun udtrykker det.

Eftersom den personlige annoncering er tilpasset den enkeltes interesser og online shopping vaner, ” bør der nu udvikles værktøjer, som afvejer erhvervslivets og forbrugernes interesser”, siger Kuneva.

Den bulgarske kommissær tilføjer, at hun har bestilt forskning i brugen af internettet, som viser, at personer under 25 år og som er dem, der er mest vant til at bruge internettet, også er dem, som er mest mistænksomme og sammenlignede deres brug af internettet, som når man drikker, man ved er en smule forgiftet. “Vi vil ikke tillade en sådan markedssituation eksisterer for vand, kosmetik eller legetøj” siger hun.

Omkring 80% af unge internetbrugere tror, at deres personoplysninger bliver delt med tredjeparter og brugt uden deres viden. “De har ret,” siger Kuneva. “Den nye virkelighed er, at forbrugerne betaler for tjenester med deres personlige data og deres eksponering for annoncer.” Hun lægger op til den samme fairness og gennemsigtighed, som gælder for kommercielle kontrakter. “Børn og unge er særligt sårbare over for de markedsføringsstrategier for markedsføring, der anvendes af online-annoncører, som også vil være i stand til at udnytte de privilegerede oplysninger om enkeltpersoner med henblik på forskelsbehandling. ” Den nuværende lovgivning forbyder annoncer, der opfordrer børn til at bestorme deres forældre, men vi siger ikke noget til annoncer, der beder dem om, at bestorme deres venner”,  sagde Kuneva.

Denne udmelding fra EU kommissær  Meglena Kuneva, som indeholder mange gode pointer, bør nu få branchen til at reagere før det er for sent. Det vil alt andet lige være bedst om branchen selv kan blive enige om en adfærdskodeks, i stedet for en lovgivning, som ofte vil blive rigoristisk og bureaukratisk.

I øvrigt henvises til en nylig rapport In Defense of Data: Information and the Costs of Privacy, som er udgivet af The Technology Policy Institute, der er en kommerciel tænketank. I rapporten anføres det,  at der ikke foreligger detaileret information om fordelene ved mere privacy og at privacy-fortalere ignorerer de omkostninger og trade-offs (mindre information), som er forbundet med øget privacy. Rapportens fokus på fordelene ved brug af forbrugerbestemte adfærdsdata, er relevant og argumenterne bør indgå i overvejelserne om hvordan en hensigtsmæssig regulering, enten som adfærdskodeks eller lovgivning, bør være. Rapporten synes imidlertid at overse den væsentlige pointe, at forbrugertillid er en essentiel driver for væksten i det digitale marked og at tilliden i høj grad forudsætter gennemsigtighed og valgfrihed, jfr. således f. eks. rapporten Digital Confidence – Securing the Next Wave of Digital Growth.

Federal Trade Commission reviderer online reklame principper

Den amerikanske Federal Trade Commission (kan sammenlignes med forbrugerombudsmands-institutionen) har for nylig udsendt en rapport om brug af online sporing og forbrugeradfærdsdata i reklameøjemed ( consumer behavioral targeting) og angiver reviderede principper for frivillig brancheregulering på dette område. Det centrale spørgsmål er, hvordan online-annoncører bedst kan beskytte forbrugernes privacy, når de indsamler oplysninger om deres online aktiviteter.

Behovet for at styre anvendelsen af reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata afspejler samfundets had/kærligheds forhold til markedsføring, der skræddersys til en forbrugers online aktiviteter. Forskning viser, at forbrugerne i almindelighed foretrækker at se meddelelser om brands, som de er vant til. Samtidig er mange forbrugere mistænksomme overfor værktøjer, der efter deres opfattelse kan hjælpe marketingfirmaer med at snage i deres personlige liv.

 Over det sidste årti, har FTC regelmæssigt undersøgt forbrugernes privatliv i forbindelse med online reklame baseret på adfærdsdata, som i korthed går ud på at spore individuelle online aktiviteter med henblik på at levere reklamer, der er skræddersyet til forbrugerens interesser. FTC har senest undersøgt denne praksis i november 2007. Som svar på en offentlig debat om behovet for at adressere privacy bekymringer, har FTC sendt et sæt af principper i offentlig høring for at opmuntre og vejlede branchen med henblik på selvregulering. Rapporten med titlen “Self-Regulatory Principles for Online Behavioral Advertising,” opsummerer og besvarer de vigtigste spørgsmål som fremgår af mere end 60 modtagne kommentarer.

Rapporten indeholder desuden reviderede principper. Rapporten diskuterer de potentielle fordele ved reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata, herunder gratis online-indhold, som reklamer generelt støtter samt personaliseret kommunikation som mange forbrugere tilsyneladende synes om. Desuden diskuteres de privacy bekymringer, som denne praksis rejser, herunder den for forbrugeren usynlige dataindsamling og risikoen for, at de indsamlede oplysninger, der i blandt følsomme oplysninger om sundhed, økonomi, eller børn, vil kunne falde i de forkerte hænder eller blive anvendt til uforudsete formål.

I overensstemmelse med FTC’s overordnede tilgang til forbrugernes privatliv, søger rapporten at afveje de potentielle fordele ved reklame baseret på adfærdsdata mod de privacy risici den rejser, og tilskynder at beskytte personlige oplysninger samtidig med at opretholde et konkurrencepræget marked. Rapporten påpeger, at de fleste af de offentlige kommentarer, som FTC har modtaget vedrører omfanget af de foreslåede principper. F.eks. diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt at yde beskyttelse af personlige oplysninger for data, der er ikke personligt identificerbare. Som svar fastslår rapporten, at beskyttelse af personlige oplysninger bør dække alle data, der med rimelighed kan være forbundet med en særlig forbruger eller computer eller anden enhed.

Kommentatorer har desuden sat spørgsmålstegn ved behovet for at anvende principperne i tilfælde, hvor (1) “den direkte part” anvender reklame baseret på adfærdsdata, hvor webstedet indsamler forbrugeroplysninger til at levere målrettet annoncering på selve site, men uden at dele nogen af disse oplysninger med tredjeparter, og (2) indholdsbestemt annoncering, som er rettet mod reklamer baseret på den webside, som en forbruger har klikket ind på eller en søgning forbrugeren har foretaget, og ikke involverer datalagring overhovedet eller kun i ringe omfang. Rapporten konkluderer, at der kan være færre privacy bekymringer forbundet med “den direkte part” og “indholdsbestemt ” reklame end med anden annoncering baseret på forbrugerens adfærdsdata, og konkluderer derfor , at det ikke er nødvendigt at medtage sådanne reklamer som omfattet af principperne.

Rapporten konstaterer imidlertid, at uanset princippernes rækkevidde, så skal virksomheder stadig overholde gældende lovgivning om privatlivets fred, som i øvrigt kan opstille krav, der indgår i de opstillede principper.

De fire principper er:

1. Gennemsigtighed og forbrugerkontrol 
2. Rimelig security og begrænset brug af forbrugernes data
3. Udtrykkelig bekræftelse af forbrugeren ved indholdsmæssig ændring af eksisterende privacy tilsagn
4. Udtrykkelig bekræftelse af forbrugeren ved brug (eller ikke brug) af følsomme data til brug for reklame baseret på adfærdsdata.

Rapporten giver også yderligere vejledning om hver af de fire principper. Det første princip, gennemsigtighed og forbrugerkontrol , er uændret i forhold til de foreslåede princip. Det forventes derfor, at websteder fremover klart og tydeligt oplyser, dels om reklame baseret på forbrugerens adfærdsdata, dels om en let tilgængelig måde hvorpå forbrugeren kan vælge, om han ønsker at få sine oplysninger indsamlet til disse formål. Med opmærksomhed på, at privacy retningslinjer på virksomhedernes websteder ofte er lange og vanskelige at forstå, tilskynder rapporten virksomhederne til at designe kreative og effektive disclosure mekanismer, der er adskilt fra deres privacy policies.

Rapporten fastslår også, at virksomheder, der indsamler oplysninger uden for en almindelig webside sammenhæng, for eksempel via en mobiltelefon eller en internetudbyder, bør udvikle disclosure mekanismer, der er forståelige og effektive i disse sammenhænge. Hertil kommer, at rapporten fortsat tilskynder virksomhederne til at tilvejebringe en rimelig sikkerhed for alle oplysninger, de indsamler med relation til reklame baseret på forbrugerens adfærdsdata, og til kun at opbevare data kun så længe det er nødvendigt for at opfylde et legitimt forretningsmæssigt eller retligt behov. Med hensyn til princippet om indholdsmæssige ændringer, præciserer rapporten, at dets fokus er på ændringer med tilbagevirkende kraft, eksempelvis indholdsmæssige ændringer med hensyn til en privacy policy, som har indvirkning på informationer, en virksomhed har indsamlet forud for ændringerne. Som følge heraf, er dette princip blevet revideret for at afspejle denne præcisering.

Rapporten erkender, at fremtidige ændringer kræver en mere fleksibel tilgang, og at alt efter omstændighederne, en eller anden form for fremhævet advarsel samt opt-out-valg kan være tilstrækkelig. På grund af den forøgede bekymring for privacy i forbindelse med indsamling og anvendelse af forbrugernes følsomme oplysninger, tilskynder rapporten forsat branchen til at indhente udtrykkelig bekræftelse fra forbrugeren før indsamling af disse data til brug for reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata. I rapporten hedder det, at FTC traditionelt anser følsomme oplysninger som finansielle oplysninger, oplysninger om børn og sundhed Rapporten konstaterer, at der fortsat er behov for en betydelig indsats på dette område, og at FTC vil fortsætte den offentlige dialog om privacy.

I forbindelse med rapportens offentliggørelse har 2 kommissionærer afgivet hver deres supplerende udtalelse. “Om end rapporten er anbefalelsesværdig, så har den et for snævert fokus” udtaler kommisær Pamela Jones Harbour i forbindelse med offentliggørelsen . “Trusler mod forbrugernes privacy bugner, både online og offline, og reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata, udgør blot ét aspekt af den mangesidige privacy gåde om dataindsamling og -brug. Jeg vil foretrække, at Kommissionen har en mere overordnet tilgang til privatlivets fred og evaluerer reklamen baseret på forbrugerens adfærdsdata i denne bredere sammenhæng.”

“Industrien bør gøre et bedre stykke arbejde på meningsfuld og streng selvkontrol, ellers vil kongressen helt sikkert føle sig foranlediget til at indføre en rigoristisk lovgivning, siger ligeledes kommissær Jon Leibowitz. “Kort sagt, det kan være den sidste oplagte chance for at vise, at selvregulering kan og vil være en effektiv beskyttelse af forbrugernes privacy i et dynamisk online-marked”.

Forbrugergrupper har allerede været ude og sige, at FTC´s foreslåede retningslinjer ikke er vidtgående nok til at beskytte oplysninger om forbrugernes indsamlede web surfing vaner. Retningslinjer kan være et skridt i den rigtige retning for at beskytte privacy, men forbrugerorganisationer siger, at regeringen er nødt til at vedtage en følgelovgivning der regulerer brug af reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata. Især påpeges, at definitionen af følsomme oplysninger, herunder sundhedsdata ikke er tilstrækkelig.

I øvrigt har adskillige websites allerede eksperimenteret med nogle af de anbefalinger, som FTC er kommet med. For eksempel er eBay begyndt med at knytte et “Om” til alle annoncer på deres website. Linket åbner et vindue, der forklarer, hvilke annoncenetværk som har placeret annoncen, hvilken type information som netværket gør brug af samt en tjekboks, som giver brugeren mulighed for at fravælge målrettede annoncer. Scott Shipman, eBay’s globale privacy officer siger, at selskabet begyndte at udvikle funktionen tidligt i 2007 som reaktion på en stigende bekymring for privacy. Yahoo har forkortet perioden fra 6 til 3 måneder i hvilken de ligger inde med data indsamlet fra internet-søgninger. Hos Bluekai kan brugerne se hvilke former for data der er indsamlet om dem på de forskellige online butikker de besøger.

Flere organisationer bl.a. Association of National Advertisers og Direct Marketing Association er på vej med branchestandarder som en direkte foranledning af FTC´s opfordring.

Reklamer baseret på forbrugerens adfærdsdata er et emne som ikke har været meget berørt i Danmark i forhold til privacy. Men der kan givetvis nu være god anledning til at beskæftige sig med emnet, herunder vurdere om det vil være en god idé for branchen at lave en kodeks a la den adfærdskodeks som ISP Sikkerhedsforum udarbejdede i 2005 om nedbringelse af spam.

Spørgsmålet har været behandlet af Forbrugerombudsmanden tilbage i 2000 med et forslag til vejledning om handel og privatliv, men branchen var dengang ikke indstillet på en selvregulering på området.

Download rapporten her.

A pro pos emnet i almindelighed kan i øvrigt henvises til en artikel 15.2 2009 i The New York Times As Data Collecting Grows, Privacy Erodes.

Endvidere kan henvises til 2008 Study: Consumer Attitudes about Behavioral Targeting,  en nylig survey undersøgelse om sporing af internetvaner foretaget af organisationen eTrust